Det første Rasmus Werner Nielsen siger, da vi sidder overfor hinanden er, at han er “topchef med iværksættertrang.”
Han smiler, så man kan se rynkerne omkring hans 51-årige blå øjne, mens han tilføjer, at “hovedet er fyldt med idéer.”
Umiddelbart virker det som klassiske og velforberedte buzzwords, der skal fortælle historien om den moderne og dynamiske leder, der i bedste Løvens Hule-stil har sat sig for at ruske op i en gammel, støvet virksomhed som Alm. Brand. Et skønmalet selvportræt, der ikke nødvendigvis ligner det menneske, der bor bag slipset. Sådan lyder den øjeblikkelige journalistiske analyse baseret på utallige interview med topchefer, der ikke ligefrem scorer højt på kreativitetsskalaen.
Men som samtalen skrider frem begynder en usædvanlig forbindelse i Rasmus Werner Nielsens ledelses-dna alligevel at tone frem. En bro mellem logik og kreativitet, der ikke er en almindelig standardvare.
“Jeg er både talmand og idémand. Det er noget, jeg har arvet fra min farfar,” fortæller han og er tilbage i barndommens Hellerup.
“Han sad og konstruerede kryds og tværs, og så lavede han et stykke papir med ti regneopgaver til mig. Sådan startede det
Rasmus Werner Nielsen, adm. direktør, Alm. Brand
“Jeg var meget tæt på min farfar. Vi spillede skak, legede butik med penge og fandt hele tiden på nye ting. Han lærte mig, hvor sjovt det er at prøve noget nyt og konstant udfordre sig selv og sin omverden.”
En farfar, der udgav kryds og tværs-bøger på eget forlag og som kunne se, at barnebarnet delte passionen for tal og hovedbrud.
“Han sad og konstruerede kryds og tværs, og så lavede han et stykke papir med ti regneopgaver til mig. Sådan startede det. Efterhånden kunne jeg næsten ikke forestille mig noget bedre end at sidde sammen med ham og lave matematik, terpe tal og finde på. Jeg tror, at han nød at se en lille dreng, der var gjort af det samme som ham.”
Farfaren, der på et tidspunkt kom i Guinness rekordbog med verdens største kryds og tværs, og som med opgavebogen “Tænk dig om” stod for 70’ernes regnvejrsunderholdning i sommerhuset – det er ham, der var brobygger mellem kreativitet og logik.
“For mig passer de to ting super fint sammen. Det er måske også der, jeg er lidt anderledes,” siger Rasmus Werner Nielsen, der er klar over, at det ikke er det, “man normalt forbinder med en klassisk finansdirektør eller regnskabsmand.”
“Jeg har oplevet, at min idérigdom havde det svært blandt de mange økonomifolk, jeg har arbejdet sammen med. Når man får mange idéer, så synes man jo også, at de fleste af dem er rigtig gode. Det er ikke altid, folk rundt om mig har været enige,” siger han.
For ham handler det helt konkret om at opbygge en vekselvirkning mellem de to ret forskellige sider, så han ikke bare er en mand med en masse idéer.
år var Søren Boe Mortensen topchef inden Rasmus Werner Nielsen tog over
“Mange kan få idéer, men der er ikke ret mange, der evner at få de rigtige til at blive til virkelighed. Det er det, der er ledelse for mig.”
Når man ser ned over hans cv, går der en direkte opadstigende linje fra revisoruddannelsen på CBS til topposten i landets tredjestørste forsikringsselskab. Ingen svinkeærinder eller fjumreår. Men den karrieremæssige fortælling er kun halvdelen af Rasmus Werner Nielsens historie; privatlivet har ikke samme ufejlbarlighed over sig.
“Når man lever et liv, der er relativt ligeud med karriere og børn, og det hele bare kører, så er dét at blive skilt en vild ting. Det er noget, man bare ikke gør. Men det skete altså for mig. Det kan jeg ikke komme udenom,” siger han og fortæller, hvordan han har øvet sig i at sige “jeg er skilt.”
“Det er lidt det samme, som hvis man blev fyret. Det kræver noget at stille sig op og sige: Jeg er fyret. Det er ikke et nederlag, men når man kun kører ligeud, så er det altså noget af en omvæltning at skulle forholde sig til. Det har klart formet mig.”
Nu er en skilsmisse og farfars matematikopgaver ikke det samme, men når man spørger Rasmus Werner Nielsen om det ægteskab, der gik itu, så kan man tydeligt se omridset af den løsningsorienterede dreng, der har regnet forkert. Han vil ikke “græde over spildt mælk” og dvæle alt for længe ved det, der gik galt.
“Jeg vil lære af det og så komme videre. I stedet for at blive ved med at køre rundt i et “hvorfor?”. Det er der ingen grund til. Jeg er den type, der bare sigerscchuuu,” siger han og viser med armen, hvordan han rydder bordet.
“Jeg er egentlig ret god til at lægge ting til side, når det er nødvendigt. Det er en egenskab, der er vigtig. Både for at være til stede som alenefar, men også som topchef. At kunne være til stede i nuet og se frem i stedet for at hænge fast i fortiden. Der er altid fantastiske muligheder for at gøre det bedre fremadrettet. Det er der i mit eget liv, og sådan er det også her i Alm. Brand,” siger Rasmus Werner Nielsen.
“Mange kan få idéer, men der er ikke ret mange, der evner at få de rigtige til at blive til virkelighed. Det er det, der er ledelse for mig
Rasmus Werner Nielsen, adm. direktør, Alm. Brand
Og nu er vi så henne ved det seneste skridt opad på karrierestigen.
I november sidste år fik Rasmus Werner Nielsen en weekend til at forberede sig på en ny titel som adm. direktør, i første omgang som konstitueret og fra juni måned permanent. Han afløste Søren Boe Mortensen, der havde stået i spidsen for forsikringskoncernen i 18 år.
En arbejdsopgave, der tænder for Rasmus Werner Nielsens iver på samme måde som farfarens regnestykker gjorde det engang.
“Alm. Brand så måske lidt støvet ud udefra, men det er jo en fantastisk udfordring at få den her traditionsrige virksomhed til at blive endnu bedre. Det synes jeg er meget sjovere end at komme ind et sted, hvor alt bare kører, og der ikke er behov for at tænke nyt,” siger den nyslåede topchef.
At det ikke har kørt som smurt i Alm. Brand er en pæn måde at sige det på. Taler man med analytikere om tiden før direktørskiftet, så er det mildest talt ikke roser, der vokser ud af telefonrøret.
Det virker næsten som en obligatorisk disciplin for erhvervslederen. At man skal vise superheltekræfter og simultant med topkarrieren formå at finde tid og motivation til at træne til og ikke mindst gennemføre en ironman. Rasmus Werner Nielsen har selv været der. Halvvejs i hvert fald. Otte gange har han gennemført en halv ironman bestående af 1,9 km svømning, 90 km på cykel og til sidst et halvmaraton på 21,1 km “Jeg har altid været glad for at cykle og svømme, men det har aldrig været en livsstil for mig. Triatlon var for mig et ledelsesfællesskab, hvor vi var 50 ledere, der samledes om træning,” siger han og tilføjer, at det med topledere og ironman vist allerede er gået af mode igen. “Jeg gør det ikke mere. Det var dengang og for at være helt ærlig, så savner jeg det ikke. Jeg har løbet og cyklet mine løb. Nu er der andre ting, der skal til. Jeg vil heller bruge min tid på arbejde og familie.” Og med den nye titel som adm. direktør for Alm. brand på visitkortet bliver “konkurrencegenet rigeligt udlevet på arbejde.” “Som øverste chef i Alm. Brand får jeg tilfredsstillet meget af det samme som triatlon gjorde. På samme måde, som når man løber et maraton eller cykler fra Aarhus til København, handler det om det lange seje træk. Det kan jeg godt lide.” “Det er ekstrem vigtigt at have en god fysik. Men jeg er meget bevidst om, at jeg ikke signalerer, at jeg er en maskine. Jeg vil gerne være den samme her på arbejde, som jeg er privat,” fortæller Rasmus Werner Nielsen.
Et forhold som den nye mand for enden af bordet formulerer lidt mere diplomatisk.
“Det er ikke usædvanligt, når man har haft den samme ledelse i rigtig mange år. Det kører ok, men langsomt mister man måske mere og mere konkurrenceevne år efter år. Det er det, der sker, når man driver virksomheden, som man plejer i for lang tid,” siger Rasmus Werner Nielsen.
Hvad var det første du gjorde, da du blev udnævnt som adm. direktør?
“Der lå ægte tæpper på gulvet og kontoret var fyldt med tunge mørke mahognimøbler. De røg hurtigt ud. Jeg havde helt klart brug for et sceneskift og åbne vinduerne og lufte ud,” siger han og fortæller samtidig at gipsvæggene, der indhegner direktørkontoret bliver pillet ned om et par uger og bliver erstattet med nye vægge af glas.
“Der skal simpelthen mere åbenhed ind her. Men jeg elsker den her slags opgaver, ændre ting og få det til at fungere. Det er jo også idérigdom.”
En af de udfordringer som Rasmus Werner Nielsen ser foran sig, det er, at han risikerer at laver samme fejl som tidligere i karrieren; at han buldrer derudad med masser af idéer uden at få folk omkring sig med.
“Det er en mega spændende øvelse som leder at komme ind som topchef i en klassisk virksomhed, hvor mange medarbejdere har været her længe, og forsøge at få mine nye ideer til at gro, uden at jeg taber folk.”
Kan du blive frustreret over for dine medarbejdere?
“Folk er ikke i tvivl om, at jeg er utålmodig. Hvis ting går for langsomt, så er jeg typisk udfordret. Men det nytter jo ikke noget, at jeg bare drøner derudad uden at få medarbejderne med, det er jeg meget bevidst om.”
En utålmodighed bestyrelsen mærkede med det samme, da man udpegede Rasmus Werner Nielsen til midlertidig topchef. Han sad ikke på hænderne og ventede på, at bestyrelsen skulle beslutte sig for, om han var den rigtige mand. Ganske usædvanligt agerede den konstituerede adm. direktør aggressivt og lancerede efter et par måneder en ny plan for fremtiden, der omfattede fyringsrunde, filiallukning og udrensning i chefgruppen.
“Det handler jo dybest set om, hvordan vi taler om os selv og det arbejde, vi gør. Se på hvad der var godt, og hvad der kan blive endnu bedre i fremtiden. Vi driver en fantastisk virksomhed med et hav af dedikerede kollegaer, men der er potentiale til mere.”
Stiler du mod perfektion?
“Nej, men jeg gør en dyd ud af at udfordre det bestående og forsøger altid at få det bedste ud af situationen. Uanset hvad.”
Og så er vi tilbage til dengang barnet Rasmus sad sammen med farfaren og fandt løsninger på opgave efter opgave; eller nyskilte Rasmus, der så fremad og skabte nye rammer for sit liv.
“Jeg tror egentlig, at det er ret enkelt. Jeg kan godt lide at starte på noget nyt og så få det til at fungere. Nogle er bare født med idéer. Det er jeg i hvert fald.”

