Hvem lytter du til, når alle råber af dig?

Der udspiller sig netop nu en kamp om værdipolitik i sagen mellem Harvard University og Trumps regering. Et opgør, der ikke blot handler om statslig støtte og akademisk frihed, men om noget langt større; nemlig hvem der sætter rammerne for dine værdier. Trump har tilbageholdt over 15 mia. kr. i offentlig støtte til Harvard, efter universitetet nægtede at følge hans krav om at lukke sine dei-programmer (diversity, equity, inclusion) og give regeringen større kontrol over ansættelser og studieoptag.

Harvard har svaret igen med et sagsanlæg mod den amerikanske regering – og sagen ventes at lande i højesteret, hvor grundlæggende spørgsmål om ytringsfrihed og institutioners selvbestemmelse skal afgøres.

Presset fra virksomhedens interessenter er stigende. På den ene side har vi en politisk strømning, der ønsker at gøre op med såkaldt “woke-kultur”. På den anden side står medarbejdere, kunder, og samarbejdspartnere, som i stigende grad forventer, at virksomheder agerer ansvarligt og værdibåret. Harvard har været min nærmeste samarbejdspartner siden 2016, og jeg er stolt over at se, at de tør stå fast omkring deres idealer i dette politiske krydsfelt. I en tid, hvor mange virksomheder ellers retter ind efter Trumps anvisninger; for nyligt fjernede Lego “diversitet” fra sin årsrapport, og Novo Nordisk har netop afskaffet målsætninger for kønsfordeling på ledelsesgangene i USA.

Kunsten at vælge

Men hvordan sætter man en retning? Det havde jeg inviteret Alison Taylor til at tale om i forbindelse med lanceringen af hendes seneste bog “Higher Ground” (HBR 2024). Hun er professor ved New York University, som under hendes Danmarks-besøg var besat af vrede studerende, der krævede, al samarbejde med Israel ophørte. Taylor advokerer i høj grad for en overvejende pragmatisk tilgang til udfordringen.

“Inden du går ud og redder verdenen, så sørg først for at have orden i eget hus”, lyder et af de første råd fra Taylor. Sørg først for, at din virksomhed ikke gør skade. Kig hele værdikæden igennem, og sørg for, at du ikke overtræder nogen menneskerettigheder. Først når dette er på plads, bør virksomheder hæve blikket og overveje at involvere sig i de større agendaer.

Mayonnaise i modvind

I mange år var den hollandske fødevarevirksomhed Unilever under topchef Paul Polmans ledelse hyldet som skoleeksemplet på, hvordan virksomheder kunne drive bæredygtig vækst. Men Unilever kom under skarp kritik fra aktivistiske investorer som Terry Smith, der mente, at Unilever havde for meget fokus på de bløde værdier og for lidt på bundlinjen.

Smith argumenterede for, at eksempelvis Hellmann’s mayonnaise ikke har nogen iboende rolle i at tackle problemer som global opvarmning eller ligestilling mellem kønnene. I stedet for at jagte højtstræbende sociale mål bør virksomheder prioritere at tjene penge ved at imødekomme forbrugernes behov.

Paul Polman blev fyret som topchef, Smith røg ind i bestyrelsen, og de 50 (!) esg-mål blev barberet ned til fire. En pragmatisk tilgang, som mødte meget kritik i pressen, men som Taylor faktisk støtter op om. Hun råder virksomheder til at man vælger et-tre temaer såsom FN’s 17 verdensmål og så fokusere benhårdt på dem. Hvis hun skulle rådgive eksempelvis McDonald’s, ville det være at have et laserskarpt fokus på nedbringelsen af CO2-udledning fra oksekød.

Som smagsdommer må jeg konkludere, at esg-indsatsen bliver for tynd hvis det spredes over et for stort område. Hellmann’s mayo derimod, smager godt uanset lagets tykkelse. For formålet med mayonnaisen bør ikke være at rede planeten, men at være dressing på sandwichbrød, som kunderne har elsket siden 1913. Produceret ansvarligt for såvel kunder som aktionærer.

Patagonias hykleri?

En ting er sikker; uanset hvor godt du opfører dig, vil der altid være nogen, som mener, det ikke er godt nok. Tag blot Mærsk, som både angribes af konservative amerikanske politikere for at fastholde esg-målsætninger, og samtidigt bliver besat af vrede miljøaktivister.

Det er man ifølge Taylor nødt til at forlige sig med og have en pragmatisk tilgang til. Et eksempel er outdoor-tøjfirmaet Patagonia, som i årevis blev hyldet for sit samfundssind; de producerer holdbart og bæredygtigt, råder folk til at reparere tøjet frem for at købe nyt og støtter udsat natur økonomisk. Den legendariske stifter, Yvon Chouinard, valgte for et par år siden at donere hele sin virksomhed til en velgørende fond. Blot få timer efter offentliggørelsen blev virksomheden af mange mistænkeliggjort for, at det hele handlede om skattespekulation.

Utak er måske verdens løn, men inden vi kaster esg-barnet ud med badevandet, så lad os starte med en pragmatisk hovedrengøring.