Stolpe ind og stolpe ud kan være forskellen på succes og fiasko i fodbold. En kliché, måske, men den lille forskel er ikke alene definerende for en fodboldklub, trænerne og spillerne. Den har også økonomisk betydning af ufattelige dimensioner.
“Jeg kender ikke nogen anden industri med så kort afstand mellem succes og fiasko, og med så store konsekvenser” siger Rasmus Ankersen, sportsdirektør for Londonklubben Brentford og bestyrelsesformand for Herningklubben FC Midtjylland
Han har i år – om nogen – oplevet, hvordan få tilfældigheder har haft eksorbitant økonomisk betydning.
4. august 2020 mistede Brentford en indtægt på 1,5 mia. kr., da klubben tabte finalekamp mod Fulham om at rykke op i den bedste række, Premier League. I de døende sekunder af første halvlegs forlængede spilletid scorede Fulham et i Ankersens øjne “freak mål”, der overraskede en uopmærksom målmand.
Anderledes gik det FC Midtjylland 30. september. Klubben spillede en afgørende kamp om adgangen til gruppespillet i Europas guldrandede turnering Champions League. Indtil det 84. minut stod Slavia Prag med billetten til gruppespillet. Det ændrede sig, da en Slavia-spiller ville sparke bolden ud af farezonen, men i stedet strejfede den forkert, og bolden fløj i en stor bue ind i eget felt, hvor den tilfældigt dumpede ned på en medspillers arm.
FC Midtjylland scorede med besvær på straffesparket, og efterfølgende faldt Slavia Prag sammen. FC Midtjylland vandt 4-1 og sikrede sig indtægter for over 200 mio. kr.
“Det er så brutalt,” siger Rasmus Ankersen og smiler: “Det er jo derfor, at folk følger med i fodbold.”
Vi mødes til frokost i Electric House på Portobello Road i Notting Hill.
Rasmus Ankersen er denne dag optaget af spillerhandler. Mobiltelefon og computer er konstant under opladning. Telefonen blinker hele tiden, og undervejs må Ankersen svare på sms’er og mails og tale i telefon.
Vi er i hans foretrukne Members Club, mens vinduet for spillersalg er åbent. Ankersen og hans kolleger handler ofte 20 til 30 spillere i Brentford og FC Midtjylland i løbet af et sommervindue, og den sidste fase inden en underskrift er ekstremt hektisk.
“Perioden er præget af uro, og du er aldrig helt sikker, før blækket er sat på papiret. Det er vigtigt at holde koncentrationen hele vejen, for de sidste 20 pct. af en handel er ofte de mest besværlige,” siger Rasmus Ankersen.
“Transfervinduet kan tage de mest uventede drejninger. Jeg kunne fortælle dig et par vanvittige historier om det,” siger han:
“Der var engang en stor hollandsk agent, der sagde til mig, at der er kun to minutter, hvor spiller, agent og klub har den samme interesse, og det er de to minutter lige inden, en kontrakt bliver underskrevet. Det er jeg enig i.”
Ifølge Ankersen har du har ingen chance i fodboldmiljøet, hvis du ikke kan afkode systemet mellem spillerne og deres agenter samt forstår de enkelte aktørers incitamenter.
“Masser af dygtige forretningsfolk er kommet ind i fodboldverdenen og har tabt masser af penge, fordi de ikke forstår, at fodbold har sin egen junglelov, hvor relationer er altafgørende,” siger Ankersen og konstaterer tørt, at “de processer og logikker, der fungerer normalt andre steder, virker ikke i fodbold”.
Det er en af hovedårsagerne til, at rigmænd, der har fået megasucces i erhvervslivet, ikke kan få det til at fungere i fodbold.
Fodbold er stadig et sted, hvor lange uddannelser og kurser på lederuddannelsen Insead er ukendt terræn for de fleste. De mest succesfulde agenter kan være pizzabude, natklubejere, tidligere fodboldspillere og krejlere i mange afskygninger.
“Du skal forstå, hvem der kender hvem, og hvilke døre du skal banke på for at få tingene til at ske. Du skal kunne gennemskue, hvem der har incitamenter for at gøre hvad. På mange måder er et transfervindue en kamp om at få den bedste information,” siger Rasmus Ankersen.
Og så skal du være fuldstændig klar over, at du har med spillere at gøre som er emotionelle. De er unge, ofte umodne, med meget lidt uddannelsesmæssig baggrund. Nogle bliver trodsige, hvis de ikke bliver solgt, andre bliver væk fra træningen eller ligefrem strejker.
““Det er ikke så stor en intellektuel udfordring at drive en fodboldklub, det er mere en emotionel udfordring. Masser af konflikthåndtering og psykologi. Vi er jo ikke som Novo Nordisk, der sælger et produkt uden følelser. Vores produkt er 23 mennesker i en trup, der skal score så mange mål som muligt og undgå, at modstanderen gør det. Det er menneskeledelse i sin reneste form.”Det er ikke så stor en intellektuel udfordring at drive en fodboldklub, det er mere en emotionel udfordring
Rasmus Ankersen
Ifølge Rasmus Ankersen er der generelt for lidt respekt og forståelse for klubberne og deres økonomi. Klubberne er entreprenørerne i fodboldens økosystem, men det er ikke klubberne, der får hovedgevinsten. Det er spillerne, agenterne og rettighedshaverne som Fifa og Uefa.
Ledelse som disciplin i fodboldindustrien er de små marginalers game. Du kan ikke være sikker på oprykning, du kan ikke være sikker på at komme i europæiske klubturneringer. Du begynder hvert år med nul point, nøjagtig som alle andre klubber, men økonomien ligger i at være en topklub og konstant holde sig i toppen.
For hvert skridt, du tager opad, kan du gradvist øge spillerbudgettet. Og jo bedre klubben performer, des større værdi har spillerne, for klubbens vigtigste aktiver – spillerne – stiger i værdi, når de optræder i de mest succesfulde ligaer.
“Vi prøver hele tiden at gøre vores forretning mere stabil ved at øge vores kommercielle indtægter, men en fodboldforretning er risky business, hvis du vil være med, hvor det er sjovt. Vores økonomiske ve og vel afhænger i høj grad af vores evne til at maksimere en tre til fire transaktioner hver sæson, primært de store spillersalg og kvalifikation til de europæiske gruppespil,” siger han.
For Rasmus Ankersen er fodboldledelse et langsigtet projekt. Det handler om at opbygge en kultur, skabe sammenhæng over tid og få alle til at følge i samme retning.
“En af de vigtigste forudsætninger for succes i fodbold er at få alle afdelinger fokuseret på det samme mål. Inde i midten af det hele er vores spilfilosofi, og alle afdelinger skal levere et meningsfuldt bidrag til den. Rekrutteringsteamet skal finde spillere, der passer til den måde at spille fodbold på, den fysiske stab skal gøre spillerne i stand til fysisk at levere det udtryk på banen, vi vil se, og den medicinske stab skal sørge for, at vi har vores topspillere til rådighed til at spille så mange minutter som muligt,” siger Ankersen.
Hvis man vil forstå Rasmus Ankersens opskrift på fodboldledelse, er det forståelsen for, at spillerne er et aktiv. Det handler om at opbygge et hold med de rette kompetencer. Det kan ikke lade sig gøre gennem panikindkøb.
Alle har meninger i fodbold. Medierne har det, fans og sponsorerne har det. De reagerer med følelser. Køb nye spillere, når det går skidt, fyr træneren, hvis resultaterne svigter.
“Fodbold er i virkeligheden relativt ukompliceret. Det er ikke intellektuelt komplekse beslutninger, du skal træffe. Det er rimeligt simple beslutninger, men forskellen fra andre brancher er, at du skal gøre det under et kæmpe pres. Mange klubber bliver for følelsesmæssige, når de træffer de vigtigste beslutninger. Fodbold handler ikke om at gøre noget spektakulært, det handler først og fremmest om at undgå at gøre noget dumt. Hvis du kan udleve det, har du allerede en fordel,” siger han.
I Brentford og FC Midtjylland ligger køb af spillere hos sportsdirektørerne og ikke hos trænerne. I mange andre klubber er det træneren, som står for alt omkring en spillertrup, for strategien og køb og salg af spillere, men i gennemsnit har en træner i England sit job i 14 måneder.
“Trænere er typisk meget kortsigtede i den måde, de tænker på. Det ligger i naturen af deres job, at de først og fremmest skal sørge for at vinde på søndag, men det betyder også, at du ikke kan overlade de vigtigste beslutninger omkring klubbens mellem- og langsigtede strategi hos træneren. Hvis du for eksempel giver træneren magten til at bestemme hvert indkøb, ender du med stor sandsynlighed med en flok 30-årige spillere, der er plug-in-and-play, men som ingen videresalgsværdi har,” siger Ankersen.
Hvis trænere hele tiden frygter at miste jobbet, kan de gennemføre spillerkøb i panik for at rette op på en dårlig periode. Man glemmer bare, at det ikke er trænerens økonomi, som er på spil.
mio. kr. tjener FC Midtjylland som minimum i Champions League
“Det er jo ikke træneren, der betaler regningerne.”
Inden et køb bliver gennemført, har klubberne under Ankersens ledelse gennemført en due diligence af spilleren. Med omfattende dataindsamling vurderes den enkelte spillers præstation. En talentspejder ser en spiller i fem-seks kampe, mens data kan følge spillerne i 50 kampe og nøje udvælge de relevante datapunkter i forhold til den rolle, spilleren kan få i klubben. Samtaler med spilleren vægtes i mindre grad, mens der lægges mere vægt på samtaler med andre for at vurdere, hvordan spilleren er i omklædningsrummet.
Ankersen ser på en spiller som ethvert andet aktiv med de værktøjer, som er til rådighed. Der udarbejdes en rapport over potentielle spillere, og så bliver de diskuteret i klubberne.
Det lyder rimeligt simpelt, og i princippet kan det også skrues ned til almindeligt købmandskab, men fodbold er bare noget andet. Der er en uro som ingen andre steder. Du kan få en sponsor i røret, som vil trække sit millionbidrag næste år, hvis træneren ikke bliver fyret.
“Matthew Benham har min ryg, og det giver mig en ro, som jeg kan give videre til træneren, som han kan bringe videre til spillerne, øvrige trænere og staben omkring holdet. Det betyder meget i fodbold at have ro på toppen.”
Uden ro i systemet opstår der situationer, hvor der træffes uhensigtsmæssige beslutninger. Fodboldledelse kan skæres ind til at skabe ro på de indre linjer i en verden af uro.
Det skulle ellers være naturgivet, at fodboldledere fokuserer på bæredygtige forretningsmodeller, der kan holde i mange år, men udfordringen er, at de fleste klubejere ikke har tjent deres penge på fodbold, men er blevet rige ved at være succesfulde forretningsmænd.
Mange ejere har deres klubber i samme kategori som deres båd og elskerinder. Det er prestigeprojekter, og det eneste, det handler om, er at være bedst, ikke at tjene penge.
