Et børsmirakel er i gang med at udspille sig for øjnene af aktørerne i det danske børsmarked: Stiger aktierne bare 1 pct. mere, så er afkastet for i år pludselig positivt. For bare en måned siden var det nærmest et utænkeligt scenarie.
Her stod aktieinvestorer midt i en af de dybeste og hurtigste aktienedture nogensinde, da der i løbet af februar og marts var paniksalg fra alle hylder med såvel danske som globale aktier. Alt det synes nærmest slettet fra hukommelsen – i hvert fald på aktiemarkedet.
For mens investorernes genvundne indkøbsiver på aktiemarkedet har skabt grundlaget for et massivt comeback, tikker der blot flere og flere nøgletal ind, der viser mere og mere af den økonomiske gyser, som coronavirus har udløst for verdensøkonomien.
“Det billige bliver bare endnu billigere. For investorer handler det om, at man langt hellere vil betale for noget, der ser solidt ud
Det seneste chok kom onsdag, hvor nye tal fra USA viste, at økonomien i USA skrumpede med hele 4,8 pct. annualiseret. Og der er udsigt til, at det bliver værre i næste kvartal.
Og alligevel stiger aktiemarkedet? Også dårlige regnskaber har vi set udløse kursstigninger til børsnoterede selskaber. Konklusionen må være, at usikkerheden og frygten i aktiemarkedet har været så høj, at alt nyt er godt nyt. Viden om, hvordan realiteterne i selskaberne og økonomien ser ud – også selvom virkeligheden er grim – er med til at udviske lidt af den enorme usikkerhed, der hersker.
Alligevel ligner det efterhånden, at aktierne i tæt tåge blæser forbi de økonomiske realiteter i en hasarderet overhaling. For onsdag eftermiddag var tabet til de største danske aktier i C25-indekset skrumpet ind til bare 0,5 pct. i år. En ren bagatel på aktiemarkedet.
Det skal imidlertid ses i forhold til, at da de største danske aktier fra 19. februar i år og frem til 23. marts blev ramt af en nedtur, der så absolut ikke var i småtingsafdelingen. Her smed de største aktier i eliteindekset hele 28 pct. af værdien, og årsafkastet på det tidspunkt var et tab på 21 pct.
En simpel forklaring på den udvikling er ikke sådan lige at hive op, og selv mange professionelle aktieinvestorer kigger mistroisk på den seneste tids massive kursstigninger. For kan det nuværende kursniveau virkelig holde? Danske aktier er en solstrålehistorie. Store defensive selskaber som Novo Nordisk og Coloplast har med afkast på 29,7 pct. og 14,6 pct. været med til at trække det samlede C25-afkast gevaldigt op i år. Det gør, at det danske aktiemarked lige nu tager sig langt bedre ud end eksempelvis det tyske DAX-indeks. Det er domineret af store cykliske og konjunkturfølsomme industriselskaber. Og eksempelvis er de tre store tyske bilproducenter BMW, Daimler og Volkswagen sendt ned med mellem 25 pct. og 35 pct. i år. Så man skal ikke længere væk end syd for grænsen, førend coronakrisen stadig ligner en aktiekrise.
En klar tendens på aktiemarkedet er, at alt der ligner kvalitet, bliver købt ind i stor stil lige nu. Det, der i forvejen er dyrt, målt på hvad investorer betaler for at få del i indtjeningen, bliver endnu dyrere, og det billige bliver bare endnu billigere. For investorer handler det om, at man langt hellere vil betale for noget, der ser solidt ud, og hvor der er en stabil og gerne stigende indtjening, end noget, hvor man risikerer, at coronavirus rykker ind i regnskabsbøgerne og gør det, der lignede et tilbud, helt værdiløst.
Før coronakrisen rykkede ind på finansmarkederne, væltede det rundt med likviditet i aktiemarkedet. En del af de penge blev trukket ud under nedturen, men af frygt for at stå på sidelinjen mens kurserne kører op, er rigtig mange af dem allerede røget retur ind i aktier igen. Og at de ender her er forståeligt. I forhold til nedturen i 2008-09 er der i dag den store forskel i markedet, at renterne dengang lå oppe omkring 6 pct., og så kunne investorer søge over i obligationsmarkedet og finde afkast her. Det kan man med nul- og minusrenter ikke i dag, og det er med til at understøtte aktierne. Den lave rente gør samtidig, at investorer godt kan finde de argumenter, der skal til for at berettige, at man betaler dyrt – og mere end tidligere – for at købe sig ind i kvalitetsselskaber med stærke finansielle balancer, sikre forretningsmodeller og stigende indtjening.
For når alternativet er så meget ringere end tidligere, at det reelt ikke er noget alternativ længere, så rykker det også ved de regnemodeller, der bliver taget frem, når aktieinvesteringer skal regnes hjem. Aktier handler på forventninger til fremtiden. Fortidens bedrifter tæller kun med en meget ringe værdi, når børsværdien af et selskab skubbes rundt, efter hvordan udbud og efterspørgsel flytter sig i børsmarkedet. Det samme gælder for indtjeningstallene lige nu og her.
Det vigtige er, hvad investorer kan forvente, at selskaberne kommer til at tjene fremadrettet. Så at indtjeningsforventningerne til 2020 mange steder er afskrevet, betyder ikke det store i forhold til aktiernes prissætning på børsen. Det, der er væsentligt nu, og som er afgørende for kursdannelsen på aktiemarkedet, det er indtjeningsforventningerne i 2021 og 2022. Vender verden og dermed virksomhedernes indtjening tilbage mod normalen til næste år? Kigger man på kursudviklingen på aktiemarkedet, så er investorernes helt klare forhåbning og svar til det spørgsmål: ja.
Fortsætter kurserne op, står svaret blot endnu tydeligere frem. Her handler det måske om at være varsom som investor, for desto større kan skuffelsen blive, hvis det økonomiske tilbageslag bliver dybt og ikke lige sådan slipper sit tag i de børsnoterede selskabers regnskabsbøger.
