Hun lægger smørkniven fra sig og griner lidt: “Du er sjov Mads, vi ses senere, ikke?”
Helle Østergaard Kristiansen står i sin morgenkåbe midt i at smøre madpakker, da hendes kommunikationschef ringer med nyheden: Hun er på listen over de mest indflydelsesrige forretningskvinder i verden fra det amerikanske erhvervsmagasin Fortune Magazine.
Hun lytter, men hun hører det først rigtigt, da han sender hende linket. “Most powerful women international 2019.” Dengang var hun nummer 31, i år er hun rykket fire pladser op på listen.
“Det er selvfølgelig lidt svært at forholde sig til sådan en rangliste, men jeg tror, det handler om, at jeg har været med til at bryde et glasloft i en sektor. Der er kun én procent kvindelige topchefer i energibranchen verden over – og tager du energitrading-virksomheder, er der måske kun én,” siger hun.
Den ene er Helle Østergaard Kristiansen. Som topchef i Danske Commodities står hun i spidsen for energigiganten, som hovedsageligt handler med el og gas, der sidste år bragede ind som en af Danmarks ti største virksomheder målt på omsætning med en toplinje på 70 mia. kr. og et overskud på 418 mio. kr.
Siden er omsætningen steget til 75 mia. kr., og med dage, hvor der gennemføres tæt på 20.000 handler på tværs af 39 lande, handlede selskabet sidste år med en mængde energi, der svarer til 29 pct. af Europas årlige elforbrug.
Målet er klart: Danske Commodities skal være med til at skubbe den globale transition mod mere vedvarende energi. Det skal gøres effektivt og profitabelt, så det kan betale sig at investere i det.
“Vi skal gøre en forskel. Det er nummer et på listen over, hvad der driver mig,” siger hun.
For der skal skabes balance og effektivitet i markederne. Ved at flytte energi fra områder, hvor der bliver overproduceret til områder, hvor der er et behov, bliver den grønne energi udnyttet bedst muligt.
I døgndrift sidder tradere og køber og sælger el og gas på tværs af landegrænser i Europa, USA og Australien.
Her, i Værkmestergade tæt ved Aarhus Hovedbanegård, holder tradere øje med, om f.eks. blæsten får danske vindmøller til at snurre mere og dermed producere mere grøn energi, end vi kan bruge, så priserne falder. Er der omvendt et sted i Europa behov for mere strøm, end der produceres, kan Danske Commodities med sin adgang til begge markeder købe strømmen billigere i Danmark og sælge den dyrere et andet sted med højere efterspørgsel, hvor den fysisk sendes gennem kæmpe kabler på tværs af kontinenter.
Posten som topchef landede i hendes hænder, da den tidligere direktør, majoritetsejer og stifter Henrik Lind for to år siden solgte til norske Equinor, der førhen var kendt som Statoil, for 3 mia. kr. De nye ejere spurgte hende, om hun ville være en af dem, der kunne ende med titlen som topchef.
Men det var et valg, der krævede eftertanke.
“Jeg blev både glad og beæret over, at de spurgte mig – og det var uanset hvad en mulighed, der var svær for mig at sige nej til. Men jeg vidste også godt, at sagde jeg ja til at være en af kandidaterne som topchef, var der en risiko for, at de valgte en anden. Og så ville jeg nok ikke have lyst til at blive i virksomheden efterfølgende. Sådan er det. Man kaster sig 100 procent ind i det, og hvis ikke det bliver, så tror jeg også, det er bedst for en ny CEO at få en ny CFO – ikke hende, der er blevet valgt fra som topchef,” siger hun.
Muligheden var for stor at sige nej til, besluttede hun.
“Jeg har aldrig tænkt i karrierespor, eller om jeg ville være leder eller ej. Hvis der ikke sker så meget, kan jeg godt komme til at kede mig lidt, fordi min utålmodighed tager over,” siger hun og fortsætter:
“Men jeg har haft svært ved at sige nej til en mulighed. Når jeg tænker tilbage, har det nok mest betegnet mig, at jeg tager ansvar, hvis der var noget, man skulle have styr på, eller huller som var nødvendige at få styr på.”
Ambitionerne har aldrig været små. Da hun som 31-årig netop var kommet retur til sit daværende job i Sparekassen Østjylland efter barsel med sit tredje barn, var det tydeligt for hende, at hun skulle noget nyt.
Hendes lillebrors ven arbejdede hos Danske Commodities – en mindre aarhusiansk virksomhed, der var gået fra en stifter og få medarbejdere, der sad ved lejede computere på lejede borde, til at have 30 mennesker ansat. Der var slået et job op, og selvom hun ikke havde direkte erfaring med branchen, søgte hun stillingen.
“Jeg blev ved med at ringe til den daværende direktør, indtil han tilbød mig en samtale, hvor jeg endte med at få dem overtalt. Og så gik det ret hurtigt derfra,” siger hun.
For Helle Østergaard Kristiansen ved godt, at det er hende, der skal skabe sine egne muligheder. Det lærte hun allerede fire uger efter at have født sin første søn og tog til den absolut største eksamen, hun skulle op til på cand.merc.aud.-studiet på Aarhus Universitet. “Det kan du ikke”, “det er en dårlig idé,” lød det, når hun ledte efter svar på, om hun kunne klare det og bestå.
Men hun er ikke en af dem, der giver op. Hun gik op til eksamen og fik den højest mulige karakter som den eneste på hele sit hold af knap hundrede studerende.
“Det var ikke 13-tallet, jeg tog med derfra. Det var, at det er mig, der definerer, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan – det er ikke omverdenen,” siger Helle Østergaard Kristiansen.
