I tråd med situationen i mange andre lande oplever Danmark lige nu et boom i antallet af personer, som diagnosticeres som neurodivergente, eller som lider af psykiske funktionsnedsættelser eller andre diagnoser.
Dette får nu også stor betydning for arbejdsmarkedet og for arbejdsgiverne, som har et ansvar for at tilpasse arbejdspladsen til neurodivergente medarbejdere. Særligt i opsigelsessituationer er det afgørende, at arbejdsgiverne træder meget varsomt, såfremt det viser sig at blive nødvendigt at opsige en medarbejder med en diagnose, som indebærer en varig funktionsnedsættelse. Ellers kan det koste meget dyrt.
Det viser en nylig sag fra Ligebehandlingsnævnet, hvor en arbejdsgiver blev dømt til at betale en godtgørelse på 12 måneders løn til en opsagt medarbejder, som var diagnosticeret med angst og ptsd.
Sagen handlede om en projektmedarbejder, som havde været deltidsansat på fleksjobvilkår siden 2011. Medarbejderen blev sygemeldt i september 2019, men genoptog arbejdet delvist i november 2019. Som følge af en tilpasning af virksomhedens organisation og som følge af en tilpasning af medarbejderens arbejdssituation blev medarbejderen i 2020 omplaceret til en anden afdeling. Men den 15. juni 2020 sygemeldte medarbejderen sig imidlertid igen, hvor det fremgik af lægeerklæringen, at medarbejderen fra den 29. juni 2020 gradvist skulle opstarte arbejdet hjemmefra. Herefter blev medarbejderen fyret, hvor opsigelsen var begrundet i sygefraværet og samarbejdsvanskeligheder.
Sagen blev ført for Ligebehandlingsnævnet, som fastslog, at angst og ptsd begge er handicap, som er beskyttet efter forskelsbehandlingsloven. Herefter fastslog nævnet, at arbejdsgiveren havde overtrådt forskelsbehandlingslovens forbud mod opsigelse begrundet i handicap, da virksomheden ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt, om virksomheden kunne have fastholdt medarbejderen i jobbet med hjælp af tilpasningsforanstaltninger. Da arbejdsgiveren heller ikke kunne bevise, at det ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt at vente på udfaldet af omplaceringen af medarbejderen, før virksomheden valgte at opsige medarbejderen, blev medarbejderen tilkendt en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.
Sagen er en af de virkelig mange afgørelser lige nu, som handler om opsigelse af medarbejdere med handicap. Sagen er i tråd med retspraksis, som indtil nu har dømt arbejdsgivere meget hårdt, såfremt der er tale om en overtrædelse af forskelsbehandlingslovens forbud mod opsigelse begrundet i handicap. Således vil en godtgørelse typisk blive udmålt til 6-12 måneders løn afhængigt af omstændighederne.
“Samfundets stigende antal
af diagnoser og andre graverende lidelser får derfor vidtrækkende betydning for arbejdsgiverne, som skal træde yderst varsomt
Fagforeningerne har i den seneste årrække anlagt en lang række sager mod arbejdsgiverne for at fastslå, hvornår der er tale om almindelig sygdom, og hvornår der er tale om et handicap, som er omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod opsigelse begrundet i handicap. De almindelige domstole og Ligebehandlingsnævnet har bl.a. afgjort sager om opsigelse af medarbejdere med sklerose, ondt i ryggen, posttraumatisk stress, hjertelidelse m.v.
Som afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet viser, kan også psykiske lidelser som eksempelvis adhd, ocd, ptsd, tourette, angst, skizofreni, depression m.v. efter omstændighederne være et handicap og derfor omfattet af forskelsbehandlingslovens skærpede opsigelsesbeskyttelse.
Samfundets stigende antal af diagnoser og andre graverende lidelser får derfor vidtrækkende betydning for arbejdsgiverne, som skal træde yderst varsomt i relation til opsigelse af medarbejdere eller medarbejdere med børn, som har lidelser, der indebærer funktionsbegrænsning af lang varighed.
Lige nu kører debatten om det markant stigende antal af børn, som venter på udredning af psykiske lidelser. Børn, som på den baggrund ikke kan gå i skole på normal vis, og hvor forældrene derfor har massive udfordringer med at passe deres arbejde. En nylig dom fra Ligebehandlingsnævnet har understreget, at det kan koste arbejdsgiverne meget dyrt, såfremt der ikke tages fornødent hensyn til forældrenes behov for omsorg og pleje af et barn med sådanne psykiske lidelser.
Ligebehandlingsnævnet har sidste år således pålagt en arbejdsgiver at betale en stor godtgørelse på 370.000 kr. svarende til ni måneders løn til en far, som var nødsaget til at passe sit barn, som led af ocd, add, angst og tourette. Faren blev opsagt i en fyringsrunde, som skete på baggrund af opgavebortfald. Nævnet fastslog, at arbejdsgiveren havde overtrådt forskelsbehandlingslovens forbud mod opsigelse begrundet i handicap. Sagen er yderst principiel, da den fastslår, at en medarbejder kan være særligt beskyttet mod opsigelse, såfremt medarbejderens børn – og ikke medarbejderen selv – lider af et handicap.
