Energiøen på pause: Hun er ansvarlig for næste skridt

I disse tronskiftetider kunne man godt have lyst til at sige: Den kunstige energiø i Nordsøen er død, energiøerne længe leve!

For i sommer valgte energiminister Lars Aagaard (M) at trykke på den politiske pauseknap for Danmarks hidtil største vision på energiområdet: Energiø Nordsøen. Og mens Børsen i november kunne skrive, atEnergistyrelsen har nedlagt sin afdeling for energiøerneog afskediget chefen, har Energinet på Energiministeriets anmodning arbejdet på en alternativ løsning i kulisserne.

Et alternativ, der som udgangspunkt skal placeres samme sted, men ikke bestå af en stor kunstig betonø ude i Nordsøen.

Energinet, der er et statsligt ejet transmissionsselskab, har ansvaret for elinfrastrukturen mellem vindparkerne, energiøerne og land, og i spidsen for arbejdet står direktør for energiøerne Hanne Storm Edlefsen, der ikke oplevede den samme opbremsning af projektet.

“Da ministeren droppede idéen om en kunstig ø, blev det grebet af omverdenen som en pause, mens jeg faktisk bad mine folk om at sprinte,” siger direktøren.

Idéen med energiøer på Bornholm og i Nordsøen er at høste den store mængde vind langt ude på havet. Projektet blev politisk vedtaget i 2020 og blev oprindeligt estimeret til at koste op til 210 mia. kr. i alt. I mellemtiden har krige i Ukraine og Mellemøsten og eftervirkningerne af en pandemi fået priserne til at stige så voldsomt, at statens andel af projektetifølge Lars Aagaardlyder på over 50 mia. kr.

Derfor måtte den del af projektet, der omhandler en decideret kunstig betonø, revurderes, og Energinet sendes tilbage i lønkammeret for at brygge på en ny og billigere løsning.

45-årige Hanne Storm Edlefsen har arbejdet med energiøerne, siden idéen var en vision på en serviet, udtænkt af chefkolleger i to hollandske transmissionsselskaber og danske Energinet tilbage i 2017.

Visionen blev under Edlefsens ledelse til virkelighed efter en bred aftale i Folketinget i 2020, og nu sidder hun så med udviklingen af energiøens hjerte i hænderne og er ansvarlig for næste skridt i projektet.

“Til at starte med havde politikerne en vision om, at der skulle være et ekstra innovationsareal på den kunstige ø, som private aktører kunne byde ind på. Men der var ikke nogen, der bød ind på at leje arealet, og det betød, at Energinet ville være de primære lejere øen, og så begynder det at blive et helt andet regnestykke,” fortæller hun.

“

Gu’ har vi da lagt hjerteblod i det og givet det vores bedste år

Hanne Storm Edlefsen, vicedirektør, Energinet

Energinet afleverede derfor et nyt forslag til ministeren i november. Et forslag til en stålkonstruktion a la en boreplatform, som man kender fra olie- og gasudvinding.

Stålkonstruktionen har fra starten været en af de muligheder, Energinet har haft på tegnebrættet, og Hanne Storm Edlefsen synes, det var den rigtige beslutning, ministeren tog i sommer.

“Hvis man skal have fat i de gigawatt, der ligger langt ude til havs – og det skal man, hvis man skal i mål med den grønne omstilling i Danmark og Europa – så er jeg ret sikker på, at den tekniske løsning, vi nu har lagt frem, er den bedste,” siger hun.

Da Energistyrelsens afdeling lukkede i sommer, var det ifølge Hanne Storm Edlefsen en helt naturlig følge af ministerens udmelding, men indadtil måtte hun holde en af sine yndede “ølkassetaler” for sit 20 mand store team for at minde om, at deres arbejde ikke har været spildt.

“På det tidspunkt fik jeg mange spørgsmål fra medarbejdere, der havde hørt i en eller anden podcast om elbiler eller læst en overskrift om, at energiøen i Nordsøen var droppet. Men man havde bare droppet en kunstig ø, og det er noget andet,” siger direktøren.

