Vi kender verden af i dag, hvor kriserne nærmest står i kø. Økonomisk krise. Klimakrise. Krig og geopolitiske rystelser. Dertil kommer måske også en krise med udbredt stress og udbrændthed og en arbejdskraftkrise med mangel på folk, der kan tage det ledige arbejde og har lyst til at beholde det. Den slags udfordringer arbejder nutidens ledere med.
Heldigvis er mange ledere – også her i Børsen Ledelse – åbne om deres metoder og om den tvivl og usikkerhed, de tager med hjem. Har jeg nu grebet det hele rigtigt an?
“Vi har et stærkt ønske om,
at universitetetog vores dimittender tager ansvar for både den virksomhed, de arbejder i, og samfundet omkring os
Verden af i morgen kender vi ikke. Men det kan meget vel være, at vilkårene ikke bliver nemmere for næste generation af ledere. Kravene om bæredygtighed vil vokse. Det samme vil krav fra medarbejderne om et meningsfyldt arbejde og et sammenhængende liv. Konkurrencen vil måske også være mere uforudsigelig. I hvert fald forandres den af digitalisering og af ændringer i de globale forsyningskæder og nye muligheder for samarbejde.
Selvom vi ikke kender fremtiden, er det opgaven for et businessuniversitet som CBS at forberede den næste generation af ledere. Derfor er vi i løbende dialog med mange aktører på arbejdsmarkedet for at sikre os, at vi danner, uddanner og efteruddanner til det behov, samfundet har og vil få i fremtiden.
Som input til bachelor- og kandidatuddannelserne hører vi blandt andet disse ønsker: Gør de studerende klar til at løse dilemmaer om bæredygtighed. Giv dem forstand på de digitale løsninger, vi ikke selv forstår. Lær dem at begå sig globalt. Giv dem dannelse og dømmekraft til at håndtere etiske udfordringer og sørg selvfølgelig samtidig for, at de har de nødvendige erhvervsøkonomiske færdigheder.
aktører fra erhvervslivet og universitetsverdenen har sammen med CBS defineret de ni kompetencer Nordic Nine
Vi er glade for dialogen, og vi lytter og forandrer os med tiden. For 100 år siden var CBS først og fremmest et sted, folk uddannede sig i regnskab. I dag udbyder universitetet en bred portefølje af erhvervsøkonomiske uddannelser. Vi har godt 20.000 studerende, der bliver undervist af 820 forskere og 750 deltidsansatte undervisere primært fra erhvervslivet. Vi scorer højt på internationale rankings inden for forskning, og vores uddannelser er baseret på både forskning og input fra cases og praktik i erhvervslivet.
Men da verden forandrer sig, har de studerende behov for et bredere perspektiv end det strengt faglige. Vi har derfor i samarbejde med 3000 aktører fra erhvervslivet og universitetsverdenen defineret en række vigtige, supplerende kompetencer, som vi kalder Nordic Nine.
Med disse ni dimensioner giver vi de studerende et kompas, som gør dem i stand til at agere kompetent, ansvarligt og holistisk som ledere og som medarbejdere. Med denneklumme indleder Børsen og CBS et samarbejde, hvor forskere fra CBS en gang om måneden giver læserne et aktuelt og forskningsbaseret perspektiv på de udfordringer, ledere står med. I førsteklumme giver CBS’ rektor ogCBS’prorektor deres bud på, hvordan et businessuniversitet bedst ruster de studerende til at blive ledere i fremtiden.
De studerende på vores nye cand.merc. i General Management and Analytics, der udbydes til sommer, får som de første en uddannelse, der er bygget op fra grunden om Nordic Nine.
Samtidig er vi i gang med at implementere de ni færdigheder i alle uddannelser uden at give køb på de grundlæggende erhvervsøkonomiske fagligheder, som de studerende også skal have. Dimittender fra CBS vil altså have disse ni færdigheder med sig – her beskrevet i kort form:
Viden:
- Du har en dyb faglig viden, som kan anvendes i en bred kontekst.
- Du har en analytisk tilgang til data og er nysgerrig på de mange måder, data kan fortolkes og anvendes på.
- Du har blik for menneskehedens udfordringer og har iværksætterens evne til at bidrage med løsninger.
Værdier:
- Du arbejder resultatorienteret og tager samfundsansvar.
- Du forstår etiske dilemmaer og har dømmekraft til at håndtere dem.
- Du tænker kritisk og samarbejder konstruktivt.
Handling:
- Du skaber fremgang og værner om nye generationers ressourcer.
- Du udvikler dig selv og andre ved at lære nyt og lære fra dig.
- Du skaber værdi lokalt ved at samarbejde globalt.
Samtidig baserer vi uddannelsen af fremtidens ledere på viden fra omtrent 80 forskere, der alle har et ledelsesperspektiv med i deres arbejde. De samarbejder i et nyt tværfagligt center, CBS Leadership Center, om at skabe fagfællebedømt forskning på tre felter:
- Ledelse i praksis:organisering, personligt lederskab og etik.
- Ledelse i kontekst:forretningsmodeller, entreprenørskab og innovation.
- Ledelse i et stakeholder-perspektiv:grøn omstilling, diversitet og i kriser.
De tre forskningstemaer illustrerer meget godt, hvad dimittenderne fra CBS skal ud at arbejde med. De kommer ud i en virkelighed, hvor nutidens kriser mange år endnu vil sætte spor. Og disse kriser vil helt sikkert blive afløst af andre udfordringer og muligheder, som vi i dag ikke har fantasi til at forestille os. De kommer til at arbejde under mange former for krydspres, hvor flere hensyn skal vejes op mod hinanden, og hvor det bliver opgaven for en leder at udstikke en retning og en ramme.
Som det fremgår, har CBS høje ambitioner. Vi har et stærkt ønske om, at universitetet og vores dimittender tager ansvar for både den virksomhed, de arbejder i, og samfundet omkring os.
For at indfri ambitionerne opfordrer vi de studerende til at være nysgerrige, kritiske, innovative og samarbejdende – og til at drage omsorg for sig selv og andre. Og så skal de være risikovillige og turde fejle for at udvikle sig selv og udvikle nyt.
Lyder det hårdt? Jo, men vi kan mærke i hverdagen, at høje ambitioner giver god energi. Og presset lettes lidt af, at ingen behøver at tro, at de alene skal kunne alt.
En eneste ting er nemlig sikker for fremtidens ledere og deres medarbejdere: Ingen kan og ved alt. Alle har brug for andre, og alle må i løbet af livet igen tilbage på skolebænken og lære mere.

