87-årige Finn Harald Simonsen opfører spektakulært højhus i hovedstaden: "Man siger ellers, man skal holde op i tide, men det har jeg så ikke gjort"

396110_16_9_large_479.jpg
Longread
Eksklusivt for kunder
14. feb 2020 KL.21:00
Han ved godt, at han burde være stoppet for længst. Men 87-årige Finn Harald Simonsen kunne bare ikke lade være, da muligheden bød sig. Nu har han opført et højhus, der på alle måder stiger mod himlen

Det er femten år siden, Finn Harald Simonsen først begyndte at sige det offentligt. At han var færdig med at bygge. At han ikke længere havde lysten, simpelthen.

Umiddelbart en fair forklaring fra en mand, der på det tidspunkt var 73 år, og som allerede kunne se tilbage på en lang karriere med utallige, prisbelønnede byggerier bag sig.

Faktisk så mange, at han var blevet kendt som en af de sidste, store byggematadorer.

Finn Harald Simonsen lod ordene falde i forbindelse med opførelsen af Charlottehaven – et boligkompleks på Østerbro i København med lejeboliger, hotellejligheder, eget fitnesscenter og pool samt café og konferencecenter. Det hele opkaldt efter hustruen Charlotte og tegnet af arkitekterne Lundgaard og Tranberg.

Finn Harald Simonsen mente dengang, at han nu med ro i sindet kunne trække sig tilbage og blot nyde sit otium. Det var tanken.

Men drømmen var ikke let at føre ud i livet. Da slet ikke, når man altid har været i gang.

Og så var der lige det med arven fra farfar, Harald Simonsen, der også var byggematador – endda en yderst succesfuld en af slagsen.
Harald Simonsen stod tilbage i 1930’erne og 1940’erne bag nogle af tidens mest bemærkelsesværdige boligbyggerier, bl.a. Hostrups Have, Axel Møllers Have og Lindevangsgården på Frederiksberg samt Svanemøllegården, Ulfsgård og Ringkøbinggården på Østerbro i København.

Det var byggerier, der satte nye standarder for, hvordan byens borgere kunne bo og leve i en hovedstad under kraftig forvandling. Men også boliger, der gjorde Harald Simonsen til en yderst velhavende mand, og som med kaldenavnet Guld-Harald fik sendt arven videre gennem generationer til sine efterkommere. ​​​​​​​

Blandt andet til barnebarnet Finn Harald Simonsen, der tidligt tog interessen for boligbyggeri til sig og selv satte sit markante aftryk på boligmassen i København og flere steder i udlandet.

Indtil han altså i 2005 erklærede, at nu var det slut. Nu ville han ikke mere. Med Charlottehaven havde han sat sit endelige punktum.

Men så var der lige en ledig grund på Østerbro i København. Den kunne da ikke bare ligge øde hen, tænkte han.

Hovedpersonen mangler

Det er fredag eftermiddag, og regnen står ned i stænger. Den røde løber, der er rullet ud foran indgangen til The Tower – Østerbros nye, markante højhus lige ved Nordhavn Station – er lettere gennemblødt.

Men det påvirker på ingen måde gæsternes humør, for denne dag er en festdag. Det er indvielsen af Charlottehavens nye 56 meter høje tårn med hotellejligheder. Flere af dem med storslået udsigt over hele København og Øresund længst ude i horisonten.

Lars Pontoppidan er direktør for Charlottehaven og byder gæsterne velkommen til “denne store dag, som vi har ventet på så længe. Måske lidt for længe,” siger han og griner.

Dermed undgår han at tale mere om den to år lange forsinkelse, som har gjort, at det først er i dag – den 31. januar 2020 – at snoren endelig kan klippes til Charlottehavens nye tårn med 37 hotellejligheder fordelt over 15 etager.

Finn Harald Simonsen er manden bag det spektakulære højhus, der ligesom det oprindelige Charlottehaven, få meter længere henne ad gaden, er tegnet af Lundgaard og Tranberg. ​​​​​​​

Men hovedpersonen selv er ikke til stede på festdagen.

Han kommer først fem dage senere, da det er blevet hverdag i The Tower, og de første gæster er rykket ind oppe på etagerne.
I receptionen hænger et par balloner tilbage fra åbningen og ellers er der gjort rent og klar til det helt store rykind.

Gæsterne skal primært komme fra udlandet, og det særlige ved hotellejlighederne er, at målgruppen er personer, som skal bo og arbejde i København i længere tid, og som foretrækker den mere hjemlige komfort, som de eksklusivt indrettede lejligheder tilbyder. ​​​​​​​

Det er med møbler og design fra danske HAY, & tradition, Gubi og Arne Jacobsen.

Der er med andre ord ikke sparet på noget, fortæller Torben Krag, der er direktør for bygherren H.S. Kryolitenterprise A/S, der indtil for nylig havde Finn Harald Simonsen for bordenden som bestyrelsesformand.

“Finn er gået efter kvalitet hele vejen rundt. Sådan er han. Kun det bedste er godt nok, når Finn bygger. Og det er heldigvis en holdning, han deler med sin hustru, Charlotte, som har stået for indretningen af samtlige lejligheder i tårnet.”

Torben Krag forklarer, at Finn Harald Simonsen er forsinket.

Han følte sig ikke så tilpas her til morgen, men nu er han undervejs i bil med egen chauffør. Han burde være her hvert øjeblik.

Et beskedent menneske

“Finn er jo en ældre herre. Han fylder 88 år til maj, og så har han desværre været ramt af et svigtende helbred her på det sidste. Men indtil for blot fire år siden var han yderst aktiv og spillede tennis hver eneste uge. Han var ofte på besøg i Charlottehaven og gik under navnet husværten,” fortæller Torben Krag, der har kendt Finn Harald Simonsen i godt 30 år.

“Han er et meget beskedent menneske og bruger ikke mange penge på sig selv. Han har et meget lille privatforbrug, men investerer i stedet sine penge i de byggerier, han brænder så meget for. Det er Charlottehaven også et godt eksempel på.”

Opførelsen af det nye højhus er et projekt, der har fyldt meget i Finn Harald Simonsens liv de sidste mange år, så det er stort, at bygningen endelig står færdig og klar til ibrugtagning.

“Jeg ved, at Finn har set meget frem til åbningen, men helbredet har gjort, at han ikke selv har været så meget hands-on, som han plejer. Men han har fulgt byggeriet meget nøje,” siger Torben Krag på vej fra højhuset over til det oprindelige Charlottehaven, hvor adgangsforholdene er en smule bedre for en mand, der sidder i kørestol.

Kort efter ruller Finn Harald Simonsen selv ind ad døren i den hotellejlighed, hvor interviewet skal finde sted.

“Hallo og undskyld forsinkelsen, men jeg blev lidt utilpas her til morgen,” forklarer han og rækker hånden frem til hilsen.
Finn Harald Simonsen er klædt i mørkeblå bukser, brun jakke, lyserød skjorte og et mønstret, lilla slips. På alle måder en elegant herre.

Det første spørgsmål trænger sig på, for havde han ikke allerede for mange år siden bedyret, at han var færdig med at bygge? Og nu står han i en alder af 87 år bag et fuldstændig futuristisk højhus, der bl.a. er selvforsynende med miljørigtige energikilder?

“Jo, det er korrekt. Jeg var egentlig færdig med at opføre nyt,” siger han og smiler.

“Faktisk havde jeg ikke lyst til mere, og det er måske også for sent, jeg er kommet i gang med højhuset, for nu er jeg jo blevet syg og har fået nervebetændelse. Man siger ellers, man skal holde op i tide, men det har jeg så ikke gjort.”

Succes fra starten

Finn Harald Simonsen rykker sin kørestol et lille stykke ind til bordkanten og ser op.

Han vil gerne sætte et par ord på den passion, der har fulgt ham hele livet: Byggeriet.

“Jeg har arbejdet med ejendomme i over 60 år i både Danmark og udlandet, og jeg var den første, der indførte hotellejligheder i Danmark. Jeg havde set, hvor populære den slags var i England og Amerika, så derfor byggede jeg Charlottehaven, som blev en stor succes lige fra starten af,” fortæller han.

“Vi har faktisk aldrig haft nogle ledige lejemål, for folk er så glade for at bo her, og det gør mig virkelig glad. Det vigtigste er tilfredse lejere og kunder, for de kommer igen og siger det videre til andre i deres bekendtskabskreds. Det er den bedste reklame overhovedet: At behandle sine kunder ordentligt.”

Han forventer, at flere af dem, der skal bo i det nye højhus, er folk, der allerede kender til konceptet bag Charlottehaven eller blot ønsker at opleve København fra en helt ny vinkel.

“Det er min fornemmelse, at det især er udsigten, folk vil blive glade for,” siger Finn Harald Simonsen og påpeger, at selve bygningen også er en attraktion i sig selv.

“For det første er det et højhus, men med karnapper, og det gør huset helt anderledes end så mange andre højhuse, der ofte blot har flade overflader. Huset er desuden beklædt med zink,” siger han og tilføjer, at det var hustruen Charlottes idé.

“Ja, egentlig ville kommunen have, at det skulle være i kobber, men så sagde Charlotte, at zink ville virke bedre, og det ville være som om, huset forsvandt op i himlen. Det er lykkedes ganske godt, synes jeg.”

Han har selv fulgt processen meget nøje og deltaget i en del byggemøder – især i starten.

“Men her til sidst har jeg været lidt dårlig, så da har jeg overladt en del til mine medarbejdere, men de har nogenlunde vidst, hvad det var, jeg gerne ville have.”

Styr på detaljerne

Spørger man ham direkte, hvad der kendetegner et godt byggeri, er han ikke i tvivl.

“Detaljerne skal være i orden, og jeg har altid sagt, at man kun skal bygge det, man selv gerne vil bo i.”

Derfor har han også primært opført beboelsesejendomme, for her kan han tydeligt mærke, når det er en succes, forklarer han. ​​​​​​​

“Jeg har både opført industriejendomme i England og en del beboelsesejendomme. Jeg foretrækker beboelsesejendomme, for jeg kan godt lide at se, at folk er glade for det, jeg laver. Den slags tilbagemeldinger får man mere i boligsektoren end inden for industri,” siger Finn Harald Simonsen, der i sine godt fyrre år i udlandet har boet i Schweiz og England, hvor han også har været involveret i renoveringen af flere ældre ejendomme i London-bydelene Chelsea og Kensington.

“Her er der jo ingen ledige byggegrunde, så det har været en helt anden type projekter,” forklarer han og bekræfter, at alle de ejendomme, han har stået bag, er opført “for egne penge.”

“Det gør det mere sikkert, hvis det ikke er en succes rent forretningsmæssigt. Altså hvis man bygger for egne penge og ikke bankens. Man står stærkere uden bankens hjælp.”

Et øjeblik ser han ud ad vinduet over mod Charlottehavens nye tårn.

Måske for at signalere, at han er træt. Han erkender også, at nu er det – for alvor – slut.

“Ja, nu vil jeg gerne indrømme, at det er det sidste byggeri, jeg har lavet. Nu stopper jeg,” siger han og griner.

“Jeg er godt tilfreds med højhuset, som det ser ud i dag. Stort set. Der er nogle enkelte ting, som er smuttet i kommunikationen, men det er småting, og det er der sikkert ikke andre end mig selv, der lægger mærke til. Jeg er glad for mange af de byggerier, jeg har stået bag, men Charlottehaven er nok et af de største og derfor også det, jeg gerne vil betegne som mit livsværk.”