De unge er for kræsne, og de kan let tage sig et ufaglært arbejde. Det har været humlen fra Christiansborg i flere uger. Men er virkeligheden så ligetil? Og hvordan ser ledere egentlig på at ansætte nogen, der dybest set ikke ønsker at være der?
I konsulenthuset Ballisager undersøger de løbende lederes syn på arbejdskraften. Her vurderer direktør Morten Ballisager, at de arbejdsgivere, der skal hyre ufaglærte, ofte bliver gjort mere ukritiske i debatten i forhold til rekruttering.
“Vi kan måle på flere områder, hvor kræsne arbejdsgiverne er. Og når det handler om at ansætte en nyuddannet akademiker, der så at sige dykker ned af karrierestigen, og dem der siger, ’jeg går efter en periode i detailbranchen eller i et supermarked’, er arbejdsgiverne faktisk rigtig kritiske over for det,” siger han og tilføjer:
“Det er de, fordi en akademiker vil blive anset som en, der – om så vedkommende tog en tur i en løgnedetektor – vil blive set som en medarbejder, der er der på lånt tid. Og det er faktisk noget af det, man er allermest kritisk over for på arbejdspladser, hvor arbejdsstyrken går ind og ud: Er du væk lige om lidt? Så man skal huske i denne her diskussion, at arbejdsgiverne er meget skeptiske over for overkvalificerede kandidater.”
Cheføkonom i Lederne Niklas Praefke er positivt indstillet over for dagpengeudspillet og peger på, at mangel på arbejdskraft er blandt de største problemer for ledere. Han mener dog, der er en udfordring:
“Det er klart en udfordring for lederne i forhold til, at nogen søger et job af pligt uden noget ønske om at få det – ligesom at nogen ender med meget korte ansættelser, hvor man risikerer, at de kun er der en måned eller to. Det er bestemt en udfordring. Så det nytter ikke noget kun at skære i dimittendsatsen uden at følge op med noget andet såsom mentorprogrammer,” siger han. Han understreger dog, at virkeligheden ofte er mere nuanceret, og at nogen f.eks. ender på den rette hylde af omveje.
”Vi ser også eksempler på, at det, der ikke virkede til at være drømmejobbet, for nogen udvikler sig til at blive det.”
Den oplevelse har direktør for De Samvirkendes Købmænd John Wagner også. Han mener desuden, detailbranchen gerne vil tage akademikere ind.
“På nogle jobfunktioner i landet har vi meget svært ved at skaffe nok arbejdskraft. Og melder der sig veluddannede, der siger, ’det er vi indstillede på’, er de velkomne. Vi vil da helst have, at folk bliver gennem længere tid, men vi er vant til, at der er nogen, der er der en forholdsvis kort periode. Det gælder jo også studenten, der arbejder et halvt år inden en jordomrejse,” siger han.
Selvom mange nyuddannede får skudt i skoene, at de er meget kritiske, når det handler om det første job, er der faktisk en god del blandt akademikerne, der søger ikkeakademisk arbejde. Det viser en undersøgelse fra Magisterforeningen fra 2019. Her er det kun 5 pct. af dimittenderne fra fagforeningen, der efter et halvt års ledighed kun søger akademiske job, mens henholdsvis 36 pct. og 68 pct. søger job inden for ufaglærte job og faglærte job.
Det stemmer fint overens med de oplevelser, Morten Ballisager har.
”Vi oplever, at 80 pct. er myreflittige og søger job meget aktivt, bredt og ikke er arbejdssky. Så er der nok en 10-20 pct. der i forhold til, hvor svært de har ved at finde et job, ikke arbejder målrettet og hårdt nok og samtidig er for kræsne. Så er der nok en 20 pct., hvor deres adfærd nok skal korrigeres, fordi de ikke er brede nok i deres jobsøgning”.
Ifølge Ballisagers rekrutteringsundersøgelse er ufaglært joberfaring for dimittender ikke noget, der får lederne til at juble. Her mener blot 13 pct. af arbejdsgiverne, at samfundsnyttigt, ikkerelevant arbejde vejer positivt. 12 pct. ser koncentreret jobsøgning som positivt. I den anden ende af spektret ligger relevant efteruddannelse (48 pct.), barsel (33 pct.) og frivilligt arbejde som løntilskud (32 pct.).
Alligevel mener Morten Ballisager, at det er bedre end intet job at tage sig et ufaglært arbejde. Særligt hvis man er ramt af ledighed i længere tid.
“Som rådgiver vil jeg efter seks måneders ledighed nok spørge, om det er godt for dig at blive ved med at søge job som det eneste, eller om det faktisk er godt for dig at komme ud på arbejdsmarkedet. For ledighed sænker også vores aktivitetsniveau. Derfor er det vigtigt i denne her diskussion at se på, om vi taler i starten af ledighedsperioden eller længere henne,” siger han.
