Mandag i sidste uge lettede taget i Industriens Hus, da der blev grædt både på scenen og hos de hundredvis af fremmødte på årets store konference om neurodiversitet på arbejdspladserne “Alle hjerner i spil”. Den store sal hos Dansk Industri var fyldt til bristepunktet med både ledere og medarbejdere fra hele dansk erhvervsliv. Som underdirektør Pernille Erichsen fra Dansk Industri afsluttede konferencen med: “Jeg tror aldrig, at vi har prøvet noget lignende hos Dansk Industri.”
Det tror jeg heller ikke, at tilhørerne og vi som indlægsholdere havde. Vi er begge ledere fra globale revisions- og konsulenthuse, henholdsvis EY og Deloitte, og vi delte begge fra scenen vores dybt personlige og sårbare historier om enten at være sendiagnosticeret med adhd og/eller være forældre til børn med diagnoser og store trivselsudfordringer.
15-20 pct. er neurodivergent
Vores historier er langtfra unikke. For seneste tal viser, at 15 til 20 pct. af arbejdsstyrken er neurodivergent og 53 pct. af den nye generation på arbejdsmarkedet, Generation Z identificerer sig som neurodivergent. Desuden oplever rigtig mange arbejdspladser lige nu, at mange medarbejdere er “dobbeltramt”, da både medarbejderen selv og medarbejderens børn er neurodivergente som følge af en ganske høj arvelighed inden for f.eks. adhd, autisme m.v.
FAKTA
Hvad er neurodiversitet?
- Neurodiversitet beskriver den naturlige variation af psykiske og kognitive egenskaber, som findes blandt alle mennesker. Vi har hver især unikke styrker og udfordringer, og neurodiversitet omfatter hele spektrumet af menneskelige psykiske egenskaber.
- Neurodivergens refererer til den mangfoldighed af personer, hvis psykiske træk afviger fra den typiske norm. Det kan omfatte tilstande som autisme, adhd, dysleksi, indlæringsvanskeligheder m.v.
- Det kan også udmønte sig i styrker i form af hyperfokus, kreativitet og teknisk indsigt, men også udfordringer med koncentration, struktur, deadlines og sociale færdigheder.
Kilde: Jakob Ørnberg, Speciallæge i psykiatri, Privathospital Mølholm
Massivt fokus på arbejdspladsen
Disse høje tal betyder, at neurodiversitet sammen med resten af esg-agendaen lige nu ligger øverst på bordet hos ledelsen på alle danske arbejdspladser. 2025 bliver året, hvor endnu flere virksomheder implementerer en egentlig målbar politik på området og således følger trop med virksomheder som Lundbeck, Danske Bank, Novo Nordisk, EY, DSB m.fl.
Kræver ny ledelse
Et af konferencens hovedbudskaber var i virkeligheden, at både ledere og medarbejdere på vores arbejdspladser er hele mennesker med personlige historier, som for rigtig mange er fyldt af smerte, men som kan vendes til hjælp og styrke for de enkelte mennesker og dermed til bedre bundlinje for vores virksomheder. Hvis bare vi tør være åbne og dele vores sårbarhed med vores arbejdsplads og med vores kolleger.
Hjerner er ikke “rigtige” eller “forkerte”, men de er i den grad forskellige. Det skal vi allesammen blive meget bedre til at forstå
Og her skal vi som ledere gå forrest og vise vejen med en helt anden åbenhed, autenticitet og ny personlig tilgang til det at være leder. Så tør vores medarbejdere også dele det, som er personligt på spil hos dem, og så kan vi som ledere hjælpe dem med at trives bedre såvel fastholde dem på vores arbejdspladser. Dermed mister vores virksomheder ikke værdifulde medarbejdere ved sygemeldinger, stress og til sidst med opsigelser – fordi ingen lytter, og ingen forstår.
Hjerner er ikke “rigtige” eller “forkerte”, men de er i den grad forskellige. Det skal vi allesammen blive meget bedre til at forstå. For ellers koster det. Både på bundlinjen for det enkelte menneske, for familien, for samfundet og for vores virksomheder.
Fem centrale råd
Konferencens helt centrale råd til arbejdsgiverne var uden tvivl, at de skulle i gang så hurtigt som muligt med en politik, der er integreret med virksomhedens DE&I strategi og en konkret handlingsplan for neurodiversitet. Her er konferencens fem centrale råd til hovedpunkterne i en sådan politik:
- Rekrutteringsprocesser og metoder skal nytænkes og justeres: Mange virksomheder benytter sig lige nu af traditionelle rekrutteringsmetoder og processer, som betyder, at neurodivergente ofte ikke kommer igennem rekrutteringens nåleøje. Forsøg f.eks. blind rekruttering og mere fokus på de konkrete opgaver, som jobbet indeholder, og giv alle ansøgere samme mulighed for at forberede sig på opgaven inden samtalen.
- On-boarding, generel viden og kommunikation om neurodiversitet: Alle medarbejdere, herunder nye ansatte ved onboardingen, skal informeres om virksomhedens neurodiversitetspolitik, hvordan neurodivergens kan komme til udtryk, og hvad man selv kan gøre som kollega til en neurodivergent.
- Arbejdspladsens indretning, stillingsindhold og arbejdstider skal gentænkes: Eksempler på dette kan være fleksible arbejdstider, hybrid-work, stillezoner, delt lederskab, opsplitning af jobindhold m.v.
- Ledertræning: Samtlige ledere skal gennemføre obligatorisk træning i ledelse af neurodivergente medarbejdere. Derudover skal lederne trænes i konkret at benytte virksomhedens politik om neurodiversitet. Afgørende er her, at ledere bliver oplyst om, at medarbejdere skal ledes forskelligt, da neurodivergente medarbejdere ligesom alle andre mennesker er forskellige.
- Politikken og indsatserne skal være målbare: I tråd med hele esg-agendaen skal politikken og indsatserne være målbare og skal kunne dokumenteres. Det indebærer bl.a. gennemførsel af trivselsmålinger, ledelsesmæssige kpi’er i bonusaflønningen, dokumentation af ledertræning og af generelle awareness-sessions m.v.

