ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktiefonde, der automatisk investerer

i aktier inden for vedvarende energi, har stor betydning for enkeltaktier

Afkastudvikling for aktier i Vestas og Ørsted de seneste tre år.
Afkastudvikling for aktier i Vestas og Ørsted de seneste tre år.

Investorerne i Vestas og Ørsted er over det seneste år blevet forgyldt med afkast på 118 pct. og 76 pct., men en stor del af den optur kan imidlertid tilskrives en ny magtfaktor i de to aktier: Aktiefonden Ishares Global Clean Energy Etf.

Aktiefonden køber pr. automatik ejerandele i 30 af de største globale børsselskaber inden for vedvarende energi, og afkastet skygger selskabernes kursudvikling. Siden begyndelsen af 2020 har fonden givet et samlet afkast på 179 pct. Fondens formue er omkring 40 mia. kr., og kapitalinflowet i fonden er så massivt, at det er kraftigt medvirkende til, at kapitalforvalteren Blackrock, der står bag fonden, har måttet købe så voldsomt op i de enkelte aktier, at man nu er registeret som storaktionær med over 5 pct. af aktierne i stribevis af verdens største energiselskaber – det gælder i blandt andet Vestas.

76

pct. har Ørsted-aktien givet i afkast siden januar sidste år

“Det er temabaseret momentuminvestering, når det er bedst – eller værst. Kursudviklingen viser, hvordan Ørsted og Vestas har tracket Ishares Clean Energy Etf det seneste år. Sådan har det ikke altid været, men det passive temaflow har taget over og skaber groteske situationer,” lyder det fra privatinvestor Peter Mosbæk, der tidligere har haft chefstillinger i bl.a. Aros Capital og Maj Invest.

Ishares-fonden er blot en af mange fonde, der er opsat til at købe op i aktier inden for vedvarende energi. Investor Niclas Faurby står bag kapitalforvaltningsselskabet Faurby Capital:

“Værdien på Vestas og Ørsted er i høj grad drevet af det passive flow fra etf’er.”

Selvom fondenes investeringsstrategi er passiv, så planen som udgangspunkt blot er, at investorerne i fonden skal have markedsafkastet, så ender fondene qua deres størrelse og efterspørgsel med selv at være med til at presse kurserne op på de underliggende aktier. Det bliver en selvforstærkende effekt, hvor fonden med sine opkøb er med til at skabe sit eget afkast. Kurt Kara, der er aktiechef i Maj Invest, siger om udviklingen:

“En etf køber, uanset hvad værdiansættelsen på aktierne er. Så når der kommer flow ind i en etf, så er der ingen porteføljeforvalter til at vurdere, om det er dyrt eller billigt. Aktierne skal bare købes for enhver pris. Indekset er skruet sammen ved hjælp af markedsværdier, og når de enkelt selskabers markedsværdier stiger, så kan det udløse nye opkøb. Det kan så igen presse prisen op, da efterspørgslen efter aktier stiger, og der ryger aktier ud af cirkulation.”

Store opkøb

Data fra Bloomberg viser, at Blackrock alene siden udgangen af 2019 og frem til slutningen af 2020 har øget sin beholdning af Vestas-aktier fra 4,6 mio stk. til 9,9 mio. stk. I Ørsted er billedet det samme. Her er Blackrock gået fra at eje 4,5 mio. aktier til at have 8,6 mio. aktier. Blackrock har som kapitalforvalter mange forskellige strategier og fonde, men en betydelig del af aktierne er landet i fonden Ishares Global Clean Energy.

Niclas Faurby har regnet på, hvilken betydning Ishares Global Clean Energy og to andre etf'er rettet mod vedvarende energi har for Vestas- og Ørsted-aktierne:

Ishares Global Clean Energy Ucits Etf på ca. 40 mia. kr. indeholder ca. 4,22 pct. eksponering til Vestas og 4,01 pct. til Ørsted = 8,23 pct. i alt.

First Trust Global Wind Energy Etf på ca. 3 mia. kr. indeholder ca. 8,89 pct. eksponering til Vestas og 8,14 pct. til Ørsted = 17,03 pct. i alt.

Vaneck Vectors Low Carbon Energy Etf på ca. 2 mia. kr. indeholder ca. 9,5 pct. eksponering til Vestas og 5,15 pct. til Ørsted = 14,65 pct. i alt.

“Hver gang der investeres 1 mia. kr. til nogle af de største “grønne” etf'er, så allokeres der blindt mellem 82 og 170 mio. kr. til Vestas og Ørsted. Og det sker, uanset hvad værdiansættelsen er på aktierne,” konstaterer han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu