Har du talt med din AI-kollega i dag?

“Hej, Siri, hvordan bliver vejret i morgen?”, “Alexa, kan du bestille toiletpapir?”, “Gemini, hvad er hovedstaden i Paraguay?” Frem til november var det ambitionsniveauet for min interaktion med kunstig intelligens. Jeg spurgte, og den svarede. For det meste korrekt, men jeg blev også skuffet over de fejl, der kom frem. Såsom at Chat GPT insisterede på, at nobelprismodtager og “Thinking Fast and Slow”-forfatter Daniel Kahneman stadig levede (han døde 27. marts 2024). 

Dette ændrede sig dog, da jeg fik forfatterne til Harvard Business Reviews spritnye “Guide to Generative AI for Managers” Elisa Farri og Gabriele Rosani på besøg i november sidste år.

De åbnede mine øjne (og ører) for, hvordan jeg op til nu havde brugt kunstig intelligens meget begrænset. Nemlig som en dum assistent jeg afkrævede svar, frem for en intelligent kollega jeg kunne have en samtale med. Besøget faldt samtidigt med, at Open AI lancerede deres nye stemmestyrede udgave (findes i selv den gratis mobilapp, prøv at tryk på lydikonet). En teknologi, der lige pludseligt har givet mig en ny digital kollega.

Fra assistent til kollega 

Det tog mig noget tid at vænne mig til at tale med robotten, som om den var et menneske. Men faktisk viser studier, som forfatterne refererede til, at hvis man er høflig og imødekommende over for robotten, så får man bedre svar. Ikke fordi den responderer bedre på høflighed, men det indikerer, at du tiltaler den som et rigtigt menneske, og dermed får mere ud af den.

En undersøgelse foretaget af Capgemini i efteråret 2024 viste, at kun 15 pct. af ledere brugte Generative AI på daglig basis. Så ikke just en revolution af arbejdsmarkedet helt endnu. Dette vidner derfor også om et stort uforløst potentiale.

Det kan som bekendt være svært at lære gamle hunde som mig nye tricks. Vi er vanedyr, der skal overbevise vores energibesparende hjerne om, at der er en smartere måde at gøre tingene på, end vi plejer. Men når først den har set lyset, så kan det gå stærkt. Her skal vi dog passe på, at vi i vores teknologibegejstring ikke snubler. 

AI-fælderne

Forfatterne arbejder med en række faldgruber, de kalder “AI-fælder”. De fleste vil nok allerede kunne nikke genkendende til “troværdigheds- og fabrikationsfælderne”, der ganske enkelt omfatter tilliden til det produkt, der bliver leveret af sprogmodellerne. Mange har som mig nok også oplevet, hvordan Chat GPT “hallucinerer” og opfinder forklaringer, begivenheder eller kilder, der ikke eksisterer i virkeligheden. Samtidig er der løbende diskussioner om, hvorvidt teknologien bør ses som et brud på ophavsretten, når der produceres materiale på baggrund af andres arbejde. 

Et andet perspektiv man skal tage sig i agt for, er, hvad forfatterne refererer til som “fartfælder”. Da teknologien selv er så hurtig, er man tilbøjelig til at ville matche dens fart, og på den måde mister man sin egen selvrefleksion. Her er det vigtigt at tage et skridt tilbage og sige til sig selv, at man ikke skal være lige så hurtig som maskinen. I stedet skal man bidrage med sine menneskelige færdigheder som selvrefleksion, kreativitet, empati osv. 

Farri og Rosani nævner også “solofælden”; et udtryk for, hvordan man på grund af teknologiens evner vender sig ind mod sig selv og glemmer at søge input fra andre mennesker. Her er det vigtigt at huske, at samarbejde på tværs af funktioner/afdelinger stadig er afgørende for dybdegående arbejde og virksomhedens sammenhængskraft. 

Endeligt opstår “konformitetsfælden”, når man ikke giver robotten den rette kontekst. Robotten aner ikke, om du er mand, kvinde, ung, gammel, håndværker eller advokat, fra konkurrenten eller leverandøren. Husk derfor at give robotten den relevante data og kontekst, hvis du vil undgå generiske svar. 

Tænk den som en uerfaren praktikant, der starter første dag i din virksomhed. Det er din opgave at lære den op. Jeg har brugt de sidste to måneder på dette og har nu en AI-assistent, der kender mig, som jeg kan bruge som skrivemakker (Chat GPT), en assistent, der tager noter til møder (Otter.ai), og et par podcastværter jeg kan tale med om de mange bøger og rapporter, jeg læser mig igennem (NotebookLM). Flere af disse værktøjer gør vi nu også tilgængelige for vores executive MBA-studerende her på AVT Business School for at være på forkant med fremtidens læring og arbejdspraksisser. 

Fremtidens intelligente robotter

En ny teknologi er altså på vej; AI-agenter, der er finansieret af venture kapital og tech-giganter, hvilket bør afføde visse bekymringer set fra et langsigtet perspektiv. Den grundlæggende idé er at give robotten autonomi til at fortage egne beslutninger. Nuvel, ud fra et givent regelsæt udstukket af mennesker. Men i vores iver efter at effektivisere og automatisere overdrager vi en stadigt større del af beslutningsmandatet til agenterne. En glidebane, hvis du spørger Farri og Rosani; dømmekraften bør altid ligge hos mennesket.

Vi kender det fra børsmarkedet, hvor de fleste handler i dag bliver foretaget mellem robotter, der køber og sælger, når kursen rammer et bestemt niveau. Men som HAL fra “2001: A Space Odyssey” (hvis navn består af de første bogstaver i alfabetet før IBM) og Skynet fra Terminator-filmene viser os, skal vi være forsigtige med at lægge for meget beslutningsmandat i maskinernes hænder.

Idealet for mig er robotten Data fra sci-fi-serien Star Trek. Han lignede på overfladen et menneske og havde det kølige faktuelle overblik og blev konstant taget med på råd, når der skulle tages svære beslutninger. Og de behandlede ham respektfuldt som en væsentlig del af holdet. Men det var altid den menneskelige leder Captain Kirk, der tog de endelige beslutninger. Han havde det større (og menneskelige) perspektiv til at træffe de bedste beslutninger. “Maskinen er din superkraft”, fortæller Farri mig. “Men DU er superhelten”.

Jeg tror som Farri og Rosani på, at AI ikke kommer til at erstatte mennesker. Men mennesker, der bruger AI, kommer til at udkonkurrere dem, der ikke udnytter de mange nye værktøjer.