#Metoo ændrede USA – nu Danmark: “Debatten kan betyde, at mandlige ledere bliver bange for at ansætte kvinder. Det må aldrig ske. Det ville være en katastrofe”

De store glasdøre til Googles kontor i Chelsea, New York, stod på vid gab i november 2018, datusindvis af medarbejdere udvandrede i samlet flok.

Det var ikke kun det amerikanske kontor – det var verden over, at Googles ansatte med faste skridt ud af kontorerne satte foden ned overfortech-gigantens håndtering af beskyldninger om sexchikaneog krænkelser i virksomheden.

Året før var tavsheden over hele USA blevet brudt, da #metoo-bevægelsen for alvor blæste gennem det amerikanske erhvervsliv efter at skuespillerinden Alyssa Milanofor præcis tre år siden, 15. oktober 2017,skrev på Twitter, at hvis man var blevet seksuelt chikaneret eller overfaldet, skulle man skrive "me too" som et svar til hendes tweet. Men bevægelsen hører langt fra fortiden til. Nu, tre år efter, er der pustet liv i debatten i Danmark, og et opgør med en giftig kultur ulmer.

“Det var rigtig ubehageligt i USA en overgang, fordi der var problemer at tage sig af. Det bliver ubehageligt, mens det står på, at tage sig af diskussionen i Danmark, men det er måske meget godt, for det betyder, at du tager dig af noget, som er rigtigt,” siger Marianne Kirkegaard.

Hun sad som topchef for CSM Bakery Solution i USA i 2017 og så, hvordan bevægelsen ændrede erhvervslivet. Mere end 200 amerikanske topchefer røg i året efter #metoo, undersøgelser viste, at kvinder var blevet mere villige til at sige fra over for chikane, mens mænd blev mere bevidste om grænserne. Folk begyndte at opføre sig ordentligt.

“Et sundt opgør”, som langt fra er slut, kalder Marianne Kirkegaard det. Det samme er i gang i Danmark, men én ting må opgøret ikke føre med sig:

“Det er sundt at få debatten, men jeg er bange for, at debatten i Danmark kan betyde, at mandlige ledere bliver bange for at ansætte kvinder. Det må aldrig ske. Det ville være en katastrofe, hvis det blev en konsekvens af debatten, for den risiko kan vi simpelthen ikke løbe,” siger Marianne Kirkegaard.

For der var en rekyl. I årene efter viste forskellige undersøgelser, at #metoo havde haft utilsigtede konsekvenser for det amerikanske erhvervsliv: Ifølge Harvard Business Reviewsvarede knap hver femte adspurgte mand i en undersøgelsesidste år, at de var mere tilbageholdende med at ansætte attraktive kvinder. Samme antal var mindre villige til at hyre kvinder til job, der involverede tætte personlige interaktioner med mænd som f.eks. forretningsrejser, mens 27 pct. sagde, at de undgik en-til-en-møder med kvindelige kolleger.

På Wall Street forlød det sig,ifølge en artikel fra Bloomberg i 2018, at bare det at ansætte en kvinde var “en ukendt risiko”. Hvad hvis hun tog noget, han sagde, på den forkerte måde?

Den danske erhvervsleder Mads Ryder, der er topchef i amerikanske Lenox Corporation, blev hentet til USA i 2018 og sad der ikke under #metoos opblomstring, men han kan stadig se resultatet af det opgør, der startede året før, han kom til.

Man træder forsigtigt, og er emnet følsomt, lader man helt være med at træde nogen steder.

“Der findes en masse formelle regler i USA i forhold til. hvordan man optræder, men kulturen er også, at du ikke stiller spørgsmålstegn ved det, for det kommer der ikke noget godt ud af. Men det kan også betyde, at man bare træder varsomt, men uden at tage sig af hvorfor og hvad man træder varsomt i forhold til,” siger han.

Lovgivningen er skarpere i USA, end i Danmark – men det varierer fra stat til stat. F.eks. blev det i seks amerikanske stater efter #metoo et krav at træne medarbejdere i at undgå seksuel chikane og krænkelser. I flere stater er der lavet nye love omkring de såkaldte non-disclosure agreements, der lægger låg på sager, lige som arbejdsgivere i bl.a. Californien kan holdes ansvarlige for chikane begået af ikke-medarbejdere, hvis arbejdsgiveren kendte eller burde have kendt til den stødende adfærd.

Ifølge Mads Ryder foregår opgøret med kulturen på danske arbejdspladser på en langt sundere måde, end det gjorde i USA. Her tages der nemlig en diskussion om, hvor og hvad problemet reelt er.

“

Jeg er bange
for, at debatten
i Danmark
kan betyde,
at mandlige ledere bliver bange for
at ansætte kvinder

Marianne Kirkegaard, adm. direktør i CSM Bakery Solutions

“Debatten i Danmark nu er vigtig. Hvis jeg skal være en smule kritisk, så var #metoo i USA ikke en debat, det var en kampagne, fordi en debat viser at der er forskellige holdninger, hvor man i amerikanske virksomheder bare rettede ind og blev enormt forsigtige.”

Er det ikke meget fint, at man ikke behøver diskutere, at der skal ændringer til, men rent faktisk bare gør noget ved det?

“Nej, hvis jeg skal være ærlig, vil jeg hellere have den danske diskussion og debat. Vi skal passe på, vi ikke får et panisk forhold til at gå ind i diskussionen, hvor synspunkter bliver vendt og drejet. Debatten er vejen til gensidig forståelse og holdbare løsninger ” siger Mads Ryder.

I USA er der ingen tvivl om, at bevægelsen skabte forandringer, lyder det fra Marianne Kirkegaard.

“Der er en langt mere transparent virksomhedskultur nu, end der var før. Hvis du ser noget, der ikke er i orden, så skal det rapporteres,” siger hun og fortsætter:

“Virksomhederne ved, at det er deres ansvar, at det her ikke finder sted, og den bedste måde at sikre sig det på, er at være fuldstændigt gennemsigtige.”

Det er derfor vigtigt, at den danske debat resulterer i, at virksomhederne bliver bevidst om, at de bærer en stor del af ansvaret for forandring. Og det er især i toppen, der er behov for, at man tager ansvar:

“Hvis man får et ansvar som leder, så er det ens forbandede pligt at kigge ens virksomhed efter i sømmene, så det aldrig sker. Er du leder, er det dit ansvar at sørge for, det aldrig sker,” siger Marianne Kirkegaard.

anph@borsen.dk