De danske topvirksomheder – de børsnoterede og finansielle virksomheder med mere end 500 ansatte – skal alle levere nye og omfattende oplysninger om deres bæredygtighed og samfundsansvar. Det er en følge af nye EU-krav, de såkaldte CSRD-krav.
En helt ny analyse af de første ti danske erhvervsgiganters bæredygtighedsrapporter – de er udsendt i løbet af tirsdag og onsdag sammen med årsrapporterne – viser, at selv erhvervslivets dukse i første forsøg undlader at rapportere i fuldt omfang på de mange krav, EU har stillet op. Ud af de ti virksomheder i analysen indgår de seks i eliteindekset C25.
58
pct. af EU’s i alt 82 grønne rapporteringskrav dækkes af de ti store virksomheder, der allerede har aflagt grøn tilstandsrapport
Set over én kam rapporterer de ti giganter kun om lidt over halvdelen – helt præcist 58 pct. – af de i alt 82 forskellige oplysningskrav, EU har lanceret. Det viser analysen fra Center for Strategisk CSRD, som er stiftet af Erhvervslivets Tænketank og konsulenthuset EY.
Otte meter papir
Den grønne regelsunami – et populært udtryk for de såkaldte CSRD-krav, hvor EU har valgt at pålægge alle virksomheder ganske detaljerede krav om, hvordan de skal rapportere om deres samlede bæredygtighed – har allerede været genstand for megen debat og kritik.
Sidste år blev det af Erhvervsstyrelsen skønnet, at kravene ville koste danske virksomheder over 10 mia. kr. i ekstraudgifter til omstilling for at leve op til de nye, meget detaljerede krav.
Dansk Erhverv opgjorde humoristisk, men også advarende, at den samlede papirrulle med de nye rapporteringskrav – 82 forskellige krav med i alt 1200 forskellige datapunkter – ville blive otte meter lang, hvis man sammenfattede dem på et stykke papir.
Men ifølge ph.d. og forskningschef Christina Kjær fra Erhvervslivets Tænketank må man ikke bruge den relativt beskedne rapporteringsprocent på 58 til at konkludere, at de store virksomheder nok er ved at drukne i den grønne tsunami, eller at de enten ikke kan – eller ikke orker – at overholde EU’s krav.
OK at sortere
“Hele systemet omkring CSRD-kravene er designet sådan, at virksomhederne skal kunne lave en sortering og kun medtage de rapporteringskrav, som giver mening i forhold til virksomhedernes aktiviteter og produkter. Det er ikke sådan, at man får bedre karakterer af at have alt med. Man skal have det væsentlige med, og så er kvalitet vigtigere end kvantitet,” forklarer hun.
Det er ikke sådan, at man får bedre karakterer af at have alt med. Man skal have det væsentlige med
Christina Kjær, ph.d. og forskningschef, Erhvervslivets Tænketank
De ti virksomheder, der er kommet først, har i øvrigt en betydelig spredning på deres indsats. Højdespringeren er Novo Nordisk, som rapporterer på 66 ud af 82 oplysningskrav, mens andre nøjes med 35.
Analysen af de ti første, grønne rapporter på dansk grund efter de nye EU-spilleregler viser, at virksomhederne især synes, de har noget væsentligt at sige om deres klimapåvirkning, deres generelle forretningsadfærd, deres behandling af egen arbejdsstyrke og deres effekt på forbrugere og slutbrugere.
De har relativt lidt at rapportere om emner som biodiversitet, forurening og deres effekt på de berørte lokalsamfund.
FAKTA
Hvad er CSRD?
- Corporate Sustainability Reporting Directive er EU’s direktiv om, hvordan virksomheder skal rapportere om bæredygtighed.
- Direktivet gælder i Danmark allerede fra 2024 for alle børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte samt banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
- CSRD-direktivet er relativt omfattende og taler om 82 forskellige rapporteringskrav med ikke mindre end 1200 forskellige underliggende datapunkter.
- Det er ikke et krav, at virksomheder nødvendigvis skal rapportere om samtlige enkeltområder. De kan selv lave en væsentlighedsanalyse af, hvilke områder inden for klima, miljø, samfundsforhold, medarbejdere og forbrugere de har den største påvirkning af.
Ideen med de omfattende bæredygtighedskrav har fra EU’s side været at skabe mere gennemsigtighed i virksomhedernes bæredygtighedsarbejde. Det skulle så igen gøre det lettere og mere attraktivt for investorpenge at finde vej til de europæiske selskaber.
Skal revideres
Men der har været betydelig debat og også udtalt misnøje fra mange virksomheder. Kritikken har været, at de mange og kostbare krav svækker EU’s konkurrenceevne og giver fordele til andre økonomiske stormagter som Kina og USA, der ikke har indført tilsvarende krav. Det er en kritik, der også har støtter herhjemme:
“I Europa er der vel mest planer om, at vi skal pålægges en række byrder som virksomheder, der faktisk gør det meget svært at udvikle produktiviteten,” sagde DSV’s topchef, Jens Lund, til mediet Finans.dk tirsdag i forbindelse med transportkoncernens årsregnskab.
Meget tyder på, at EU i et vist omfang har fået kolde fødder. Nu ventes det, at EU-Kommissionen i slutningen af februar vil fremlægge en såkaldt omnibuspakke – af nogle beskrevet som en forenkling af CSRD-kravene, at andre set som en egentlig deregulering.
Hos Erhvervslivets Tænketank siger forskningschef Christina Kjær, at det bestemt er fornuftigt med en forenkling af CSRD-reglerne.
“Det, der springer i øjnene på os her efter første omgang, er, at det faktisk er ret nemt at gå ned i CSRD-rapporterne og få et overblik over, hvad virksomhederne selv finder relevant. Disse rapporter kan jo aldrig blive ren hyggelæsning, men de kan på sæt og vis sammenlignes med eksempelvis en tilstandsrapport for et hus. Det her er en slags tilstandsrapport for virksomhederne, som gør det muligt at måle, om der sker fremdrift – og at sammenligne virksomheder i samme sektor på deres bæredygtighed,” siger Christina Kjær.
