Har du haft en karriereplan?
“Jeg har altid haft en ambition om at ville gøre en forskel, og det kan man jo primært, når man sidder for bordenden. Det har været min drivkraft, at jeg gerne ville være topchef en dag. Jeg har ikke haft en plan, men altid vidst, at jeg ville fremad, og at der skulle arbejdes hårdt. Da jeg tidligt i min karriere arbejdede hos ØK (i dag Santa Fe, red.), havde man en filosofi, der sagde, at hvis man ville frem af i livet, skulle man møde fem minutter før sin chef og gå fem minutter efter sin chef. Det er ikke et statement, der resonerer så godt i dag, men det var mere eller mindre den tilgang, som man havde i min generation.”

