Sådan påvirker coronapandemien huspriserne: “Det er næsten en seks gange prisforskel, når man sammenligner hovedstads- og bykommunerne med landkommunerne”

Nok er huspriserne steget på landsplan måned efter måned det seneste halve år, men det er ikke alle kommuner, der har mærket noget til de stigende priser under coronapandemien.

Det slår en analyse fra Arbejdernes Landsbank fast.

“En klar tendens er, at det især er i landets storbyer, at prisfremgangen på huse er lettest at spore. Omvendt er den spirende handelsaktivitet mere lige fordelt,” siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks kommuneinddeling, baseret på antallet af indbyggere og tilgængeligheden til arbejdspladser, er det især i hovedstads- og storbykommunerne, at priserne er røget i vejret.

Her er det nemlig samtlige 26 kommuner, hvor der i dag er højere priser end for et halvt år siden, da priserne igen begyndte at stige efter den kortvarige nedgang efter coronakrisens første slag (Frederiksberg, Læsø, Samsø, Fanø og Langeland er udeladt ift. prisstigninger pga. for få handler).

Ser man på provinskommunerne, ligger priserne i dag højere end for at halvt år siden i 13 ud af 16 kommuner, mens det er også er tilfældet i 20 ud af 24 oplandskommuner. Den laveste andel finder man i landkommunerne, hvor det er 16 ud af 27 kommuner, der har oplevet prisfremgang.

“

Det er næsten en seks gange prisforskel, når man sammenligner hovedstads- og bykommunerne med landkommunerne

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

“Handelsfremgangen er meget ligeligt fordelt uanset kommunegrupperne – men ser man på, hvordan den påvirker priserne, ser vi en stor forskel. For prisstigningerne sker især i bykommunerne og dem omkring byerne.”

Huspriserne i hovedstads- og bykommunerne er steget knap 8 pct., i underkanten af 6 pct. i provins- og oplandskommunerne, mens prisfremgangen i landkommunerne er 1,3 pct.

“Det er næsten en seks gange prisforskel, når man sammenligner hovedstads- og bykommunerne med landkommunerne. Det bunder især i, at udbuddet er højere i landkommunerne,” siger Jeppe Juul Borre.

Helt konkret skal man gå forbi 40 huse for at se et til-salg-skilt i landkommunerne, mens man i byområderne skal passere hele 73 huse.

Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker i Nordea Kredit, fremhæver, at selvom der er mange købere i landkommunerne, så var udbuddet også langt større her, da krisen ramte.

“Mange af køberne har derfor stadig gode forhandlingsmuligheder mange steder i landet. Hvis den ene sælger ikke er til at forhandle med, så prøver man den næste. I storbyen risikerer man at skulle slå til på første fremvisning, hvis man vil være sikker på at få en underskrift på boligen,” siger hun.

Forskellen er nemlig stor, når man ser på udbuddet i de forskellige kommuner under pandemien. Mens det er faldet 9 pct. i landkommunerne, er det dykket hele 26 pct. i storbyerne ifølge analysen. Med andre ord ser det ikke ud til, at pandemien i første omgang har haft den store underliggende effekt på boligefterspørgslen, mener Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

“Polariseringen af boligmarkedet som vi har set i 2010'erne, ser rent prismæssigt ud til at fortsætte i øjeblikket, og de dyrere boligområder stiger altså noget mere i pris end de billigere boligområder,” siger han.

Udover at mange fortsat gerne vil bo i og omkring de store byområder, peger han også på de lave renter som forklaring.

“De understøtter de dyreste områder i højere grad end de billigere områder. Jo mere man skal låne i kroner og øre, desto gladere er man for en meget lav realkreditrente,” siger han.