Oliegiganter er steget 25 pct. på få uger: “Energisektoren kan være en sovende skønhed i 2021, som vi skal holde øje med, uanset om vi kan lide det eller ej”

2020 har været et miserabelt år for selskaber i olieindustrien.

Efterspørgslen efter olie er styrtdykket, i takt med at coronapandemien har medført adskillige nationale nedlukninger. Kombinerer man det med en priskrig i foråret, hvor Saudi-Arabien skruede op for oliehanerne, så får man en cocktail, der har sendt olieprisen ned med 27 pct. i år, mens aktiekurserne hos oliegiganter som BP, Exxon og Royal Dutch Shell er faldet mere end 40 pct. i år.

Men kurven har slået et stort knæk. For efter Pfizer den 9. november gav verden troen på, at en effektiv coronavaccine lurer i horisonten, er både prisen på olie og de olierelaterede aktier steget massivt.

“Når man taler om råvaremarkeder, så findes der en skillelinje før- og efter den 9. november. For efter den 9. november har oliemarkedet fået vinger,” siger Ole Sloth Hansen, råvarestrateg hos Saxo Bank.

“Nordsøolien er steget 20 pct., og de nødstedte energiselskaber har fået vind i sejlene, hvor flere amerikanske er steget mere end 50 pct.," siger han.

Men kan de seneste ugers optur fortsætte for olieaktierne? Mads Johannesen, investeringsøkonom hos Nordnet i Norge, følger udviklingen tæt.

“Der er to scenarier. Det positive scenarie er, at økonomien vil vende tilbage til en væksttilstand, så snart vaccinen er frigivet. Det vil øge efterspørgslen på olie fra sektorer, der stort set har været ude af drift under covid-19,” siger han med henvisning til blandt andet luftfart- samt bygge- og krydstogtsindustrien.

“Samtidig har Kina, Indien og USA et desperat behov for at opgradere infrastrukturen, og det vil også øge efterspørgslen,” siger Mads Johannesen, som påpeger, at det negative scenarie består i, at det vil tage tid at få vaccineret en kritisk masse af den globale befolkning, hvilket kan være lig med yderligere nedlukninger i 2021.

“I øjeblikket tror markedet på det positive scenarie,” siger Mads Johannesen, som selv har investeret i det norske small cap-selskab Panoro Energy.

Hos Nordea ser man dog usikkerheder det kommende år, som betyder, at banken ikke skruer op for eksponeringen.

“Vi overvægter ikke energiaktier. Vi har en neutral-vægt, fordi vi ser en betydelig efterspørgselsusikkerhed i de næste 12 måneder, siger Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea.

“Jeg tror, nogle af de bevægelser, vi har set i november, er et resultat af, at mange har været undervægtet i energisektoren. I det kommende halve år forventer jeg flere stop-and-go på markederne, hvor vi vil se perioder, hvor efterspørgslen stiger og falder, i takt med at økonomierne lukker op og ned. Det vil få olieprisen til at svinge i takt med det.”

Tilbage hos Ole Sloth Hansen sidder han med en positiv tiltro til 2021 for olieaktierne.

“Mange af selskaberne lider under, at de helt store investeringsselskaber ikke må røre dem på grund af esg-politik. Det er endnu en grund til, de har været presset i bund. Men begynder selskaberne at betale dividender igen, i en verden hvor renten er negativ, så vil det have en tiltrækningskraft, der gør, de kan stige yderligere,” siger han og uddyber:

“Energisektoren kan være en sovende skønhed i 2021, som vi skal holde øje med, uanset om vi kan lide det eller ej.”