Hvornår i livet skal du skrue helt op for pensionsindbetalingerne, og hvornår skal du holde dig til den obligatoriske pensionsordning på arbejdspladsen?
Der kan være gode argumenter for at starte tidligt, fordi renters renteeffekten betyder, at relativt små tidlige indbetalinger gør en stor forskel. Men det er vigtigt at justere indbetalingerne løbende efter livssituationen, siger Marianne Thørs, økonomisk rådgiver i virksomheden Confida.
“Der er forskellige faser i livet. Dem hvor der er overskud i den løbende økonomi, og de faser, hvor pengene blot rækker til det løbende forbrug. Tilmed er det typisk sådan for de fleste, at de har en højere løn efter 10-15 år på arbejdsmarkedet end initialt og dermed måske også topskat,” siger hun.
“Problemet er bare, at renters renteeffekten også virker på gæld
Hans Peter Christensen, rådgiver, Uvildige.dk
“Det kan derfor være en god idé at have en basisindbetaling på pension fra første ansættelse og så i perioder med høj indtægt eller eksempelvis bonus at indbetale ekstra.”
Beregninger fra Danica viser, at jo tidligere, man kommer i gang med at spare op, jo større forskel gør det i pensionsårene.
Hvis du som 30-årig eksempelvis tjener 400.000 kr., betyder hver procent, du vælger at forhøje dit bidrag med, knap 227.000 kr. mere i pensionsformue. Hvis du i stedet venter med den ekstra indbetaling, til du bliver 40 år, kan du i stedet se frem til godt 147.000 kr. mere.
“Tallene viser tydeligt, at jo før du kommer i gang, jo bedre, hvis du gerne vil nå en vis opsparing, den dag du skal på pension. Samtidig kan du få noget fleksibilitet i dit arbejdsliv på den måde, at hvis du kommer tidligt i gang, kan pengene stå og trække renter og afkast i længere tid. Og hvis der er perioder i dit arbejdsliv, hvor du eksempelvis er ledig eller på barsel, har du bedre mulighed for at skrue lidt ned,” siger Britt Ambjørn Christiansen, seniorøkonom i Danica.
Man skal overveje sin samlede økonomi, før man giver pensionsindbetalingerne fuld skrue, for som ny på arbejdsmarkedet har man ofte større og dyrere gæld.
“Problemet er bare, at renters renteeffekten også virker på gæld. Så jo før du afvikler dyr gæld, jo mere sparer du også der. Hvis jeg har en gæld, jeg betaler 5 pct. i rente på, og jeg har en pensionsopsparing, der måske giver 4-5 pct. i afkast efter omkostninger, så virker renters renteeffekten på dem begge, men rentebesparelsen er det sikre valg,” siger Hans Peter Christensen, uvildig rådgiver hos virksomheden Uvildige.dk.
Efter hans mening er det en god idé at starte med den obligatoriske pension hos arbejdsgiveren og ellers have fokus på at være godt forsikret. Hvis man senere betaler topskat, kan der være en skattemæssig fordel i at sætte ekstra ind til pensionen. Venter man, til man har mindre end 15 år til pensionsalderen, stiger det ekstra fradrag fra 4 til 8 pct. på de første 74.700 kr.
“Der er klare skillelinjer, først og fremmest om man betaler topskat eller ej, og sekundært om man har over eller under 15 år til sin folkepensionsalder. Det ekstra pensionsfradrag fordobles, når man kommer så tæt på sin folkepensionsalder, at man kun har 15 år til den,” siger Hans Peter Christensen.
Ifølge Britt Ambjørn Christiansen skal man gøre sig klart, hvilket mål man har for sin indtægt i pensionsalderen. Hun anbefaler, at man går efter en indtægt, der ligger på 80 pct. af det, man tjente før.
“De 80 pct. er en generel anbefaling, som rammer bredt. Det er meget individuelt, hvad vi bruger af penge. Nogle vil måske tænke, at når jeg er på pension, så vil jeg ikke rejse eller spise dyr mad. Så vil der være andre, der tænker, at den skal have fuld skrue. De 80 pct. beror jo på, at der er noget, som bortfalder, når du går på pension. For eksempel arbejdsmarkedsbidrag, transport til og fra arbejde og a-kasse,” siger hun.
Marianne Thørs vurderer, at mange har et økonomisk overskud i årene lige inden pensionsalderen og godt kan klare sig for mindre end 80 pct.
“Fra børnene er flyttet hjemmefra, til man går på pension, er der typisk et overskud i økonomien. At sige, at man stadig skal have 80 pct. af den indkomst, synes jeg ikke er helt korrekt. Jeg synes faktisk, det er relativt individuelt,” siger hun.
