ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Orphazymes eneste lægemiddel arimoclomol er blevet afvist af det amerikanske lægemiddelagentur

Christophe Bourdon, adm. direktør i Orphazyme, venter nu, at selskabets underskud på driften bliver mangedoblet, efter deres eneste lægemiddel er blevet afvist af det amerikanske lægemiddelagentur. Arkivfoto: Steven Achiam
Christophe Bourdon, adm. direktør i Orphazyme, venter nu, at selskabets underskud på driften bliver mangedoblet, efter deres eneste lægemiddel er blevet afvist af det amerikanske lægemiddelagentur. Arkivfoto: Steven Achiam

Orphazyme bliver banket gul og blå på fondsbørsen, efter biotekselskabets eneste lægemiddel er blevet afvist af det amerikanske lægemiddelagentur FDA.

Fredag morgen kl. 09.03 falder Orphazyme-aktien med 77 pct. til kurs 24 kr., og det betyder, at der bliver barberet milliarder af selskabets markedsværdi.

Mens Orphazyme torsdag aften var 3,5 mia. kr. værd, er det København-baserede biotekselskab nu blot 850 mio. kr. værd.

Analytiker: Kan løbe tør for penge

Fredag morgen oplyste Orphazyme i en fondsbørsmeddelelse, at FDA har afvist at godkende selskabets eneste lægemiddel arimoclomol mod den sjældne stofskiftesygdom Niemann-Pick type C, og dermed er fremtiden i høj grad uvis for den børsnoterede biotekvirksomhed.

“Vi er nedtrykte over udfaldet af FDA's vurdering,” skriver Christophe Bourdon, adm. direktør i Orphazyme, i en fondsbørsmeddelelse.

På grund af skuffelsen nedjusterer Orphazyme kraftigt og forventer nu et driftsunderskud på mellem 670 og 700 mio. kr. mod et tidligere forventet underskud på mellem 100 og 150 mio. kr.

Virksomheder
Analytiker om Orphazyme-fejlslag: Et milliardhåb er væk – nu handler det om 17. juni

Danske Banks analytiker Thomas Bowers havde på forhånd sagt, at selskabet var “dybt afhængig” af en godkendelse, og det ville “se rigtig sort ud” for selskabet, hvis der kom en afvisning fra FDA.

“Orphazyme løber tør for penge, hvis de ikke får den her godkendelse,” sagde Thomas Bowers i maj.

Orphazyme skriver, at selskabet nu vil fokusere på at få midlet godkendt i EU, hvor der forventes en beslutning fra Det Europæiske Lægemiddelagentur i årets fjerde kvartal, mens selskabet også fortsætter dialogen med FDA om en mulig vej til godkendelse i fremtiden.

Orphazyme har levet en vild tilværelse som børsnoteret selskab de seneste måneder, hvor biotek-aktien har oplevet store kursudsving i aktien, som sågar steg med over 1300 pct. på en enkel dag.

Den vilde kursstigning var dog ikke akkompagneret af nyheder fra selskabet, hvis ledelse ikke selv kunne finde logiske grunde til, at deres aktie skulle være steget så meget.

Forud for fredagens længe ventede afgørelse havde investorerne den seneste uge sendt Orphazyme-aktien i vejret med 194 pct., men den kursstigning er nu punkteret fuldstændigt efter FDA's afgørelse.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu