Da coronakrisen efterlod kontorer tomme, var der stadig lys i vinduerne hos Intermail i Hvidovre. For da de private arbejdspladser blev opfordret til at sende alle ansatte hjem, valgte adm. direktør Anders Ertmann at holde kontoret åbent, fordi hans “personlige overbevisning er, at mennesker fungerer bedst i et stærkt fællesskab, hvor vi mødes fysisk.”
“Det var ikke alle, der var lige enige med mig. Jeg blev kaldt gammeldags og diktator, men det gav bedst mening for os. Efterfølgende var alle enige om, at det var fantastisk, de ikke behøvede sidde derhjemme,” siger han.
“Jeg var langt mere bekymret for den mentale sundhed, fordi jeg godt kunne se, det ville blive et langt sejt træk. Vores største aktiv er en stærk kultur, hvor man står sammen, og den er virkelig blevet styrket af krisen. Det kan vi se. Vores sygefravær har været stort set ikke eksisterende, vores produktivitet væsentligt stigende, og både vores finansielle performance og medarbejdertilfredshed har aldrig været bedre.”
Det var jo stik imod regeringens anbefalinger om at lukke ned?
“Jo, det kan man sige har været imod anbefalingerne, men vi har overholdt alle reglerne, og vi kan mærke på vores medarbejdere, at det er i hvert fald ikke dem, der lider af depression eller noget andet. Tværtimod. Humøret hos dem er rigtig godt. Der skal noget mod til at træffe de beslutninger og gå imod strømmen, og det må jeg sige, det har jeg da også hørt for,” siger Anders Ertmann, der fortæller, at der var opstillet håndsprit, alle skulle bære maske, når de bevægede sig på gangen, og Intermail fik testpersonale ud for at kunne teste alle medarbejdere.
Ifølge direktøren har selskabet haft fem smittetilfælde ud af ca. 100 medarbejdere. Intermail, der engang var Europas største konvolutproducent, men som i dag er et datadrevet fullservice kommunikationshus, valgte at tilbyde kunderne, at de kunne låne mødelokaler hos dem, hvis deres eget kontor var lukket. Ifølge Anders Ertmann har lokalerne “aldrig været mere optagede”.
Er det ikke mangel på netop det samfundssind, vi alle har talt om, hvor vi skulle stå sammen?
“Det,er der bestemt nogen, der vil sige. For mig har det været ekstremt vigtigt, at vores virksomhed og vores medarbejdere er kommet igennem denne periode på den bedst mulige måde, og der er jeg helt overbevist om, at kombinationen af at kunne få lov at komme et sted, tale med sine kolleger og få kaffemaskinesnakken har været langt bedre for deres mentale helbred, end det har været at sidde hjemme.”
Men hvis alle havde tænkt det, var det vel ikke sikkert, vi var kommet igennem det så helskindet, som vi er?
“Jeg tror, vi var kommet mindst lige så godt igennem. De her one size fits all-regler ned omkring medarbejdere, det mener jeg bestemt ikke altid er løsningen på tingene. Det er fint at have nogle guidelines, og man kan gøre ting, man kan tolke på tingene. Jeg er helt sikker på, at havde man valgt denne her model, så var vi kommet mindst lige så godt igennem det, som hvis vi ikke havde gjort det.”
Men vi står jo i en pandemi med en reel sygdom, hvor der er blevet regnet på, hvilke restriktioner der gav mening?
“Det gode ved den model er, at der har været rigtig mange anbefalinger, og så har det været op til den enkelte virksomhed at træffe de rigtige beslutninger. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi har truffet den rigtige beslutning, selvom det ikke nødvendigvis er den, 90 pct. af flertallet har valgt. Det skal der være plads til i et samfund, og det synes jeg, der har været plads til i Danmark. At se, der er flere modeller, der fungerer, end kun en model, der er nogen, der sidder og regner på.”
