ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, har i januar løbende købt op i Vestas. Arkivfoto: Brage Borup
Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, har i januar løbende købt op i Vestas. Arkivfoto: Brage Borup Brage Borup

Pengene er fosset ud og ikke ind i kassen hos Vestas. Men med dagens regnskab og udmeldinger fra den danske vindmølleproducent er tiltroen så småt ved at vende tilbage.

I markedet kvitterer investorerne kontant med en kursstigning på ca. 6 pct.

“Jeg læser helt klart dagens regnskab som et Vestas på rette vej. Jeg har tidligere omtalt, at der var lys for enden af tunnelen, men nu vil jeg sige, at lyset er blevet tændt i tunnelen,” siger Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, i denne uges udgave af Børsen Investor podcast.

Men ifølge aktiechefen har der hersket en vis skepsis, bl.a. har der ikke været mange, der kunne få øje på en overskudsgrad (ebit-margin) på 10 pct., som adm. direktør, Henrik Andersen, ellers har guidet for.

“Den (10 pct. overskudsgrad, red.) har markedet og investorerne kigget på og tænkt: ‘lad os lige spise noget til’,” siger Lars Hytting og tilføjer, at topchefens guidance på 10 pct. ebit-margin kom, mens “pengene er fosset ud af kassen”.

“Nu har han fået lappet hullet, og Vestas tjener penge, nu guider han 4-6 pct., og så venter 2025 lige om hjørnet,” siger Lars Hytting, der i denne uges udgave af Børsen Investor podcast fortæller, at han i januar har købt mere og mere op i Vestas, så aktien nu udgør “en lille overvægt” i porteføljen.

“Det er ikke helt urealistisk, at det kan blive rigtig fornuftigt, og verden har brug for vindmøller, og Vestas er en af de ledende markedsaktører. Der ligger et stort potentiale foran og, hvis de kan begynde at tjene penge, kan det være rigtig lukrativt,” siger aktiechefen, der godt kan forestille sig, at overskudsgraden når topchefens ambition.

“I 2023 var den på 2 pct., nu guider de 4-6, så hvis vi lægger os øverst i intervallet, så hedder den +4 – så 2, 6, 10,” siger Lars Hytting.

Savner konsistens

Peter Bækggard, tidligere børsmægler på Wall Street og investor, har en række kriterier for at investere i aktier, særligt skal de kunne give 15 pct. eller mere på investeret kapital efter skat. Og der er Vestas slet ikke endnu.

“Vestas er en af de aktier, hvor man over nogle meget lange perioder skal eje den, og så er der nogle perioder, hvor man ikke skal,” siger Peter Bækgaard, der med regnskabet og udmeldingerne fra vindmølleproducenten klart skal holde øje med selskabet.

“Det er en af de aktier, hvor jeg godt kan se et potentiale for, at aktien kan stige, men det er samtidigt en aktie, som jeg ikke selv kommer til at eje, før de viser mere konsistens i deres tal,” siger Peter Bækgaard, der også noterer sig en guidance på 4-6 pct. ebit-margin i 2024, der er over markedets forventninger.

“Det betyder, at de begynder at tjene rigtige penge igen.”

Skånet for kapitaludvidelse

I denne uges udgave af Børsen Investor podcast kigger Peter Bækggard og Lars Hytting også nærmere på regnskabsaktuelle Ørsted, der i første omgang friholder investorerne for en udvandende kapitaludvidelse.

Hør også, hvordan de to investorer tolker tallene og meldingerne fra den danske smykkeaktie Pandora, hvorfor Chemometec-aktien skød op med 24 pct. på regnskabsdagen, og hvorfor investor Christian Klarskov stadig fastholder sin forventning til det danske produkttankrederi Torm. Og endelig, hvordan Novo Nordisk milliardopkøb af Catalent tolkes af Peter Bækgaard, der selv er tungt investeret i aktien.

Der er også en ny aktie i All Start-porteføljen.

Vært: Gro Høyer Thielst

Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen

Hør afsnittet i Apple Podcast

Hør afsnittet i Spotify

Følg All Star-porteføljen her


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu