Normalt ville der være propfyldt med mennesker på vej på forlænget pinseweekend. Nu står der blot lidt mere end tyve personer – flere med mundbind – i den normalt så travle Terminal 3 i Københavns Lufthavn, der sidste år havde mere end 30 mio. rejsende igennem systemet.
Ude på landingsbanerne er den infernalske og konstante motorstøj blevet afløst af fuglesang denne sidste fredag i maj, hvor dusinvis af fly står parkeret side om side. Siden midten af marts har den eneste motion for de milliarddyre maskiner bestået i en ugentlig trilletur for at undgå, at hjulene bliver firkantede.
“Vi har solgt flyene og leaset dem tilbage. Sådan en maskine koster 1 mio. dollar i leasingudgifter hver måned,” siger Simon Pauck Hansen og peger på en spritny Airbus 350 med SAS-logo.
Som driftsdirektør i Skandinaviens største flyselskab har han i løbet af de seneste tre måneder brugt størstedelen af sine vågne timer på at forsøge at afbøde konsekvenserne for virksomheden, der alene i april havde 96 pct. færre passagerer end i samme periode sidste år. Siden februar har SAS tabt 2,4 mia. kr., og resten af året forudser koncernen selv et månedligt tab på ca. en halv milliard kroner.
SAS befinder sig med andre ord i en kamp mellem liv og død.
“Det har været noget af en prøvelse, og jeg har fået hænderne fyldt godt op,” konstaterer Simon Pauck Hansen, der tiltrådte i stillingen tilbage i oktober.
“Men på den anden side ønsker jeg at gøre en forskel for koncernen, og jeg har en tro på, at jeg kan gøre det qua min brede erfaring efter mere end 23 år i SAS. Jeg synes selv, jeg er relativt vedholdende, og i en krise som denne er det enormt vigtigt at give medarbejderne en tro på, at der er nogen, som tager ansvar og giver alt – uden at vi i ledelsen render rundt og ser helt vilde ud i øjnene.”
Tonerne var anderledes optimistiske hos SAS i starten af året. I forbindelse med aflæggelsen af regnskabet for første kvartal i slutningen af februar var meldingen, at man ganske vist var påvirket af coronaudbruddet i Kina, men at effekterne i resten af verden ville være relativt begrænsede.
“Coronakrisen kom snigende ind på os. Vi reagerede med det samme, da vi tidligere har håndteret lignende situationer, f.eks. med sars i starten af 00'erne. Men antallet af bookinger var stadig relativt normalt,” forklarer Simon Pauck Hansen.
Det ændrede sig brat få dage efter.
“Da virussen begyndte at sprede sig til Italien, begyndte det at blive alvorligt for os. Der så vi, at det kunne være starten til et udbrud i Europa og i værste fald udløse en adfærdsmæssig ændring i folks rejsebehov. I begyndelsen af marts lå vores passagerkurve tæt på indeks 100, men i løbet af ti dage faldt det til indeks 20. Det gik enormt hurtigt og kulminerede med lukningen af Danmarks grænser 13. marts.”
Herefter fik Simon Pauck Hansen og resten af SAS-ledelsen travlt. Først og fremmest med at sikre, at kunder og personale blev fragtet sikkert hjem til Skandinavien. Herefter nedsatte de en taskforce, der siden hen har haft til opgave at holde ledelsen opdateret med sygdommens udvikling, og hvordan de forskellige lande og myndigheder håndterer situationen. Alt sammen for at give SAS-toppen mulighed for at træffe beslutninger baseret på fakta.
“Det var en meget intensiv periode. Først gik vores bekymringer på, at luftfarten kunne være lukket ned i en periode, men hurtigt kom det til at handle om at sikre virksomhedens økonomi, så regningen ikke blev alt for høj,” fortæller Simon Pauck Hansen og forklarer, at han sammen med de andre ledere i SAS har måttet lægge nye forretningsplaner flere gange i løbet af foråret.
Noget, man normalt bruger flere år på.
“I begyndelsen af marts sagde vi, at der var god sandsynlighed for, at sommeren blev normal. I midten af marts troede vi ikke længere, at sommeren ville blive lige så stærk. En måned senere ændrede vi igen prognosen og meddelte, at genopretningen vil tage endnu længere tid. Det er både, fordi sundhedskrisen har varet længere end ventet, men også fordi den økonomiske krise, som kommer på bagkant af det her, bliver langt værre end finanskrisen for 12 år siden.”
“Derfor er det også enormt vigtigt at signalere ro omkring udfordringen og holde hovedet koldt. Det er nemmere sagt end gjort, men det er ekstremt vigtigt, at man ikke mister fokus på det essentielle.”
I løbet af de kommende uger begynder SAS så småt at genstarte flere af dets ruter, bl.a. til Amsterdam, New York og Chicago. Allerede nu står det dog klart, at en hurtig normalisering af kommerciel luftfart har lange udsigter. Selv forventer Simon Pauck Hansen og hans overordnede, koncerndirektør Rickard Gustafson, først, at efterspørgslen for alvor vender tilbage i 2022.
Derfor meddelte SAS i slutningen af april, at man nedlægger 5000 fuldtidsstillinger, svarende til godt halvdelen af den samlede arbejdsstyrke. Beslutningen blev truffet, halvanden måned efter at virksomheden havde hjemsendt 90 pct. af medarbejderne for at reducere omkostningerne til et minimum.
“Hånden på hjertet, så er det medarbejderne, der gør SAS til noget specielt. Derfor gør det ekstra ondt på os i ledelsen. Det kan godt være, at man som udefrakommende tror, at der er en masse interne konflikter mellem os og de ansatte, men der er en enorm loyalitet forbundet med at være ansat i SAS. For mange er det en del af deres identitet, også privat.”
Beslutningernes omfang har betydet, at Simon Pauck Hansen har skruet voldsomt op for sin tilstedeværelse på de interne linjer i SAS – både fysisk, når det har kunnet lade sig gøre, og på afstand. Konkret har han sammen med resten af koncernledelsen som minimum holdt to møder hver uge under coronakrisen, mens han personligt mødte op hos lederne i de forskellige danske afdelinger af virksomheden, der er blevet berørt af fyringsrunden.
“Når du står i en krise, skal du øge mængden af intern kommunikation. Du kan simpelthen ikke komme med for meget information, når man står i en så usikker situation, som vi gør med coronakrisen. Da vi igangsatte tilpasningen af arbejdsstyrken, tog jeg rundt til de forskellige mellemledere for at tale med dem om situationen, men også for at signalere handling, og at vi tror på fremtiden.”
Simon Pauck Hansen betegner sine første ni måneder som næstkommanderende i SAS som udfordrende. Ifølge ham er det dog netop i krisetider, at man som leder skal træde i karakter og være sit ansvar bevidst:
“Jeg føler, at jeg er relativt vedholdende, og jeg giver ikke op på opgaven. Det driver mig at få løst de udfordringer, vi står over for. Derfor er jeg også enormt fokuseret og kan i princippet lægge alt andet til side.”
“Jeg har en mentalitet, der siger, at jeg har påtaget mig et stort ansvar, som jeg skal honorere. Jeg har store forventninger til mig selv om, at jeg på vegne af de ansatte skal sikre den bedst mulige fremtid for SAS. Det er et mindset, jeg har med i alt, hvad jeg gør.”
I takt med den gradvise genåbning på tværs af Europa er presset aftaget en smule i toppen af SAS-hierarkiet. I forrige uge skrottede man ét af de to daglige ledelsesmøder, der siden begyndelsen af marts er blevet klaret over Microsoft Teams. Desuden er det for så vidt muligt blevet besluttet, at lørdag og søndag skal være mødefri.
Men Simon Pauck Hansen erkender, at mange timer på kontoret formentlig udløser en regning.
“Det kræver en del kølighed og masser af arbejde. Jeg vil gerne tilstå, at det ikke er fordi, jeg interagerer med særligt mange mennesker i mit privatliv i disse måneder. Der kommer nok også en regning, der skal betales i forhold til arbejdsbyrden. Selvom jeg holder fri, kører det her i baghovedet. Vi har ekstremt mange elementer, vi skal håndtere, og der er rigtig mange afvejninger. Det har man med sig som leder,” forklarer han og slutter:
“Men det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke er i gang med at afvikle SAS. Vi var det største flyselskab i Skandinavien, da jeg kom hertil for 23 år siden, og det er vi også om fem år.”
“Luftfart er enormt vigtig for os mennesker. Skal vi bare leve i vores andedam, eller har vi ikke utroligt meget at lære ved at komme rundt i verden og mærke impulserne og få nye idéer? Jeg savner enormt meget at komme op i et fly, som reelt set er det eneste middel, der effektivt kan transportere os rundt i verden. Og så skal vi fortsætte vores tiltag i omstillingen og sikre, det bliver mere grønt.”
