De fleste havde egentlig regnet med, at Tesla ville blive en del af det fine selskab i det prestigefyldte indkiks S&P 500 fredag.
Men det glippede til trods for, at elbilaktien har opnået en omend meget stor aktiestigning på over 400 pct. i løbet af året
Det skriver Bloomberg News.
Det må anledning til løftede øjenbryn hos bull-investorerne, der var sikre på, at det ville ske, skriver Bloomberg der citerer et analyse notat fra Webush Securities.
Ifølge analytikeren Dan Ives kan det skyldes, at Tesla med Elon Musk i front, har nogle mudrede forventninger til hele året og en mulig tvivl om selskabets rentabilitet.
Normalvis bliver der kun rykke rundt på medlemmerne af indekset på kvartalsbasis. Men Tesla kan måske alligevel blive en del af det snart.
“Indeks-kommiteen kan lave ændringer, når som helst,” siger en repræsentant for indekset til Bloomberg.
Mens Tesla altså ikke fik adgang til S&P 500 gjorde handelsplatformen Etsy og teknologivirksomheden Catalent.
Det samme gjorde Teradyne, der har et dansk islæt. Det er nemlig Teradyne, der ejer Danmarks to største robotvirksomheder, Universal Robots og Mobile Industrial Robots, der begge har hjemme i Odense.
