ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Hysteriske vækstforventninger til de digitale giganter får aktieeksperter til at lede efter alternative vækstaktier

Vækstaktier

er stadig vigtige i porteføljen, men det er tid til at se sig om efter nye vinderaktier, lyder det fra flere sider

Morten Kongshaug anbefaler alternative veje til vækstafkast i porteføljen. Arkivfoto: Mie Hee Christensen
Morten Kongshaug anbefaler alternative veje til vækstafkast i porteføljen. Arkivfoto: Mie Hee Christensen

Investorerne gør klogt i at sige mange tak for de vilde afkast, de gennem de sidste mange år har hentet i deres investeringer i de digitale giganter som FAANG og MAT, der dækker over henholdsvis Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google/Alphabet samt Microsoft, Alibaba og Tesla.

Sådan lyder rådet fra Morten Kongshaug, der er partner og porteføljeforvalter i Copenhagen Allocation Partner, CAP, og han bakkes op af PFA's chefstrateg og Danske Banks investeringsstrateg.

Investor
Porteføljemanager: Drop FAANG-aktierne og hop over i disse vækstaktier

“Verdens digitale giganter har som gruppe klaret sig bedst i 2020, uden dem var det globale aktiemarked steget med ca. 4 pct., men i stedet steg det 12 pct.,” siger Morten Kongshaug og fortæller, at investorerne derfor med god grund har gjort klogt i at hænge fast i vækstaktierne, men at det er tid til at se sig om efter alternative vækstaktier til porteføljen.

26

pct. i årlig vækst de næste fem år, lyder forventningen til verdens digitale giganter

“Vækstforventningerne til disse aktier er hysteriske, og analytikernes konsensusforventninger ligger lige nu på ca. 26 pct. i årligt gennemsnit de næste fem år,” siger Morten Kongshaug med reference til analysehuset Refinitiv og indskyder, at det svarer til den vækst, disse selskaber har haft i snit de sidste fem år.

“Den vækstforventning vil vi i CAP gerne vædde imod.”

Reguleringsrisiko

Det gør man også i pensionsselskabet PFA, hvor man siden 2019 har søgt efter alternativer til de typisk amerikanske vækstaktier, fortæller chefstrateg Tine Choi.

“Det er blevet hamrende dyrt at købe dem, rigtig meget vækst er allerede priset ind. Derfor har vi de sidste par år haft særligt fokus på at søge ind i asiatisk it, som kinesisk og japansk, frem for at købe de amerikanske tech-giganter,” siger Tine Choi og tilføjer, at “der findes en underskov af it”, men der er et enormt stort fokus på de samme selskaber, der står over for store regulatoriske udfordringer.

Den regulatoriske risiko er vokset, da det ikke længere er EU alene, der forsøger at bremse giganternes mulige monopolistiske magtmisbrug, men både USA og Kina er begyndt at slå bremserne i med regulering, senest har de kinesiske myndigheder bremset børsnoteringen af Alibabas forretningsben, Ant Group.

“De mindre it-selskaber får ikke den samme bevågenhed som de store, så på den måde undgår man den regulatoriske risiko,” siger Tine Choi, der ikke må nævne specifikke selskaber, men råder investorer med mange digitale giganter i porteføljen til at snitte lidt af toppen af.

“Man må ikke lukke alle sine vækstpositioner ned, men det er et spørgsmål om, hvor der er merperformace at komme efter.”

Større risikovillighed

Vækstaktier næres af lave renter, og de lave renters regime ser ikke ud til at forsvinde foreløbigt. Ifølge Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, fremkalder de lave renter risikovilligheden i investorerne, da der reelt ikke er noget alternativ til aktier, der defineres som en højrisikabel aktivklasse.

Det er blevet hamrende dyrt at købe dem, rigtig meget vækst er allerede priset ind

Tine Choi, chefstrateg, PFA

“Der er kommet mange nye investorer til i 2020, hvor de private investorer i USA f.eks. har spekuleret i call-optioner, og generelt har private investorer bare fået øjnene op for at investere i noget med meget høje afkastforventninger. Man følger trenden, så lige nu ser vi områder med store udfordringer,” siger Lars Skovgaard Andersen med henvisning til, at selskaberne bare har at levere for at tilfredsstille investorernes indprisning af vækstforventningerne.

Derfor leder han også efter alternativer:

“Vækst findes i mange andre sektorer end it, jeg vil lede efter vækstaktier i bilsektoren, i e-handel og gå efter den rene it fra it-sektoren, da jeg forventer, der er et efterslæb af it-investeringer.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu