Flere og flere ledere står over for at skulle håndtere dele af menneskelivet, der tidligere har været gemt væk i privatsfæren eller psykologrummet: Angst, diagnoser, skilsmisse, børn, der mistrives, misbrug, depressioner eller forældre, der går bort. Gennem det seneste årti er der sket en ændring i, hvordan vi forstår og taler om stress. Det er muligvis herigennem, at der er sket en legitimering af, at det professionelle arbejdsliv i højere og højere grad fyldes med følelser og mentale udfordringer. Mange virksomheder har allerede programmer målrettet stress, fordi der forskningsmæssigt er belæg for, at stress i de fleste tilfælde er helt eller delvist forårsaget af arbejdet. Derimod er udfordringer med den mentale sundhed for manges vedkommende fortsat et tabu – og sværere at håndtere som leder.
På verdensplan er der igennem en årrække sket en kraftig stigning i antallet af mennesker, der har problemer med deres mentale helbred. Forekomsten af stress, angst og depression ses af Verdenssundhedsorganisationen WHO som en af de største udfordringer for verdenssundheden frem imod 2030. Udviklingen viser sig også herhjemme, når man læser den Nationale Sundhedsprofil fra 2023. Her ses det endnu en gang, at den mentale sundhed er blevet dårligere hos de fleste grupper.
Tendensen forstærkes, når der fokuseres på den yngre gruppe, der træder ind på arbejdsmarkedet i disse år. Mange af de unge mennesker i arbejdslivet har udfordringer med den mentale sundhed, men de har også et ordforråd for og en evne til at mærke sig selv; de tager følelseslivet alvorligt – også på arbejdet. Derfor kommer de næste generationer af arbejdsdygtige mennesker til at stille andre krav til en leder og til en arbejdsplads fremadrettet. Men også de øvrige generationer på arbejdsmarkedet får ændrede behov: Mentale udfordringer kommer ind på arbejdspladserne i stigende grad – både i form af et øget antal diagnoser, men også andre mentale udfordringer. Udfordringerne påvirker vores måde at forstå os selv og andre menneske på, vores mulighed for at kunne regulere vores følelser og vores kapacitet til at kunne rumme stimuli samt kompleksitet. Disse evner er alle sociale og følelsesmæssige færdigheder, som vi bruger i vores samarbejde og opgaveløsning. Mentale udfordringer kommer derfor til tider til at påvirke vores arbejdsevne for langt de fleste af os.
Som leder kan man nemt være i tvivl om, hvordan man kan hjælpe, og hvad en arbejdsplads skal kunne rumme, når der også er et arbejdsfællesskab og en drift at tage hensyn til. Det skaber et ledelsesmæssigt dilemma: Hvad er lederens rolle, når mentale udfordringer kommer med på arbejde?
En kyniker vil måske spørge: Kan ledere ikke bare være ligeglade, det er ikke deres job? Jo, i princippet – og så alligevel nej. Denne tiltagende bølge af mennesker på arbejdsmarkedet med mentale sundhedsudfordringer kommer, og det bør vi alle sammen forberede os på. Dels er der lovgivning, som selvfølgelig skal overholdes, og dels ligger også et ansvar, som spænder helt fra det mellemmenneskelige til det samfundsmæssige. Psykisk lidelse er lidelsesfuldt, og som leder er man måske dét menneske, der ser lidelsen og har mulighed for at strække en (første) hjælpende hånd ud.
“Bølgen af medarbejdere og kollegermed mentale sundhedsudfordringer er på vej
Det at blive set og måske guidet til at få hjælp på det rette tidspunkt kan gøre en forskel for, hvor lang tid den svære periode kommer til at vare. Når en leder rækker en hjælpende hånd ud og understøtter tilknytningen til arbejdspladsen, kan det både tilføre håb og social støtte i en svær tid. Eksempelvis kan det at have en struktureret hverdag igennem et arbejde give mulighed for at opleve en mening, samtidig med at der kan være andre omstændigheder i livet, som føles meningsløse. Forestillingen om, hvad et lederjob indeholder, har derfor brug for en opdatering, så værdifulde medarbejdere kan bevare tilknytningen til arbejdspladsen, selvom psyken bøvler. Men det kræver, at man som leder aktivt arbejder med sin opfattelse af, hvor mental sundhed hører hjemme, og hvilken rolle lederen har for at hjælpe. Mental sundhed hører også hjemme på arbejdspladser, og organisationer har et ansvar for at skabe hjælpende strukturer for dette.
Hvis vi opdaterer synet på mentale udfordringer, løftes der i et makroøkonomisk perspektiv et større samfundsansvar. Og i et organisatorisk perspektiv udvides den tilgængelige arbejdskraft i en tid, hvor mange mangler tilgængelige medarbejdere og kolleger.
Vi kan som mennesker klare mange svære og traumatiske ting, hvis vi har en fornemmelse af, at vi har støtte og hjælp at hente hos de mennesker, der er omkring os. Og her kan ledere vise vejen til et fælles ansvar fremover: Lederen kan muliggøre og legitimere, at medarbejdere dels kan vise sårbarhed, og dels kan lederen tage et fælles ansvar på sig ift. at hjælpe og støtte i svære tider, hvor man ikke “leverer 100 pct.” Derudover har lederen et ansvar ift. at åbne sit og andres syn på, at udfordringer med mental sundhed ikke devaluerer – eller måske endda diskvalificerer – den enkelte, men for de fleste vil disse udfordringer være en del af vores livshistorie. Og som en sidste pointe har lederen en rolle i at sikre fleksible arbejdsvilkår, så medarbejdere har indflydelse på rammer og vilkår for deres arbejdsliv i perioder, hvor der er særlige behov. Her skal man ikke glemme, at ledere selv rammes af perioder med særlige behov og af mentale udfordringer. På mange måder kan lederrollen være en meget ensom og kompleks rolle – og derfor er man særligt udsat som leder for at stå i stigende pres og for at mangle social støtte i svære perioder.
Budskabet fra os er, at det ikke er tilstrækkeligt med en god sundhedsordning med hurtig adgang til psykologhjælp, imens man som leder fokuserer på opgaverne. Hvis ledere vil være med til at bidrage med løsninger og skabe attraktive arbejdspladser, skal der arbejdes systematisk med det psykiske (og fysiske) arbejdsmiljø, så man ikke bliver (mere) syg af arbejdet eller af ikke at have et arbejde. Og disse mere fleksible og attraktive arbejdspladser kommer også lederne selv – og deres mentale sundhed – til gode.
Bølgen af medarbejdere og kolleger med mentale sundhedsudfordringer er på vej, og det bliver vi alle nødt til at forholde os til. Som leder kan man åbne arbejdspladserne for det, som menneskelivet reelt er: Fyldt med smerter, udfordringer og vanskelige omstændigheder, som kommer og går og fylder meget i nogle perioder og mindre i andre perioder. Hvis vi i arbejdslivet tør tale om dette og indretter os derefter, så inkluderes en masse mennesker, der kan bidrage og opleve mening både nu og på længere sigt.
