ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars-Peter Søbye skal være bevidst om, hvor han får sin energi fra: “Du er nødt til at acceptere, at det er en livsstil. Ikke et job”

Som Cowi-topchef og DI-formand skal Lars-Peter Søbye være bevidst om, hvor han får sin energi fra, for ikke at brænde sammen. Men han skal passe på, utålmodigheden ikke tager over

Lars-Peter Søbye får bl.a. sin energi fra sin familie og naturen. Derfor træner han to gange om ugen til skovfitness. Arkivfoto: Magnus Møller
Lars-Peter Søbye får bl.a. sin energi fra sin familie og naturen. Derfor træner han to gange om ugen til skovfitness. Arkivfoto: Magnus Møller

Hvornår møder du om morgenen?

Jeg starter dagen kl. 7.00 med at tjekke min mail. Vi har forretninger i mange forskellige tidszoner, så det er vigtigt, jeg får tjekket op på, om der er noget, som skal håndteres hurtigt. Elin, min hustru, plejer at stå op deromkring, så vi kan nå at spise morgenmad sammen, før jeg checker ind på kontoret mellem otte og halv ni.”

Beskriv din ledelsesstil med tre ord?

Jeg bestræber mig på at være autentisk, ærlig og visionær. Når du sidder på en så tung post som min, er du nødt til at være fremsynet hele tiden. Men jeg vil altid have mig selv med i alt, hvad jeg gør, så jeg – ligegyldigt hvad – kan stå på mål for, hvad end der sker. Det, du ser, er det, du får. Jeg er den samme person, uanset hvor du møder mig. Jeg siger tingene ligeud, men jeg synes, jeg siger det på en ordentlig måde. Det håber jeg, også andre mener om mig.”

Hvader det bedste ledelsesråd, du har fået?

For at være i et topjob er du nødt til at være bevidst om, hvor energien kommer fra – ellers brænder du dig selv ud

Lars-Peter Søbye, adm. direktør i Cowi og formand for DI

For tæt på 15 år siden var jeg på et forløb med coachen Lasse Zäll, der lærte mig, at jeg altid skal være tro mod mig selv og mine værdier. Samtidig handlede det om, at man som person er nødt til at finde det sted i ens liv, hvor man får sin energi. I mit arbejdsliv er der nogle områder, der virkelig giver mig energi, og andre hvor jeg må give noget energi. For at være i et topjob, er du nødt til at være bevidst om, hvor energien kommer fra – ellers brænder du dig selv ud.”

Hvordan bliver du klædt på som leder?

Især gennem mennesker. Jeg får meget inspiration og sparring med de kolleger, jeg har omkring mig. Og at sidde som formand for Dansk Industri giver mig en indsigt, som er umulig at få andre steder. Jeg er lige startet på at læse “Leading from the future” af Mark W. Johnson og Josh Suskewicz, fordi vi skal lave en gennemgang af vores strategi i Cowi i starten af det kommende år, så der leder jeg efter inspiration for netop at kunne lede med afsæt i fremtidens trends i stedet for at forlænge verden med brædder.”

Hvad er din største ledelsesmæssige fejltagelse?

Min tålmodighed er min største udfordring. Når jeg kan se, hvad der skal til for at løse noget, så kan jeg godt lide at få tingene gjort, og det kan godt være udfordrende, når man naturligvis har et ledelseshierarki og forskellige faste beslutningsprocesser. Jeg kan godt have en tendens til at lave en genvej, fordi det helst skal gå hurtigt. Men når det går hurtigt, er det ikke altid den bedste måde, det bliver gjort på, for man ender med at træde en smule på de mennesker, man springer over i processen. ”

Hvad kigger du efter, når du ansætter medarbejdere?

Jeg kigger især meget efter, om der er talent. Og om man har drive. Har du som medarbejder lyst til at arbejde med dig selv, bringe dig selv i spil og gå de ekstra kilometer for at lykkes? Selvfølgelig er faglighed nødt til at være i orden, men hvis jeg kan se talent og drive, ved jeg, at der er meget at udvikle på. Det er vigtigt, at vi fokuserer på diversitet, for jo stærkere, virksomheden skal kunne blive, desto mere diversitet skal der være. Det er godt for bundlinjen, og det er godt for vores kultur, fordi det skaber det bedste hold. Vi er nødt til at være et samlet hold, der gør det, ellers lykkes det ikke. Du skal lade være med at tro, du kan en masse selv – vi kan meget mere sammen.”

Hvordanindretter du dit arbejdsliv?

Jeg har erkendt, at mit virke er krævende som adm. direktør. Du er nødt til at acceptere, at det er en livsstil. Ikke et job. Du kan ikke parkere det fuldstændigt i en periode. Du er nødt til at være kontaktbar, hvis der sker noget i virksomheden. Men jeg har lært at være til stede i livet. Jeg er familiemenneske ind til benet, og når jeg er der, så er jeg virkelig til stede. Det er et af de steder, jeg får min energi.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis