Jeg begynder at nærme mig de 50, og den karrieremæssige midtvejskrise kører for fuld kraft i omgangskredsen. “Fik du set det, du ville?”, spurgte Kim Larsen os i sangen “Om Lidt”.
Nogle er så heldige at have en tydelig passion og klar idé om, hvad deres næste karriere skal indeholde. Men for de fleste er det en diffus søgen. Nogle prøver med introspektion at finde frem til deres sande jeg. En populær tanke, hvor man som et løg kan skrælle lagene af sin person og nå ind til en kerneidentitet, som man så kan gå ud i verden og være mere eller mindre tro mod.
Problemet med løget er imidlertid, at det ikke har en kerne, blot lag som ender i ingenting.
Ifølge London Business School-professor Herminia Ibarra er idéen om “dit sande jeg” en illusion. Den bygger ifølge Ibarra (og moderne forskning) på en forældet psykologisk tænkning. Vores identitet er nemlig ikke stationær, men i udvikling. Vi er på forskellige måder i forskellige situationer. Vores selvopfattelse påvirkes af signaler fra omgivelserne. Vores identitet er i konstant forhandling. Og vi har mange identiteter i spil på samme tid (mere om det senere).
“Vores identitet er nemlig ikke stationær, men i udvikling. Vi er på forskellige måder i forskellige situationer
Så hvad gør vi, hvis vi ikke finder svaret ved at kigge indad? Måske en skarp og struktureret analyse kan give os karriereplanen, der får os videre? Problemet er ifølge Ibarra, at de fleste først og fremmest er klar på, hvad de ikke vil, eller hvad der ikke længere er muligt. De ved blot ikke, hvad der skal erstatte det spor, de er på i dag.
Ofte ender de personer, hun i sin forskning har interviewet, med at blive involveret i noget, de har kørende på sidelinjen, eller nogle de møder på deres vej igennem livet. Tilfældets melodi har det med at ville noget andet. Som John Lennon sang i “Beautiful Boy”: Life is what happens to you, while you’re busy making other plans.
For at nå frem til hvad der er det rette skridt, er man nødt til at tage det næste skridt. Man er ifølge Ibarra nødt til at gå ud og eksperimentere med forskellige professionelle identiteter og prøve dem af. Opbygge nogle nye færdigheder, snuble og lære på vejen hvad der virker for én.
Formuler nogle mulige identiteter såsom at bruge dine kvalifikationer i en ny branche. Arbejd for/ med nogle fra dit netværk, du beundrer. Eller forfølg dine personlige passioner. På min liste står der eksempelvis loungepianist, erhvervsjournalist, headhunter, management konsulent, lærer, gartner samt kommerciel chef på kunstmuseum.
Det behøver ikke være fast eller fuldtid, men kan være deltid, freelance eller frivilligt. Tal med personer, du har tillid til, og som kender dig, eller personer som selv har prøvet de forskellige muligheder, og få deres tilbagemelding. Afprøv gerne forskellige facetter af din personlighed inden for forskellige rammer såsom den sikre, den entreprenante og den passionerede. På baggrund heraf kan du bedre vurdere, hvad der fungerede, og lige så vigtigt: Hvad der ikke fungerede.
Du behøver ikke gøre som Rachel i 90’er tv-serien “Friends”, hvis venner rådgav hende til at have frygten som drivkraft til forandring. Hvorefter hun opsagde sit job som servitrice for at søge ind i modebranchen. Mindre kan også gøre det. For nogle kan det være godt at søge job, mens de er i beskæftigelse og dermed har sikkerheden. Andre vælger at have freelanceindtægt på deltid for dermed at have længere tid til at finde den rette nye professionelle identitet. Endeligt kan man vælge porteføljekarrieren, hvor man har multiple indkomster i spil på samme tid. Det må i sidste ende være en kalkuleret risikovurdering, den enkelte tager.
Claus Mossbeck skriver i samarbejde med forfattere fra Harvard Business Review klummer i Børsen Ledelse. Her har han talt med London Business School professor i organisationsteori Herminia Ibarra, der er forfatter til bogen “Working Identity – Unconventional Strategies for Reinventing Your Career” (HBR, 2023).
