Første halvår er gået med masser af geopolitisk uro og massive investeringer i kunstig intelligens.
Mens flere globale aktieindeks er steget tocifret og enkelte steder trecifret – som i Sydkorea – står det danske eliteaktieindeks C25 bomstille. Der er dog store udsving i enkeltaktierne, f.eks. er Demant og ISS steget over 24 pct., mens Zealand Pharma har mistet 38 pct.
Som aktiv forvalter af en dansk aktieportefølje er der dermed masser af muligheder for at slå et indeks som C25, og selvom det ikke er med flere længder, kan Esben Saxbeck Larsen, chef for danske aktier i Danske Bank Asset Management, fremvise et bedre afkast end sit benchmark – en outperformance på ca. 1 procentpoint – efter årets første seks måneder er lukket.
I toppen af porteføljen Danske Invest Danmark Fokus Fond ligger aktier som Danske Bank, Novo Nordisk og Vestas.
“Vi ligger til langsigtet upgrades (opjustering, red.) af indtjening i virksomhederne, det er det, vi leder efter,” siger Esben Saxbeck Larsen, der fortæller, at Demant blev plukket til porteføljen sidste år.
Han er oppe mod at skulle finde aktier i et marked uden rene teknologiselskaber, der i øjeblikket oplever indtjeningsfremgang på flere hundrede procent.
Derimod har det danske aktiemarked selskaber, der er indirekte koblet til den massive efterspørgsel på investeringer i kunstig intelligens, bl.a. NKT, Ørsted og Vestas. Det er alle aktier, som aktiechefen har liggende i top-10 af sin beholdning.
“Vestas har givet mere end 100 pct. i afkast fra bunden (i april 2025, red.). Det har været en god aktie for os,” siger han og indikerer, at aktien på ingen måde er på vej ud af porteføljen, selvom selskabet har været præget af udfordringer i sin serviceforretning.
50
pct. er Vestas’ konkurrent Nordex steget med i 2026, mens Vestas er oppe med 6 pct. i første halvår
Når man kigger på kursudviklingen i den tyske konkurrent Nordex, er selskabet steget med over 50 pct. i 2026, mens Vestas i samme periode er oppe med ca. 6 pct.
“Vi tænker, at det går i den rigtige retning. Der er håndgribelige beviser på, at de “cost out”-programmer (omkostnings-reduktionsprogrammer, red.), som de kører i deres serviceforretning, begynder at få effekt, så vi forventer, at marginen (overskudsgraden, red.) vil komme op over tid,” siger han og bemærker, at Vestas “overleverer” på ordreindgang på landvindmøller for det netop afsluttede andet kvartal.
“Det bliver drevet af en efterspørgsel – særligt fra USA – efter mere energi og alt, hvad der kan stilles op, skal bare stilles op, så Vestas er vi konstruktive på.”
Nervøst marked
Netop efterspørgslen på energikapacitet til at drive datacentrene er enorm, lyder det fra Jesper Langmack, chef og partner i kapitalfonden Polaris Flexible Capital.
“En mikroobservation i forhold til datacentre, jeg hørte på et seminar, er, at de i Utah (stat i USA, red.) bygger datacentre, hvor elforbruget er 25 pct. større end hele New York Citys elforbrug.”
Netop de massive investeringer i AI-udbygningen, som bl.a. datacentre, er noget Bank for International Settlements, BIS, der er centralbankernes centralbank, har advaret om. For ifølge BIS kan AI-investeringer ende med et brag, der kan true den globale økonomi.
For BIS anslår, at hvis afkastet på de store investeringer efterfølges af svage afkast, vil kurserne falde kraftigt.
Ifølge Jesper Langmack ser man allerede frygten i markedet.
“Mag 7-aktierne (Amazon, Alphabet, Apple, Meta, Microsoft, Nvidia, Tesla, red.) er faldet rigtig meget i juni, faktisk 12 pct., så det er ret kraftigt, mens semiconductors, der skal levere til datacentrene f.eks. hukommelseschips, er steget meget voldsomt, så man ser allerede, at udrulningen af AI koster meget capex (anlægsinvesteringer, red.),” siger Jesper Langmack.
Ifølge ham ser man, hvordan de store hyperscalers som Alphabet, Amazon og Meta skruer op for deres capex-investeringer, hvilket påvirker det fremtidige frie cashflow negativt.
“Aktiemarkedet er begyndt at blive bekymret for, om de vil generere cashflow. Er det en god investering? Hvad er afkastet på den investerede kapital? Det er man i tvivl om,” siger Jesper Langmack.
Ingen grund til at sælge
Tvivlen er ikke at spore, hvad Jesper Langmacks egne investeringer angår. Han ser stadig et godt potentiale i finansaktierne, bl.a. Danske Bank, som han har plukket til Børsen All Star-portefølje.
Hele banksektoren som Jyske, Danske og så videre (Danske Bank og Jyske Bank, red.) her er der potentielle opjusteringer den kommende tid
Jesper Langmack, chef og partner i Polaris Flexible Capital
“Jeg tror, at hele banksektoren som Jyske, Danske og så videre (Danske Bank og Jyske Bank, red.) her er der potentielle opjusteringer den kommende tid,” siger Jesper Langmack, der ser “et stærkt momentum” i bl.a. Danske Bank, at det ikke giver mening at slippe aktien nu.
“Der er så meget uro med Mag 7-aktier og så videre, det er et godt sted at gemme sig i øjeblikket, hvor der ikke er nogen modvind på fundamentale forhold,” siger Jesper Langmack.
Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp
Producer: Frederik Præstiin
Hør afsnittet i Apple Podcast
Hør afsnittet i Spotify
Følg All Star-porteføljen her.
