Sexismen findes stadig i dansk erhvervsliv, men det er slut med “gammeldags” diskrimination, hvor virksomheder ikke vil ansætte eller forfremme kvinder. Til gengæld har virksomhederne svært ved at knække koden til at få løftet flere kvinder op og frem i systemet, selvom man faktisk gerne vil.
Det siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith, der har forsket i økonomisk ligestilling i en menneskealder og siddet i nogle af dansk erhvervslivs mest indflydelsesrige bestyrelser som Carlsbergfondet og Forenet Kredit, der ejer Nykredit.
“Det handler i praksis ikke om det, som nationaløkonomer ville kalde “god”, gammeldags diskrimination – altså om virksomheder, der bare ikke vil have kvinder og har fordomme imod folks hudfarve og indvandrere. Den mekanisme er ikke længere interessant i forhold til kvinder, når man kigger på Danmark.”
“Det siger jeg både med den viden, jeg har som forsker, og som en, der er bestyrelsesmedlem og har siddet i en del virksomheder. For man vil gerne have kvinder frem, og flere og flere stiller jo krav om det, men man har svært ved finde ud af, hvad man skal gøre,” siger Nina Smith, der er begyndt at se på forskningen inden for ledelsesteori og socialpsykologien for at få svar på de spørgsmål, som den “hårde” databaserede økonomiske forskning ikke giver.
Ifølge Danmarks Statistik steg antallet af ledere i Danmark med 26 pct. fra 2010 til 2017 til 59.239, men da andelen af kvindelige ledere kun steg fra 19,2 pct. til 24 pct. i tidsrummet, fik Danmark faktisk mere end 7000 flere mænd i lederstillinger mod omkring 5200 flere kvindelige ledere.
Selvom de færreste ledere bevidst bekender sig til faste kønsroller, så har både ansatte mænd og kvinder – og de ledere, der skal forfremme dem – nogle ubevidste og relativt fastlåste forventninger til, hvilke værdier der definerer en succesfuld leder, påpeger professor Smith.
Og selv i 2020 vil de fleste være tilbøjelige til at lægge vægt på tilsyneladende maskuline værdier, som konkurrencementalitet, risikovillighed og selvtillid, når de søger efter en god leder, uden at man nødvendigvis har prøvet eller overvejet, om personer med andre værdier ville kunne løse opgaven bedre.
“Det smitter også af på kvinder, og hvordan de ser sig selv. Så de “selvstereotypier” sig væk fra lederrollen,” siger Nina Smith, der peger på, at nogle kvinder mister troen på egne lederevner, fordi de ikke kan se sig selv i de maskuline værdier, mens andre fravælger lederambitionerne, fordi de ikke vil lave om på sig selv for at passe ind i den maskuline skabelon.
Kvinder er ulig mænd udfordret af, at den adfærd, der er socialt accepteret for kvinder på arbejdspladserne, gør, at de i mange overordnede og HR-afdelingers øjne stempler ud på lederambitionerne, påpeger professor Smith, der samtidig understreger, at kvinder, der opfører sig på den måde, som succesfulde ledere forventes at være på, oftest bliver stemplet som besværlige, ikke særligt samarbejdsvillige og egoistiske.
“Det gør, at det bliver ret svært for kvinder at begå sig. For hvad skal man gøre? Hvis man lever op til alle kravene, alle de maskuline ting, til, hvad en god leder skal være, så bliver man måske betragtet som en type person, man ikke har lyst til at forfremme,” siger professoren, der som den eneste kvinde har været formand for Det Økonomiske Råd – en titel, der oftest kaldes for overvismand.
Nogle kvinder, som Nina Smith selv, kommer dog igennem glasloftet, og det er typisk dem, der scorer højt på både maskuline og feminine værdier, påpeger hun.
“Man er nødt til at sno sig, og man er nødt til at kunne performe på det, der er maskulint, og samtidig virkelig holde fast i sine feminine sider. Det viser de undersøgelser, vi har lavet på danske ledere. De kvinder, der når til tops, scorer højt på begge dele,” siger professoren.
Det er uhyre svært at kortslutte de fastlåste forventninger og stereotyper, som florerer i samfundet, men man kan give sig selv en fordel ved at være bevidst om de mekanismer, der er på spil, mener professor Smith, der selv har brugt den erkendelse i sin egen karriere.
“Hvis man går rundt og tror, man er fuldstændigt kønsneutral og fri for kønsstereotyper, så har man nok godt af at få noget koldt vand i hovedet og få at vide, at de fleste mennesker typisk tænker på den måde, så man bliver lidt i tvivl og opmærksom, for det rokker folk og får dem til at tænke sig om en ekstra gang næste gang, de skal ansætte.”
“Vi har tidligere ikke kunnet finde virksomheder, hvor kvinder simpelthen ikke blev forfremmet uanset normerne, og selvom der måske godt kan findes sådan en virksomhed et sted, så er det vigtige, at de her ting (kønsbestemte holdninger til valg af ledere,red.) findes i alle typer virksomheder og er ret udbredte,” siger økonomiprofessor, bestyrelsesformand og tidligere overvismand Nina Smith.
