Maria Hjorth og Pia Aarestrup har med udgangspunkt i deres egne succesfulde karriere skrevet en manual til det gode liv, hvor der ikke er trælse chefer og andre besværligheder, som får dagene til at glide sammen til en grå grød, hvor den ene dag ligner den anden med masser af møder.
Med “Muve” i hånden kan du få designet dit arbejdsliv præcist den måde, som du ønsker. Væk med det kedelige, og ind med det spændende.
“Det er en hurtig læst bog. Det betyder ikke, at den er kaloriesvag. Der er masser af saft og kraft. Men der er dele af bogen, hvor der er plads til forbedringer
Det er en hurtig læst bog. Men det betyder ikke, at den er kaloriesvag. Der er masser af saft og kraft. Men der er dele af bogen, hvor der er plads til forbedringer. Mere om det senere.
En porteføljekarriere er et kludetæppe af forskellige indtægtskilder. Nøgleordet er flere forskellige arbejdsgivere på samme tid. Det giver en høj grad af fleksibilitet, men det kan også give en ujævn arbejdsmængde. I nogle perioder er den stor. Andre gange er den mindre. Det er med andre ord en freelancetilværelse. Eller med et noget negativt ladet ord: En daglejer.
Bogens batteri er Muve-modellen, som kan bruges til at gå struktureret i gang med at gå fra en traditionel lineær karriere til en porteføljekarriere.
Det er et langsigtet livsstilsvalg, og det er ikke noget, som man gør fra den ene dag til den anden. Her trækker forfatterne på deres egne erfaringer. Det gælder om, at beslutningen skal modnes. Der er mange beslutninger, som skal tages, og det er ikke altid, at det er så nemt at tage en beslutning på bekostning af en anden. Der kan være konflikter, som kræver mange overvejelser. Også i forbindelse med hvem man skal vælge at arbejde for. Alene overvejelser om man kan arbejde for konkurrerende virksomheder, og hvad med branchetilhørsforhold: Kan man tillade sig at arbejde for den tidligere arbejdsgivers største konkurrent? Eller skal man sige nej – og dermed nej til en indtægtskilde?
Der er fire faser:
Motiver, udforsk, valider, eksekver.
Så enkelt er det, og her adskiller modellen sig ikke fra andre modeller inden for forandringsledelse, hvor det handler om at sætte retning og sætte i gang.
Desværre er det ikke altid, at det er så simpelt. Det kan være, at du bliver overraskende fyret, og dermed kan det være nødvendigt at finde en ny retning. Og efter en periode med masser af kaffe hos headhuntere og andre, som man tror kan hjælpe med at få det næste job på plads, så vælger man at blive selvstændig eller overgå til en portføljekarriere.
Også fordele og ulemper bliver gennemgået. Især vil jeg fremhæve ulemperne. Det er nemt at tegne det positive billede af en porteføljetilværelse med frihed til at holde fri, når andre arbejder. Men bagsiden er usikkerheden og flere andre faktorer. Det er godt at få det med. Dermed får man et mere nuanceret billede af porteføljekarrieren.
Det er godt med eksempler. Dem er der mange af i bogen. Men der er for mange, og de fremstår alt for fragmenterede. Der er flere gengangere undervejs. Det havde givet et bedre helhedsindtryk af bogen, hvis der havde været færre eller, at de var samlet i større bokse i stedet for de mange små, som vrimler over bogens sider.
En anden svaghed ved bogen er, at målgruppen er meget snæver. Den henvender sig til dem på den øverste hylde i samfundet. De, der har de gode vellønnede job og karrierer. Det fremgår også af de personer, som man har talt med. De fleste er bestyrelsesformænd, topchefer og andre, der bestemmer.
Det ændrer ikke på, at det er et relevant emne, som bogen beskæftiger sig med.
