God bogsommer. Børsens boganmelder har udvalgt ti bøger, som spænder vidt. Lige fra en lille pjece på 50 sider til et trebindsværk på 1265 sider. Der bør derfor være noget for enhver smag. Bøger skal nydes, uanset om det er regn eller solskin. Det er ikke alle bøger, som er velegnede til stranden. Men hvis du ikke kan lide fysiske bøger, er der også e-bøger eller lydbøger. Husk: Der er mange definitioner på, hvad der er en god bog. Det afhænger af interesser, og det afhænger af, hvad du er interesseret i. Lige nu. Du kan læse for at blive inspireret. Du kan læse for at blive underholdt. Der er bøger til alle anledninger. Listen er uprioriteret.
Et lille tyndt hæfte fra 1962, som er udsendt af Statsministeriet. Der er forord fra daværende statsminister Viggo Kampmann. Det fortæller, hvad man skal gøre i tilfælde af krig på dansk jord. Det lille hæfte er blevet mere aktuelt nu på grund af krigen i Ukraine, og det originale hæfte kan stadig købes for 50 kroner hos Stevnsfortets museumsbutik. En gave til prepperen og andre, der tror ulykkerne venter lige om hjørnet.