“Det er noget af det, der har gjort, jeg står, hvor jeg gør i dag.”
Hun fik ret. Det gik stærkt, efter hun var kommet til Danske Commodities. Hun blev sat i spidsen for risk management, og Danske Commodities begyndte at vokse: Både i omsætning, i antal børser, der blev handlet på, og i antal medarbejdere.
Da den adm. direktør i 2014 stoppede, efter sigende på grund af uenighed med den daværende stifter og ejer Henrik Lind, stoppede finansdirektøren i samme omgang. Det skabte et hul, hvor der blev plads til Helle Østergaard Kristiansen som midlertidig finansdirektør.
“Jeg følte ret tidligt, at der var no way back i min karriere, fordi jeg havde valgt en ledelsesrolle så tidligt. Det har givet lidt stof til eftertanke,” siger hun.
“Der er den forskel, at jeg ikke er en del af en gruppe, men sidder for bordenden. Ansvaret er større, og jobbet bliver mere og mere ensomt,” fortsætter hun.
Måske også fordi Helle Østergaard Kristiansen er meget privat. “Jeg er meget personlig i mit lederskab, men jeg er ekstremt privat,” plejer hun at sige. Derfor har det også taget tid for hende at falde på plads i rollen som kvinden i spidsen. Hun er i bund og grund introvert, men hun ved, at det ikke er noget, hun kan tillade sig som topchef.
“Forskellen mellem den private mig og den professionelle mig bliver større og større med ansvaret. Jeg har lært mig selv at være ekstrovert, fordi jeg anerkender nødvendigheden af det. Men det kræver noget af mig, og det tager noget energi engang imellem,” siger hun.
“Det er ikke tilladt for den professionelle Helle at have en dårlig dag, når jeg går ind på kontoret. Jeg er opmærksom på, at som chef skal jeg komme med mere energi, end jeg tager – og det er uanset hvilken dag, jeg har. Men virkeligheden rammer, når man kommer hjem til tre børn og madpakker og fodbold, og det er enormt befriende for mig.”
Derfor er det også vigtigt, at hun er bevidst om, hvem hun er som leder.
“Jeg er meget værdibaseret i min ledelse, og det betyder enormt meget for mig, at du som medarbejder lever op til de værdier, vi har som virksomhed. Det vil jeg ikke gå kompromis med,” siger hun.
Men begejstringen er høj. Både for de dag til dag-resultater, der driver hende, og for hele virksomhedens fremtid. Hun vil gøre Danske Commodities til en vigtig spiller i den grønne transition i hele verden. Det stoler hun på, at hendes medarbejdere kan og vil bidrage til.
“Som virksomhed er det vigtigt at tilbyde medarbejderne noget mere end bare en månedsløn. Jeg arbejder enormt hårdt på at vise vores eksistensberettigelse, og hvilken forskel vi som virksomhed skal være med til at gøre,” siger Helle Østergaard Kristiansen.
Hendes rolle er at sætte den strategiske retning mod visionen. Den vision, der skal holde alle ved ilden.
“En vision er et sted, hvor vi får lov at drømme en lille smule, men som ikke er et urealistisk sted at skulle hen. Den fortælling og den retning er min ypperste opgave. Jeg kommer aldrig til at tage det som en selvfølge, at der er gejst og motivation blandt medarbejderne. Det er min opgave at sørge for,” fortsætter hun.
Men med tillid følger ansvar, og Helle Østergaard Kristiansen forventer, at man som del af holdet tager ansvar.
“Udgangspunktet er ikke, at du skal vinde min tillid. Den har du fra dag et. Min udfordring er så, at jeg kan blive enormt skuffet, hvis du svigter den tillid. Så kræver det urimeligt meget arbejde at genvinde den,” siger hun.
Selvom Helle Østergaard Kristiansen ikke havde den tungeste erfaring, da hun blev sat ind som midlertidig finansdirektør, gik det stærkt med at lære det. Efter både direktøren og finansdirektørens afsked, stod Danske Commodities i en sårbar situation. Der blev lavet en omorganisering, og ledelsen fyrede 25 pct. af medarbejderne i løbet af få måneder.
“Det giver noget erfaring. Noget erfaring, som jeg slet ikke havde, da jeg var startet i den position. Der er ikke nogen tvivl om, at det var det rigtige, vi gjorde dengang – men det er klart, at nogle af de ting, vi gjorde, ville jeg gerne have gjort anderledes, hvis jeg havde haft erfaringen,” siger hun.
Men selvom Helle Østergaard Kristiansen ikke havde erfaringen, kendte hun virksomheden rigtig godt. Hun var vokset op i Danske Commodities, og selvom det kan være en fordel for hende som topchef, er hun bevidst om, at det har sine udfordringer.
“Men man skal være opmærksom på, at det kan være en barriere i forhold til nytænkning eller at se tingene på en anden måde eller fra en anderledes vinkel, end vi er vant til,” siger hun.
Til gengæld betyder det, at hun kender medarbejderne, deres arbejdsgange og deres benspænd. Hos Danske Commodities er det “alle medarbejderes fortjeneste, at vi er, hvor vi er,” lyder det.
“Det er meget sjældent at de gode idéer opstår i Elfenbenstårnet. Den kultur, vi har skabt om at være innovative og se nye muligheder, kommer fra medarbejderne. Derfor at det vigtigt, at mine ledere og jeg er tæt på forretningen, så vi kan hjælpe med at føre idéerne ud i livet,” siger Helle Østergaard Kristiansen.
