Danske aktier har indhentet kursdyk efter Trumps told
C25 vender rundt, og opturen kan fortsætte et par måneder endnu. Men på længere sigt frygter investorer stadig Donald Trump og effekterne af hans toldkrig
02. maj 2025 KL. 13.23
De danske eliteaktier er i øjeblikket midt i et stærkt comeback. På under fire uger er C25-aktierne buldret op med hele 17,4 pct. Dermed har de danske børsgiganter ikke blot indhentet tabene fra Donald Trumps toldoffensiv den 2. april – den såkaldte liberation day – de handles nu endda 1,7 pct. højere, end niveauerne fra før den globale markedsuro satte ind.
