“Efter ti intense og stimulerende år er tiden inde til, at jeg videregiver stafetten,” lød det fra Rickard Gustafson, da han mandag aften annoncerede, at han senest til sommer stopper som topchef for SAS.
I stedet skal han fremover stå i spidsen for den svenske industrikoncern SKF, der blandt andet producerer kuglelejer.
Og efter en coronakrise, der har sat det skandinaviske flyselskab i store problemer, skal SAS kæmpe mod sit milliardunderskud samtidig med at skulle finde en ny adm. direktør.
Bestyrelsesformanden Carsten Dilling var “skuffet og ked af” beslutningen, og han erkendte også i et interview med Børsen, at året nu var indledt med en presbold af de større, da tidspunktet var “dårligt.”
Rickard Gustafsons exit under krisen står ikke alene i dansk erhvervsliv, men han er alligevel en del af en mindre skare i topstillinger, der snart skal sætte sig i en ny stol.
For mens coronakrisen har bragt virksomheder i knæ, som har måttet fyre tusindvis af medarbejdere, har det ikke sat sig på direktionsgangene.
“Man kunne tro, at krisen betød, at man ville se en masse ændringer i virksomhedernes bestyrelser eller direktioner, men vi ser nærmest det modsatte. Der er en ro i virksomhedernes topledelse,” siger Jens Lunn, der er adm. direktør i AS3 Executive, der specialiserer sig i karriererådgivning til topledere.
Han oplever, at mens virksomheder, der er i krise, normalvis ser på, om de øverste ledelseslag er de rigtige, har coronapandemien givet en anden præmis.
“Krisen er ikke selvforskyldt, den kommer udefra. Et skib, der er i massiv uføre, skiller sig heller ikke af med kaptajnen – der handler det bare om at komme i havn,” siger han.
Også ledere selv har lagt planerne om nyt job på hylden.
I sommer lavede organisationen Lederne en undersøgelse, der viste, at antallet af ledere – ikke blot topledere, men ledere bredt set – der overvejer at skifte job, er faldet drastisk.
Hvor det de seneste fem år har været omkring halvdelen af erhvervslivets ledere, der har gået med tanker om at skifte job, var det i 2020 blot hver tredje adspurgte, der enten aktivt søgte nyt job eller gik med overvejelser omkring en ny titel.
Men selvom de øverste ledere ser ud til at sidde godt fast i stolen lige nu, forventer Jens Lunn, at det er midlertidigt, fortæller han.
“Der er risiko for en ketchupeffekt efter krisen, når støvet har lagt sig. Det kan give en ny energi til virksomhederne, og ofte sker der udskiftninger efter kriser for at signalere handlekraft og nye tider.”
Det kan både være, fordi toplederne selv ønsker et nyt job – eller fordi bestyrelser ser behov for nyt blod eller andre muligheder, mener Jens Lunn.
“Min forventning og min erfaring siger, at der sker to ting: Det ene er, at bestyrelserne søger efter nye kompetencer. Mere holder man trods alt ikke sammen, når man er på det øverste niveau af dansk erhvervsliv. Det andet er, at nogen vil være gået sukkerkolde og orker ikke mere, når en lang og hård proces er overstået efter en krise,” siger han og fortsætter:
“Det er enormt hårdt og krævende at være spydspids i selskaber. Du har et antal år, hvor du kan performe som topleder et sted, for hvor længe kan man reelt holde fast i at være inspirerende på det niveau uden at falde af på den? Og især når man har stået i så strid modvind, som alle har i det seneste år.”
Det er efterhånden et sjældent syn, at topledere kan fejre et meget stort jubilæum på arbejdspladsen. Ud fra sit job som adm. direktør i AS3 Executive, der til daglig beskæftiger sig med at bringe topledere videre til næste job, er hans vurdering, at man som topleder normalvis sidder i sit job i mellem fire og fem år.
Det betyder at mellem 20 og 25 pct. af de danske topledere skifter job om året.
Det ser dog lidt lavere ud i denne periode, mener han.
“Det er et fuldtidsjob at finde et nyt job, og der er ikke nogen, der har hverken tid eller energi til at overveje det lige nu,” siger han.
En opgørelse, Børsen lavede sidste år, som inkluderer mere end 150 nuværende og forhenværende topchefer i toppen af dansk erhvervsliv, viste, at mens en adm. direktør i det danske aktieeliteindeks C25 i gennemsnit beholdt stolen i 6,97 år, havde topcheferne i de 25 største ikkenoterede selskaber siddet 7,82 år i gennemsnit.
Hos AS3 Executive regner Jens Lunn med, at op mod 80 pct. af alle job på toplederniveau bliver besat via netværk eller kendskab, og derfor forventer han også, at hvis der kommer udskiftninger på topposterne efter krisen, bliver det en lang række udskiftninger, hvor stolene bytter pladser cheferne imellem.
“Det bliver sandsynligvis en form for byttehandel. Der, hvor man har brug for øget digitalisering, afskediger en, som måske er dygtig til costcutting, som andre har brug for. De typer, der findes, vil der være behov for andre steder,” siger han.
Til gengæld er risikoen for at miste sit job på grund af pandemien en stor stressfaktor, hvis man ser på den brede lederkreds.
Hver tiende leder føler sig stresset over sin jobsikkerhed, viste en undersøgelse fra slutningen af december fra den faglige organisation.
Og det giver god mening, for det er tydeligt, at arbejdsmarkedet har taget et hårdt slag, lyder det fra Jens Lunn.
“Kigger man på almindelige medarbejdere eller ledere i et lidt lavere niveau, er der ingen tvivl om, at året har mindet om finanskrisen,” siger han.
Tal fra Lederne viser, at i tiden fra coronakrisens start og frem til slutningen af året, har op mod 8.400 ledere mistet deres arbejde.
Mange af de adspurgte ledere er kommet i job igen efterfølgende, skriver den faglige organisation.
Men selvom navnene på direktionsgangene muligvis står til at skifte, når der er kommet ro på pandemiens konsekvenser, er der andre, der har set krisen som en mulighed – og som dermed også er blevet mere motiverede i deres arbejde.
Det viser sig også i undersøgelsen fra Lederne, hvor markant flere topchefer svarer, at de er tilfredse med deres arbejde.
Faktisk svarede 76 pct. i 2020, at de enten var tilfredse eller meget tilfredse med deres nuværende job. Det er en stigning på 14 procentpoint fra samme spørgsmål i 2018.
“Der er nogen, der bliver svært motiverede og fascinerede af den modstand, der er lige nu. Vi ser også flere topchefer, der virkelig er vokset, og som har kunnet træde mere i karakter under corona, fordi præmissen er en helt anden end normalt,” siger Jens Lunn.