Oprindeligt blev hun hentet til sin stilling af Energinets direktør, der sagde: “Jeg har et projekt, der sikkert bliver lidt svært, så det er nok lige noget for dig.”

Siden har ølkassetalerne været en måde at holde dampen oppe, når teamet har haft brug for at blive mindet om, hvor vigtigt et projekt de er med til at forme.

“Jeg har nogle folk – og jeg er også selv sådan – der arbejder med det her, fordi det betyder noget for os, at vi kan være med til at rykke på den grønne omstilling, i en størrelsesorden der batter noget. Det, vi laver, er megasvært, så vi skal have den gejst med,” siger hun.

Derfor gjorde det også ondt helt nede i maven, da en af hendes tætteste medarbejdere for nogen tid siden udbrød, at han havde givet sine bedste år til energiøerne, og hvad nu hvis det ikke blev til noget.

“Det kunne jeg sagtens genkende, for jeg har selv givet mine bedste år til det og har fået flere grå hår siden 2017,” siger hun fra sin hjemmearbejdsplads uden for fødebyen Assens.

“Det er ikke vores beslutning, men gu’ har vi da lagt hjerteblod i det og givet det vores bedste år,” siger hun.

Når man sidder i krydsfeltet mellem politik og teknologi, ligger der et ekstra benspænd i, at der er ting, man som leder ikke kan sige, mens de politiske forhandlinger står på.

“Det er svært for sådan en som mig, der gerne vil lægge kortene på bordet og sige det, som det er – både når det er sjovt, og når det er hårdt. Og de her usikkerhedsperioder er svære, hvis man ikke kan kommunikere klart,” siger Hanne Storm Edlefsen.

Som udgangspunkt er Energinet til for samfundet og ejet af energiministeren, så på trods af en vis autonomi skal alt, Hanne Storm Edlefsen og hendes team laver, klappes af politisk. Det er et vilkår, der ligger i hele Energinets bevidsthed, siger hun.

Men Energiøerne er et større projekt end vanligt. Det har strakt sig over længere tid og er usikkert, fordi det er noget, der skal gøres for første gang.

“Derfor har min opgave i høj grad ligget i at oversætte fra det politiske niveau til det tekniske og omvendt. Dvs. tale om, hvorfor vi gør det, hvorfor det er så usikkert, hvorfor politikerne bliver ved med at stille spørgsmål osv.,” siger hun.

Uanset om Lars Aagaard og co. vælger at vende tomlen op eller ned til version 2.0 af energiøen i Nordsøen, så kan Hanne Storm Edlefsen allerede nu se, hvad de oprindelige visioner fra 2017 har bragt med sig.

“Det er begyndt at brede sig som ringe i vandet rundt om i verden, og der er flere energiøer på vej i Nordsøen. Og så har vi Bornholm som et sted, hvor man kan gå over og sparke til tingene og få en fornemmelse af, hvordan det virker,” siger hun om den del af energiøprojektet, der kører ufortrødent videre.

Derfor sidder hun heller ikke med følelsen af at have spildt syv års arbejde.

“Når vi skal lave noget, der skal stå i mange, mange år, og mange generationer skal være med til at finansiere det, synes jeg, vi skal passe på med at kalde det spildt arbejde, når vi undersøger noget,” siger hun.

Som leder af en afdeling, der udfører pionerarbejde, betyder det i praksis, at hun sammen med sit team øver sig i, at ingenting er sat i sten.

“Sådan er det jo tit med store infrastrukturprojekter. Bare se på, hvor mange gange Femern har været frem og tilbage politisk. Eller Storebæltsbroen. Det her er så meget større og ukendt land på mange af de tekniske løsninger og i samarbejdet med andre lande, så det kræver også flere omgange,” siger Hanne Storm Edlefsen.

Næste skridt for energiøerne er en budrunde på grej til Energiø Bornholm og politikernes tilbagemelding på Energinets nye forslag til Energiø Nordsøen.