Det var med alvorstung mine, at Jesper Rungholm og resten af familien for lidt over et år siden satte sig rundt om bordet for at diskutere fremtiden.
En kuldsejlet chartersatsning, EU 261-forsinkelsesbetalinger på næsten 15 mio. kr., CO2-kvoter, der blev firdoblede, og en generel dårlig udnyttelse af besætninger havde resulteret i et gabende underskud på 70 mio. kr. Vel at mærke året efter selskabets rekordresultat på 45 mio. kr. Kun den sideløbende forretning med køb og salg af flyvere havde forhindret den totale katastrofe for koncernen.
Luftfartsselskabet DAT – tidligere kendt som Danish Air Transport – var med andre ord på vej i den helt forkerte retning.
“I slutningen af november 2019 snakkede vi i familien om, hvad vi ville, og hvad vi ikke ville. Der var faktisk en stemning for at sige tusind tak for nu, vi gider ikke mere,” siger Jesper Rungholm, da Børsen møder ham på DAT's kontor i Vamdrup Lufthavn.
I begyndelsen af året kan jeg se, at vores restrukturering virker, og at vi i marts havde forbedret resultatet med 5 mio. euro sammenlignet med samme periode i 2019. Vi var klart på vej til at have vores bedste år nogensinde, men så kom corona. Vi reagerede måske en lille smule for hurtigt i forhold til hjemsendelse af vores medarbejdere, for det blev en unødvendig stor omkostning. Havde vi ventet et par uger, kunne vi havde reduceret lønnen. Men jeg tror på, at vi får det tilbage på et tidspunkt. Vi fik lagt maks. pres på beslutningstagerne, så de forskellige støtteordninger kom op at køre. Det betød bl.a., at vi kunne holde gang i ruterne til Bornholm. Vi endte faktisk med at gå i nul i andet kvartal, men kun fordi vi havde barberet alle omkostningerne ned og var to mand tilbage på kontoret. Jeg gik sammen med min søn og vores finansdirektør forrest og stoppede med at hæve løn fra marts til september. Samtidig gik resten af ledelsen 50 pct. ned i løn i to måneder. Alle de normalt lønnede var hjemsendt på lønkompensation, men den største difference på de 30.000, som ordningen dækker, var 74.000 kr. til en enkelt kaptajn. Selvfølgelig kommer vi ud med et underskud i vores driftsselskab i år, men vi har fortsat haft gang i handlen med fly. Derfor kommer vores leasingselskab igen ud med et plus, som formentlig kan opveje driftsunderskuddet. Derfor regner jeg med, at vi kommer tæt på et nul på gruppeniveau, og det kan ikke betegnes som andet end tilfredsstillende.
Nedlukningen af samfund og de stramme rejseregler har globalt kastet flyindustrien ind i en overlevelseskamp, og flere aktører forventer først en gradvis normalisering i løbet af 2022.
For DAT's vedkommende resulterede det i, at man i foråret røg helt ned på 15 pct. af den normale produktion. Selvom sommeren var en smule bedre end frygtet, har genopblussen af covid-19 og den heraf følgende skærpelse af rejsevejledningerne betydet, at langt størstedelen af DAT's omkring 500 medarbejdere i Danmark og Litauen fortsat er hjemsendt på arbejdsdeling og med lønkompensation.
Alligevel fortsætter Jesper Rungholm med at kæmpe videre. Kærligheden til livsværket og viljen til at kæmpe for det er slet og ret for stor. Dengang i november sidste år som nu er det den primære grund til, at DAT fortsat er på vingerne.
“Jeg synes, det var forkert at give op. Vi er ikke blevet 31 år gamle ved at give op, hver gang der kommer lidt modstand. Vi er det eneste flyselskab i vores størrelse, som er tilbage fra dengang, hvor vi startede. Det har ikke været den nemmeste opgave, men vi har reddet os igennem på fleksibilitet og viljen til at ville det. Sådan er det også i dag – der skal kæmpes for det,” forklarer Jesper Rungholm.
I slutningen af sidste år igangsatte DAT en stor restrukturering, hvor man både skar den usunde charterdel væk og gennem intense forhandlinger med medarbejdernes repræsentanter og fagforeninger fik reduceret lønniveauet med omkring 10 pct. Jesper Rungholm lægger ikke skjul på, at sparemanøvren var med til at ruste hans virksomhed til covid-19. Også selvom planerne for 2020 på ingen måde havde taget højde for en pandemi.
Der skal dog mere end en verdensomspændende krise til at ryste Jesper Rungholm, der i år har fejret sin 61 års fødselsdag. Han kan se tilbage på en lang karriere, der er blevet formet tusindvis af fod over landjorden i en industri, der er kendt for sine store udsving.
Alligevel er Jesper Rungholm i bund og grund formet af sin tid i Hærens Flyvetjeneste og Flyvevåbnet fra 1981-1991.
Her sluttede han som styrmand i en redningshelikopter, hvor opgaverne bl.a. lød på at komme personer i havsnød til undsætning. Især én episode springer frem i Jesper Rungholms hukommelse som skelsættende for måden, han senere udviklede sig som leder på:
“Det var en vinternat i snestorm, hvor vi fløj nede i Langelands Bælt og ledte efter nogle personer i 100 fods højde. Hvis man havde set det på tv, havde det været mega dramatisk. Jeg sad meget koncentreret og fløj, mens de andre besætningsmedlemmer spejdede ud af vinduet. Kaptajnen, han sad stille og roligt og røg pibe.”
“Efter et stykke tid fik vi at vide, at det var falsk alarm, og at vi skulle flyve tilbage til Skrydstrup igen. Det burde have været super dramatisk, men det var foregået så stille og roligt, at vi bare kunne gå i seng, da vi kom hjem. Hvorfor? fordi der ingen drama var om bord. Intet hovedet. Kaptajnen gjorde lige netop det, han skulle, hvilket var at bevare roen.”
Netop evnen til at trække luft ned i maven og danne sig et overblik, før man afgiver ordrer, er et af Jesper Rungholms vigtigste greb som leder. Men også at være åben og ærlig omkring situationens alvor og sørge for løbende at holde medarbejderne orienteret omkring, hvad der sker.
Det gør det både nemmere at handle rationelt og få dine ansatte til at følge dig – også i pressede situationer:
“I dag er det altid det sidste, jeg siger til min styrmand, før vi flyver: Bevar roen, der er tid nok. Hvis et eller andet gået i stykker, falder flyet jo ikke bare ned fra himlen.”
“Jeg er i bund og grund kaptajn af natur.
Jesper Rungholm, adm. direktør i DAT
Jeg uddelegerer, sætter i værk, bestemmer og kører med klatten. Det er kaptajnens natur
“Jeg er i bund og grund kaptajn af natur. Jeg uddelegerer, sætter i værk, bestemmer og kører med klatten. Det er kaptajnens natur.”
“Hvis kaptajnen udstråler panik og forvirring, er der intet at sige til, hvis resten af besætningen også bliver nervøse. Hvis du først kommer i en nødsituation og ikke er i stand til at udstråle ro og orden og formår at uddelegere opgaverne, kommer man ingen vegne. Derfor er den vigtigste opgave, når alt går i alarmberedskab, som det gjorde i foråret, at bevare roen,” siger DAT's ejer og topchef.
Hvordan har du holdt gejsten oppe blandt dine ansatte under coronakrisen?
“Gennem information og feedback. Alle har skullet yde deres bedste, men det kan kun lade sig gøre, hvis folk ikke føler panik eller angst. Det kan man kun modvirke gennem informationer og ved at udstråle ro. Du kan ikke lade som om, du er rolig og har styr på tingene, hvis du ikke har det.”
“Derfor har jeg gennem hele forløbet kommunikeret det ud, som er sandt: At vi i ledelsen har styr på det, at vi ved, hvad vi skal gøre, og at vi har gjort det, der er nødvendigt. I sidste uge havde jeg et Skype-møde med den mest udsatte gruppe af vores piloter, og der var tilbagemeldingen, at den konstante positive tilgang af informationer fra os havde holdt deres mod oppe.”
Ifølge Jesper Rungholm har det høje informationsniveau kombineret med det faktum, at han som ejerleder selv har noget på spil, resulteret i et højt niveau af loyalitet i DAT's medarbejdergruppe.
Netop det punkt er afgørende for den 61-årige ejerleder, når han skal ansætte nye folk eller beslutte, hvem han skal skille sig af med.
“Jeg siger altid til folk, der bliver ansat, at hvis de udviser fleksibilitet, får de fleksibilitet. Men de skal starte med at bevise det – det kan f.eks. være ved at tage en flyvning til Bornholm pga. en sygemelding. Det handler ikke om, at man skal ofre alting. Det handler om, at når der virkelig er problemer, finder du ud af, hvad folk er gjort af,” siger han og fortsætter:
Når du havner i en nødsituation, er det allervigtigste, du kan gøre, at trække uret op og bevare roen. Jeg lærte selv under en omskoling, hvordan det kan ødelægge hele besætningens indsats, hvis kaptajnen ikke bevarer roen. Det var tilbage i 1997 under min første omskoling til en større flyvemaskine, hvor jeg selv og styrmanden gik skævt af hinanden. Halvvejs igennem træningen kunne jeg godt mærke, at det ikke var godt. Da jeg senere lå i min seng på hotellet, grublede jeg over, hvad der var gået galt. For vi var begge rigtig dygtige. Måske skulle vi bare tage den lidt med ro, og måske skulle jeg give styrmanden mulighed for at passe sit arbejde? Dagen efter gjorde jeg det stik modsatte sammenlignet med første træning. Da alarmen gik i gang, trak jeg stolen tilbage og spurgte stille og roligt styrmanden om, hvad han troede, der var galt. Det var 180 grader anderledes end dagen forinden, og bagefter sad instruktøren med åben mund og polypper og spurgte, hvad der lige var sket. Den eneste forskel var, at jeg havde taget det roligt i stedet for at presse på og bidrage til panikken.
“Jeg har altid vægtet loyalitet og fleksibilitet over evnerne i en flyvemaskine. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om du er et es i en flyver, hvis du er en røv. Parametrene for mig har altid været, om jeg ville sætte mine egne børn og børnebørn op i en maskine med den respektive pilot. Hvis du består dine test og samtidig er en god medarbejder, er det det, der er afgørende.”
Jesper Rungholm er bevidst om, at hans krav til de ansatte skal efterleves af ham selv og resten af ledelsen. Derfor gik både han og hans søn uden løn fra marts til september, mens resten af ledelsen måtte nøjes med halvdelen af deres normale hyre i de fleste af forårsmånederne – i dag er de fleste fortsat på 60 pct.
“Jeg ved helt bestemt, at mange af dem, der stiller op for os, gør det, fordi vi er familieejet, og fordi jeg selv går forrest. Jeg har aldrig stillet krav om f.eks. at bo på luksushoteller. Jeg har altid overnattet i vores hangar, når jeg har været i København. Jeg brokker mig ikke, og jeg er fleksibel.”
“Hvis man står i skyttegraven og skal overtale folk til at gå med op, bliver man nødt til at gøre det selv først.”
