De negative renter får de danske bankkunder til at gå mod aktiemarkedet for at investere deres indlån. Det viser en befolkningsundersøgelse foretaget af analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre sammen med Norstat Danmark.
“Det er interessant, at så mange, der enten allerede har bevæget sig ud i investering, eller som i høj grad overvejer at gøre det, er drevet af negative renter,” siger Michael Moos-Bjerre, indehaver af Moos-Bjerre.
Undersøgelsen er foretaget i perioden 29. april til 6. maj blandt 1041 repræsentativt udvalgte danskere, og i alt svarer 43 pct., at de er “helt enig” (15 pct.) eller “overvejende enig” (28 pct.) i, at de primært har eller vil investere, fordi de ikke vil betale negative renter. I den anden ende af skalaen svarer 21 pct., at de er “helt uenig” (11 pct.) eller “overvejende uenig” (10 pct.) i udsagnet, mens 27 pct. svarer “hverken enig eller uenig”.
Blandt de respondenter, der allerede er aktive investorer tilkendegiver samlet 44 pct., at de negative renter er motivationsfaktoren for at investere – 14 pct. svarer “helt enig”, mens 30 pct. svarer “overvejende enig” i, at de primært investerer, fordi de ikke ønsker at betale negative renter.
pct. er den hyppigst anvendte negative rente i de danske banker ifølge Samlino.dk
“Det betyder reelt, at negative renter er med til at skubbe til en investorkultur i Danmark,” siger Michael Moos-Bjerre, der ud fra de mange udsagn fra respondenterne er overbevist om, at mange lader sig provokere af bankernes negative renter.
“Der er helt klart nogle, der lader sig provokere. For nogle er de negative renter dråben. Sandsynligheden for, at bankerne ender med at tjene penge på en øget investorkultur, er samtidig ret høj, men hvis folk oplever, at deres investeringer stiger i værdi, glemmer de nok, at der har været kurtageomkostninger til banken eller en anden formidler.”
Hos Frederiksberg Finansrådgivning fortæller direktør Hanne Roj-Larsen, at der er strømmet nye kunder til hendes rådgivning foranlediget af de negative renter.
“De er tydeligt provokerede af bankernes negative renter, og de er efterhånden også blevet opmærksomme på de høje gebyrer, de betaler,” siger Hanne Roj-Larsen, der får kunder med en solid investerbar formue og altså ikke de helt små.
Af undersøgelsen fremgår det, at hovedparten af respondenterne, 27 pct., har under 25.000 kr. at investere for, mens 14 pct. har op til 50.000 kr., og 11 pct. har op til 100.000, mens 11 pct. har 500.000 kr. eller over. En del vil således træde ind på aktiemarkedet uden nogen form for rådgivning, da de har relativt få midler at investere for.
“Til dem vil jeg sige, at de skal passe på med ikke at gå efter den hurtige gevinst i nogle få eller meget smalle aktier,” siger hun og anbefaler en børsnoteret investeringsforening, f.eks. en passiv ESG-screenet (miljø-sociale og ledelsesforhold) etf (exchange traded fund), der er investeret i globale aktier.
Hos Dansk Aktionærforening glæder direktør Mikael Bak sig over, at den danske investeringskultur tilsyneladende ser ud til at få næring af de negative renter, men også han er opmærksom på en eventuel slagside.
“Det vidner om, at selv mindre indgreb kan have stor adfærdsændring, og det er ikke alle, der altid er bedst tjent med at investere deres penge. Der kan være perioder, hvor det kan være en bedre idé at have pengene stående til negativ rente,” siger Mikael Bak med henvisning til, at aktieinvestering er forbundet med stor risikotagning, og at kurstab kan blive dyrere end de f.eks. 150 kr., det koster at have 25.000 kr. for meget stående på en indlånskonto til en negativ rente på 0,6 pct.
