Når Sundhedsstyrelsen nu råber vagt i gevær og opfordrer arbejdsgiverne til handling på det psykiske område, så mener vi, at det i den grad er værd at lægge mærke til. Arbejdsgiverne skal ifølge Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger spille en aktiv rolle i at støtte medarbejdere, som får eller har en psykisk lidelse eller psykiske problemer, så de kan holde fast i deres arbejde.
Baggrunden for styrelsens anbefalinger – og for denne klumme – er nemlig en stærkt alarmerende udvikling. En udvikling, som Nanna Skovgaard, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, sagde følgende om: “Når fire ud af fem danskere i løbet af livet kommer i behandling for en psykisk lidelse som f.eks. depression, angst eller skizofreni, er det noget, der sker for de fleste.”
Læg dertil, at Sundhedsstyrelsens undersøgelse vier, at mere end hver fjerde leder ikke ved nok om, hvordan de skal hjælpe medarbejdere, som enten får eller har en psykisk lidelse.
Anbefaler ledelsestræning og oplysning
Det skal en ny ledelsesguide fra Sundhedsstyrelsen og en landsdækkende oplysningskampagne hjælpe lederne med. Denne indsats skal åbne for snakken om psykiske problemer på arbejdspladsen.
Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse mener mindre end halvdelen (40 pct.) af lederne nemlig, at de fremmer åbenhed om psykiske lidelser.
“Den bedste måde at tilknytte og inkludere medarbejdere, der får eller har en psykisk lidelse, er åbenhed og rummelighed. Men både ledere, kollegaer med og uden psykiske lidelser kan have svært ved at tage samtalen. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgivere tager et ansvar for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor det er okay at tale om, at man har psykiske problemer, og at tale om, hvilke behov man kan have dækket for at trives på arbejdspladsen og samtidigt løse sine opgaver bedst muligt”, siger Nanna Skovgaard.
Lederne kan hjælpe medarbejderne med at trives bedre og fastholde dem på vores arbejdspladser. Dermed mister vi ikke værdifulde medarbejdere ved langtidssygemeldinger, stress og til sidst med opsigelser og tab af erhvervsevne – fordi ingen lytter, og ingen forstår.
Sundhedsstyrelsens klare anbefaling er altså ledelsestræning, oplysning og åbenhed. Formålet med kampagnen er at styrke både lederes og medarbejderes viden om psykisk sygdom samt at skabe reel handling og dialog på arbejdspladserne.
Der er massivt brug for, at ledere går forrest og viser vejen med en helt anden åbenhed, autenticitet og ny personlig tilgang til det at være leder. Så tør medarbejderne også dele det ekstremt sårbare som psykisk sygdom. Det skaber åbningen for, at lederne kan hjælpe medarbejderne med at trives bedre og fastholde dem på vores arbejdspladser. Dermed mister vi ikke værdifulde medarbejdere ved langtidssygemeldinger, stress og til sidst med opsigelser og tab af erhvervsevne – fordi ingen lytter, og ingen forstår.
Eksplosion i erstatninger
Nye tal for brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) viser, at de sidste tre år er antallet af personer under 40 år, som får løbende erstatning for tabt arbejdsevne, steget med næsten 40 pct. Samlet set modtager næsten 85.000 danskere månedligt en supplerende udbetaling for tabt arbejdsevne, og pensionsselskabernes årlige udgifter overstiger nu 9,5 mia. kr. En stigende del af de udbetalinger går til unge mennesker under 40 år – primært på grund af psykiske lidelser som angst og depression.
Meget ny forskning og erfaringer viser, at der bag de psykiske lidelser meget ofte gemmer sig en en (uopdaget) adhd- og/eller en autismediagnose.
Mennesker på de forskellige spektre er ofte tættere på stresstilstande og bliver yderligere udslidte for hver gang, de bliver presset op i det niveau med det usynlige høje pres, som det kræver at kunne jonglere både at gøre det godt på arbejdet og for nogle et krævende familieliv m.m.
Det betyder, at disse medarbejdere har en dagligdag med højere risiko for at blive langtidssyge med stress, helt taber erhvervsevnen eller går tidligere på pension, fordi de simpelthen ikke kan holde til det længere. Desuden oplever rigtig mange arbejdspladser lige nu, at mange medarbejdere også er ramt på grund af deres børns psykiske mistrivsel eller decideret “dobbeltramt” af mental mistrivsel, da både medarbejderen selv, og medarbejderens børn er neurodivergente, som følge af en ganske høj arvelighed indenfor f.eks. adhd, autisme m.v.
Børns diagnoser rammer arbejdspladser
I de sidste måneder er der kommet helt nye alarmerende tal på omfanget af børns mistrivsel og skolevægring bl.a. som følge af børnenes diagnoser. Således kunne man på hele Weekendavisens forside den 6. februar under overskriften “Elevflugt” læse, at antallet af elever, som ikke kommer i skole, er eksploderet. Når børn mistrives, bliver et stigende antal forældre syge.
En nylig undersøgelse foretaget af Danica Pension blandt pensionsselskabets kunder viser, at en tredjedel af de kunder, der bliver langtidssygemeldt på grund af udfordringer i privatlivet, peger på mistrivsel hos deres børn som den primære årsag. Psykisk sårbarhed rammer hele familien.
Tænk større end ledelsestræning
Skal vi tage psykisk trivsel alvorligt, må vi tænke større end bare ledelsestræning. Arbejdspladserne skal integrere mental trivsel i HR-politikkerne og i arbejdslivet – for alles skyld. Dette skal inkludere systematiseret adgang til fleksible arbejdsvilkår, remote work, mulighed for at pause arbejdsdagen med kort varsel m.v. – og så endelig ikke mindst ledere, som er i stand til at tage dialogen om, hvad netop denne specifikke medarbejder har brug for.
