ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Musiktjeneste er på sporet af egne vækstmål, men straffes af investorer: “Det er et forståelsesproblem, vi forstår ikke potentialet”

Mdundo har netop landet en strategisk vigtig aftale, som knap kan aflæses i kurskurven. Investorer anerkender manglende forståelse for casen

Martin Møller Nielsen, adm. direktør i Mdundo, arbejder i Kenya, hvorfra han skal tiltrække danske investorer. Arkivfoto: Andreas Vinther
Martin Møller Nielsen, adm. direktør i Mdundo, arbejder i Kenya, hvorfra han skal tiltrække danske investorer. Arkivfoto: Andreas Vinther

Selvom musikken blot er et klik væk på den nærmeste smartphone, er der mentalt meget langt til Afrika, afrikansk musik og det afrikanske marked, som er det, musiktjenesten Mdundo fokuserer på. For på trods af at selskabet leverer på mange af sine vækstmål, der blev meldt ud i forbindelse med børsnoteringen på den danske vækstbørs Nasdaq First North i begyndelsen af september 2020, er aktien trillet længere og længere nedad og har p.t. tabt ca. 37 pct. fra tegningskursen på 10 kr.

“Det er et forståelsesproblem, vi forstår ikke potentialet,” siger John Stihøj, direktør i Aktieinfo, der ikke har investeret i Mdundo.

“Da Mdundo gik på børsen, tænkte jeg, at det er for langt væk fra os. Men omvendt, formår man som investor at sætte sig ud over denne barriere, tror jeg, at Afrika er et af de kontinenter i verden, der har størst mulighed for økonomisk vækst, og umiddelbart må det være et ekstremt spændende marked,” siger John Stihøj med reference til væksten i brugen af mobiltelefoner.

Investor
En vækst af kinesiske dimensioner ligger foran denne region ifølge venturekapitalist: “Verdens vækstmotor over de næste 10-15 år”

I 2025 forventes der ifølge Mdundo at være over 483 mio. mobile internetabonnementer, hvor 30 pct. af dem lytter til musik på mobilen.

Lavt værdisat

Hos HC Andersen Capital, der bl.a. fungerer som investor relations-manager for mindre selskaber – ikke for Mdundo – følger aktieanalytiker Kasper Lihn First North-markedet.

“Investorerne kan lettere relatere til noget fra deres egen hverdag som Penneo. Mange har måske endda prøvet Penneos digitale signatur,” siger Kasper Lihn og nævner, at de danske investorer kan have svært ved at forstå forretningsmodellen.

“I Sverige kender man Spotify, og ser man på Mdundo, er deres brugere værdisat relativt lavt ift. andre musiktjenester. Ud fra Mdundos resultater og forventninger er et kursfald på 37 pct. siden noteringen ikke retvisende.”

18

mio. månedlige brugere skal Mdundo nå i juni 2022. Næste kvartal vil afsløre, om delmålet på 8,5-9 mio. nås

Med seneste regnskab, tredje kvartal, opjusterede Mdundo f.eks. sit driftsresultat, ebitda, fra -13,1 mio. kr. til -8-9 mio. kr., men opjusteringen skal ses i lyset af manglende investeringer i international musik. Omvendt måtte Mdundo tæt på halvere sin omsætningsforventning fra 4,1 mio. kr. til 2,2-2,5 pga. coronakrisens nedlukninger, der bl.a. har påvirket B2B-markedet i Kenya. Men i sidste uge kunne Mdundo sætte hak ved at levere på vækstmålet om at indgå en partnerskabsaftale med et strategisk vigtigt teleselskab i Nigeria, Airtel, med 40 mio. abonnenter i Afrikas folkerigeste land. Den første partnerskabsaftale blev indgået i januar i Tanzania med Vodacom, der har 15,5 mio. abonnementer.

Investor
Nordiske vækstbørser sender selskab nummer 100 på hovedmarkedet: “Drømmen er at føre First North-selskaber hele vejen til C25”

Centrale aftaler

Selskabet forventer at nå yderligere to-tre inden udgangen af 2021, da det er afgørende for at blive den primære panafrikanske musikplatform i 2022 med 18 mio. månedlige brugere. Men efter sløv brugervækst de seneste par kvartaler kan det kommende årsregnskab blive en gyser, da Mdundo er nødt til at levere en brugervækst på 19,2-21 pct. for at nå op på 8,5-9 mio. månedlige brugere, som er et defineret delmål.

“Vi når vores mål,” siger adm. direktør i Mdundo, Martin Møller Nielsen.

“Teleselskaberne er centrale i vores vækststrategi om at blive den primære panafrikanske musikplatform og om at opnå et større antal betalende brugere over tid,” siger direktøren og tilføjer, at 40 pct. af omsætningen inden for de næste par år skal komme fra partneraftalerne med teleselskaberne.

Investor
Formand og storaktionær om ny musikaktie: “Vi har ikke behov for at fylde op med ankerinvestorer, vi har en så attraktiv case, at den nok skal få de rigtige investorer”

“Vores aftaler med Vodacom og nu Airtel har kunnet åbne op for andre markeder. Det er med til at skabe en stærkere case om Mdundo, der gør, at vi tør melde ud, at vi forventer at lande to til tre yderligere inden for det næste år.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu