“Er der nogen hjemme i strategihuset?” er en meget velskrevet bog om strategi. Det er en fryd at læse den. Der har været en dygtig redaktør på bogen, som sikrer, at bogen fremstår som skarp og med en klar rød tråd. Noget, som ofte kan være en udfordring for en forfattere, som gerne vil havde mange ting med.
Allerede på en af de første sider melder forfatteren klart ud. Det er en bog, som henvender sig til den offentlige sektor. Det er tydeligt at mærke gennem hele bogen. Både med eksemplerne og med det konkurrencemæssige element, der er trængt i baggrunden.
Det er noget usædvanligt, at Michael Porter ikke optræder på litteraturlisten i bogen. Han er ellers kongen af strategilitteraturen. Det har han været siden slutningen af 1970’erne, hvor han udgav “Competitive Strategy” i 1980. Stadig et mesterværk, hvor jeg stadig kan hente inspiration mere end 40 år efter.
Forfatteren Christian Nyvang Qvick har valgt side. Det er lidt ærgerligt. Det er et valg, som er foretaget, og for privatansatte kan det nogle gange knibe med at forholde sig til eksemplerne, som kommer fra offentlige institutioner. På den anden side gælder den samme problemstilling med private virksomheder. Den kan offentlige ansatte ikke forholde sig til på samme måde.
En anden udfordring er, at den offentlige sektor ikke bare er den offentlige sektor. Der er mange ting. Der er stor forskel på at være i spidsen for en folkeskole og en politikreds eller en offentlig styrelse.
Bogens tyngdepunkt er koblingen mellem visionen, mission og eksekveringen. Andre vil sige dagligdagen. Her er Christian Nyvang Qvick på hjemmebane. Det er godt skrevet, og man er ikke i tvivl om, hvad en vision er for noget og tilsvarende med en mission. Men det teoretiske fundament er ikke overbevisende.
Der plaffes ofte på “ledelsesindustrien” og på “ledelseslitteraturen” undervejs uden, at man bliver helt klar over, hvem det rent faktisk er. Er det managementkonsulenter? Eller er det professorer på CBS, Aarhus BSS eller SDU?
I det første kapitel slår forfatteren fast, at “der er mindre brug for Steve Jobs og mere Steen Johansen”. Mindre Silicon Valley og mere Sønder Vissing. Mindre corporate og mere kommunalt. Det er muligvis ikke lige så glamourøst. Til gengæld er det vedkommende, “nærværende og genkendeligt”.
Jeg aner ikke, hvem Steen Johansen er – og jeg aner ikke, hvor Sønder Vissing er. Det er uheldigt at puffe de store internationale virksomheder væk. Selvom man er en mindre virksomhed, som ikke er placeret i Californien, så er der stadig meget inspiration, som man kan hente hos dem inden for strategi og mange andre områder.
De store og kendte virksomheder kan man forholde sig til. Det gælder ikke mindst i en undervisningssituation. Det er mere vanskeligt med lokale danske virksomheder.
Det vigtigste og mest originale bidrag i bogen er det, som bliver betegnet som et “Strategihus”.
“Et strategihus er en model, som primært har figureret i praksis som en organisationsudviklingsmodel, og som kun er omtalt meget sparsomt i ledelseslitteraturen”.
“Forfatteren Christian Nyvang Qvick har valgt side. Det er lidt ærgerligt
Det er en god og enkel forklaring på, hvordan processen med strategi skal udfolde sig. Hele den struktur er udgangspunktet for hele bogen, og det er med til, at læseren hele tiden ved, hvor man er i bogen – og processen.
“Er der nogen hjemme i strategihuset?” er en bog, som henvender sig til den offentlige sektor, og det betyder, at den ikke er det mest naturlige valg, hvis man arbejder med forretningsstrategi i en privat virksomhed, hvor der er en bundlinje, der skal være sort og ikke rød.
Christian Nyvang Qvick Hans Reitzels Forlag 345 sider Score. **** (4)
