For få dage siden kunne det hviderussiske regime med den EU-sanktionerede Aleksandr Lukasjenko i spidsen stadig glæde sig over at låne millioner af risikovillige kroner af danske investorer og pensionskunder gennem bl.a. Nordea og Akademikerpension til stor forundring og kritik fra bl.a. National Anti-Crisis Management, der kæmper for et demokratisk Hviderusland.
Begge investorer lukker nu kassen i.
“Den debat, der har været om det her, har gjort indtryk på os,” siger Eric Pedersen, chef for bæredygtige investeringer i Nordea Asset Management.
“Vi har vurderet investeringen i Hviderusland igen og besluttet, at de obligationer skal vi ikke have mere,” siger Eric Pedersen og tilføjer, at investeringer i vækstmarkeder, også kaldet emerging markets, er et kompliceret område med mange dilemmaer ud fra et esg-synspunkt (miljø, sociale- og ledelsesmæssige forhold).
“Prisen for at have en investeringsmodel, der ser bredt på udviklingen over tid i e, s og g er, at det nogle gange kan være svært at indarbejde alle aktuelle begivenheder i processen, fordi vi er nødt til at være systematiske og følge nogle kriterier, man kan fastsætte på forhånd,” siger Eric Pedersen, der vil arbejde videre med “at balancere det lange sigt og den brede analyse med de begivenheder og sager, der kan komme på kort sigt”.
“Ansvarlige investeringer er på mange måder øretævernes holdeplads
Eric Pedersen, chef for bæredygtighed, Nordea Asset Management
“Der kommer ting, man kan have forskellige syn på. Det er garanteret, for verden udvikler sig hele tiden. Ansvarlige investeringer er på mange måder øretævernes holdeplads, men hvis alle er bange for at stikke hovedet frem, kommer vi ingen vegne. Så det gør vi gerne.”
I Nordea ligger der p.t. hviderussiske statsobligationer i beholdningen for samlet 186 mio. kr., hvoraf de 33,48 mio. kr. ligger i to danske fonde.
Hos Akademikerpension skal man frasælge hviderussiske statsobligationer for 75 mio. kr. fra 1. til 16. april sammen med statsobligationer fra Aserbajdsjan, Bangladesh, Djibouti, Etiopien, Irak, Mali, Pakistan og Zimbabwe, der også er havnet på pensionsselskabets eksklusionsliste. I alt afhænder Akademikerpension statsobligationer for ca. 615 mio. kr.
“Vi sælger de værste syndere og hælder pengene derfra ud over andre statsobligationer, men det er et dilemma, for vi kan efterhånden ikke længere sammenligne os op mod det officielle benchmark for emerging markets-obligationer,” siger Jens Munch Holst, direktør i Akademikerpension.
Trods de nu 45 lande på eksklusionslisten har afkastet ifølge direktøren “stadig ikke tabt kadence” ift. benchmark. I 2020 gav statsobligationerne et afkast på 6,5 pct. mod benchmarkets 5,2 pct. Men skulle det ske, vil Jens Munch Holst afstemme med sine pensionskunder, om man skal sætte afkast til for ansvarligheden.
Hos National Anti-Crisis Management vækker nyheden om frasalget fra både Nordea og Akademikerpension stor glæde, hos leder og oppositionspolitiker Pavel Latusjka, som dog opfordrer andre investorer til ikke at lade sig friste til at købe statsobligationerne, når de afhændes.
“Vi bliver aldrig trætte af at forklare investorer til hvem og til hvad, de giver pengene til,” skriver Pavel Latusjka i et svar til Børsen med henvisning til, at midlerne finansierer præsidentens magtvedligeholdelse.
“Vores mål er at få Lukasjenkos illegitimitet anerkendt af Den Internationale Valutafond, så regimet ikke længere kan finansiere sin undertrykkelse gennem ekstern låntagning,” skriver han og tilføjer, at han vil gøre sit til, at andre investorer følger de danskes eksempel.
