Den aktieklasse, der kommer til at levere de højeste afkast de næste ti år, er emerging markets. Det er i hvert fald konklusionen i en ny rapport fra Rådet for Afkastforventninger.
Her kommer rådet med forventninger til afkast de næste ti år, og rådet regner med, at aktieklassen kan levere 8,1 pct. årligt de kommende ti år – langt mere end de 5,6 pct., som rådet mener globale aktier står til i afkast årligt.
Emerging markets er en betegnelse for de markeder, som rummer potentialet til at blive store spillere globalt – som Indien, Brasilien og Kina.
I Bankinvest har chefstrateg Jakob Vejlø øje for mulighederne:
“Et eksempel er en betalingsservice, der hedder Stone
Daniel Hurley,porteføljespecialist,T. Rowe Price
“Vi vælger at diversificere bredt i emerging markets og følge det indeks, der dækker området. Men hvis man skal være selektiv, så er Asien den store drivkraft,” fortæller Jakob Vejlø.
Spørger man Daniel Hurley, som er porteføljespecialist hos kapitalforvalteren T. Rowe Price, stormer forbrugsaktier i selskaber rettet mod Kina frem.
“Vi har et selskab, som hedder LG Household and Health, i en af vores emerging markets-porteføljer. Det er en sydkoreansk virksomhed, som sælger kosmetiske produkter til Sydkorea og Kina. Det er en virksomhed, vi synes er spændende, og som vi tror kommer til at vokse i indtjeningen på lang sigt,” siger han.
Daniel Hurley nævner også, at salget af luksusvarer i Kina vil kunne boome i fremtiden, hvilket skyldes, at kinesiske forbrugere er blevet rigere.
“Vi har også investeret i China Resources Beer. Det interessante er, at China Resources Beer har Snow, der er verdens største ølmærke baseret på volumen, og de sælger meget øl i Kina. Men det spændende her er overgangen til premium-varer, i takt med at den kinesiske middelklasse vokser, og har fået flere penge mellem hænderne,” siger han.
Ud over forbrugsvarer på det kinesiske marked nævner Daniel Hurley også, at brasilianske finansselskaber rummer et stort potentiale.
“Det er selvfølgelig en stor sektor, men vi har nogle navne indenfor finansverdenen. Nogle af bankerne i EM har givet et signifikant højere afkast end bankerne i de udviklede markeder. Det er f.eks. et selskab som Itaú Unibanco i Brasilien,” siger han.
Daniel Hurley fortæller også, at brasilianske fintech-virksomheder har langsigtede vækstmuligheder.
“Et eksempel er Stone. De har forskellige løsninger og software, der hjælper virksomheder i Brasilien med betalinger og handel,” siger han.
Over en tiårig periode har de nævnte aktier klaret sig godt. Alle de nævnte aktier, undtagen Itaú Unibanco, har haft et årligt afkast på over 12 pct.
Selvom emerging markets-aktier kan generere høje afkast, er der også risici forbundet med det.
pct. i afkast spås emerging markets-aktier at kunne give årligt de næste ti år
“Man skal være parat til at acceptere større svingninger i porteføljen. Men jeg mener bestemt, at man skal tænke langsigtet, når man investerer i emerging markets,” siger Jakob Vejlø.
Hvis man ønsker at investere i emerging markets-aktier, bør man ifølge Jakob Vejlø investere bredt i starten.
“Man tager udgangspunkt i en bredt diversificeret emerging markets-fond, som eksponerer en til emerging markets-aktieuniversitet. Herefter kan man nuancere sine investeringer,” siger han.
Daniel Hurley mener, at aktiv forvaltning er vigtigt i forhold til emerging markets.
“Udfordringen med emerging markets er at håndtere risici som f.eks. valutarisiko. Derfor er aktiv forvaltning særligt vigtigt, fordi det gør det muligt bedre at håndtere den type risici,” siger han.
