Efter debatten om sexisme på arbejdspladserne er skudt i gang, er konkrete historier væltet ud af skabene på især mediearbejdspladser, men også i mange andre brancher. Alle kender nogen, men meget få sager ser dagens lys.
Nogle sager afgøres ved forlig, hvoraf nogle kan indeholde fortrolighedsaftaler, hvor man mod et beløb fra krænkeren indvilger i ikke at sige noget om sagen. Det kan medvirke til, at det reelle omfang af sexchikanesager aldrig helt bliver kendt.
Kritikerne af forlig mener, at det får den konsekvens, at seriekrænkere ikke bliver stoppet, men kan tage deres adfærd med fra job til job. Andre siger, at forlig også kan være et hensyn til den, der er blevet krænket.
En af dem, der taler for åbenhed, er tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, nu bestyrelsesmedlem i bl.a. Vestas. Hun mener, at det er nødvendigt med åbenhed om årsagen til en afskedigelse, og at forlig ikke nødvendigvis er den rette løsning.
“Min anbefaling er, at man dropper fortrolighedsaftalerne, når nogen skal ud fra en virksomhed, fordi de har overtrådt de almindelige personaleregler, som kunne være seksuel chikane. Fortrolighedsaftalerne er det, der virkelig har holdt hånden over mange længe. Det kan sagtens holde hånden over seriekrænkere,” siger Helle Thorning-Schmidt.
Adm. direktør for Ledernes Hovedorganisation Bodil Nordestgaard Ismiris kan godt følge Helle Thornings betragtninger og er enig i intentionen. Dog er det lidt mere nuanceret end som så.
“Man skal huske, at der er regler på området, f.eks. gdpr-regler, som regulerer personfølsomme oplysninger. Det betyder blandt andet, at man som organisation er begrænset i forhold til at melde offentligt ud om årsag til afskedigelse uden samtykke fra den krænkende part. Selvom man egentlig gerne ville melde mere klart ud og statuere et eksempel, er det faktisk rigtig svært at gøre det,” siger hun. Det vil i givet fald kræve en lovændring.
Bodil Nordestgaard Ismiris understreger også, at det er vigtigt at huske på den, som var genstand for sexchikanen. Det er ikke sikkert, at vedkommende har lyst til, at sagen skal tages op igen.
“Vores erfaring er, at man ikke har brug for at være genstand for det endnu en gang, men at man har brug for at få lukket sagen på en ordentlig måde. Så det vil i praksis være ganske svært at gennemføre det, som Helle Thorning-Schmidt bringer i spil,” fortsætter hun.
Når det er sagt, er de i Ledernes Hovedorganisation enige om, hvad man godt kan sige, når man afskediger en som følge af sexchikane.
“Årsagen til afskedigelsen har været manglende efterlevelse af den ønskede adfærd og kultur på arbejdspladsen.”
Og de ord er vejet på en guldvægt, understreger den adm. direktør for Ledernes Hovedorganisation.
Mette Knudsen, der er rådgivningschef i Djøf mener, at det i allerhøjeste grad drejer sig om, hvad den som har været udsat for chikanen ønsker. Og sommetider kan et forlig gøre, at man kan komme hurtigt videre.
“Der kan være et element af, at man er slidt og udkørt. Så har et forlig den fordel, at man kommer videre. Hvorimod en retssag kører rundt i flere år, før man når til en afslutning. Og eftersom at godtgørelsesbeløbet er 33.000 kan man sige, at gevinsten ved det er ret lille,” siger Mette Knudsen.
Hun mener ikke, at det er muligt at sige noget generelt om, hvordan forligene ser ud. Det er meget forskelligt fra sag til sag. Hun mener heller ikke, at forligene nødvendigvis lægger låg på omfanget af sexchikane.
“Det med at få problemet frem tænker jeg ikke har så meget med at gøre, hvordan den konkrete sag bliver løst. Jeg vil stadigvæk vurdere, at det største problem i forhold til at kende omfanget handler om, at nogle stadig er ukomfortable ved at sige fra eller stå frem,” siger hun og fortsætter:
“Med de initiativer, der har været nu, må vi også være forbi samtalen om omfang, og hvorvidt det er et problem, men mere bruge tiden på at tale løsninger”
