Danske erhvervsledere opfattes mere karismatiske, hvis de præsenterer eller holder taler på engelsk, end hvis de vælger at gøre det på dansk. Forsker ved SDU Oliver Niebuhr har i forbindelse med sin seneste videnskabelige artikel kigget på, hvilken betydning sproget har for, hvordan danske erhvervsledere opfattes, når de præsenterer noget eller holder taler.
Oliver Niebuhr har selv et bud på, hvorfor resultatet viser, hvad det gør:
“I det engelske sprog har du mange måder, du kan putte pres på ordene, og du kan bruge forskellige typer af melodier. Det er meget mindre mulighed for det i det danske sprog. Dette tyder på at være en af hovedgrundene til, hvorfor vi ser denne forskel.”
Opfattelsen af den danske kultur, i forhold til fejlfinder-attituden, tillid til medarbejdernes uafhængige arbejde, fortolkes som manglende ansvar og lederskab samt kærligheden til sort humor, ironi og sarkasme, betyder, at danske ledere i de internationale medier ofte er blevet beskrevet som uden passion, hårde, direkte, robotagtige og uhøflige. Men en del af forklaringen er også den specielle danske talemelodi, der lyder hurtigere, har en lavere tone og mere monoton for fremmede ører end nogen af de direkte eller indirekte beslægtede europæiske sprog.
Men skal danske erhvervsledere så fremover præsentere og holde taler på engelsk?
“Det er et vanskeligt spørgsmål at svare på. Jeg ville præsentere på engelsk, hvis der er personer til stede, som ikke har dansk som deres første sprog, men forstår det. Men vi kan ikke endnu give et klart svar, da vi ikke helt har en fuld forståelse for, hvordan dansk lyder i ørene på danskere. Men vi forventer alligevel, at hvis du skifter til engelsk, vil danskerne også sige at det lyder mere karismatisk og udtryksfuldt”
Forskningsdesignet er en kombination af en akustisk analyse og et opfattelseseksperiment. Den akustiske analyse bliver lavet af taleprøver indsamlet fra fem danske startvirksomheder og følgende fem danske topledere: Lars F. Jørgensen (Novo Nordisk), Flemming Besenbacher (Carlsberg), Peder Tuborgh (Arla), Kim Fausing (Danfoss) og Søren Skou (A.P. Møller-Mærsk). Analysen viser, at ændringen fra dansk til engelsk skaber en markant stigning i karismatiske træk. Dette gælder ligeledes for iværksættere som for de øverste ledere.
I det efterfølgende opfattelseseksperiment blev lyttere i separate onlinesessioner præsenteret for 20-sekunders uddrag fra talerne. En lytter hørte først taleren på engelsk og derefter på dansk eller omvendt, og lytterne bedømte hver taler inden for uddragets længde for karismatræk. Med fem trin fra “helt fraværende” til “fuldt ud til stede”. Resultater viser, at præsentation på engelsk er en fordel for både de danske iværksættere og topchefer. Det fører til en stigning i den opfattede karisma på 23 pct. i gennemsnit. Stigningen er betydelig for både danskere og ikke-danskere, men er væsentligt større for sidstnævnte lyttergruppe.
Opfølgende undersøgelser skal finde ud af, om stigningen i karisma ved brug af engelsk skyldes danskernes evne til at bruge tryk, ordtone, intonation osv. som i engelsk accent og/eller af, at danskere er forhindret af deres egen lære om sprogets funktion og reglerne for udtale.
