Har du ikke haft europæiske luksusaktier i porteføljen, har du tabt til markedet de sidste mange år. På ti år er selskaber som LVMH, Hermès og Kering stormet frem med et gennemsnitligt årligt afkast på henholdsvis ca. 24, 24 og 16 pct. inkl. udbytter og i euro, mens det europæiske aktieindeks, Stoxx 600, har givet 8 pct.
Bank of America tænder derfor en advarselslampe over for de europæiske luksusaktier LVMH, Hermès, Kering, Christian Dior, Richemont, Ferrari og L’Oréal i en ny analyse med en påmindelse om, at aktierne handler til en p/e-værdi (prisen for 1 krones indtjening) på 36 mod 12 for det europæiske aktiemarked.
