ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske Jeppe Kirk Bondes

investeringer kopieres af ca. 9700, der har redet med på en god afkastbølge siden midten af 2013

Jeppe Kirk Bonde lever som professionel investor, hvor folk kan kopiere hans handler. PR-Foto: Louise Samuelsen
Jeppe Kirk Bonde lever som professionel investor, hvor folk kan kopiere hans handler. PR-Foto: Louise Samuelsen

Mange aktieinvestorer forsøger at slå markedsafkastet. Det er dog de færreste, der lykkedes, og det er endnu færre, der slår markedet år efter år i gennemsnit. Indtil videre har danske Jeppe Kirk Bonde opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 32 pct. målt siden midten af 2013, hvor hans handler har været synlige og til at kopiere på handelsplatformen Etoro.

“Jeg er blandt de bedste investorer i verden,” lyder det fra Jeppe Kirk Bonde.

“Jeff Bezos (Amazons stifter,red.) har godt nok opnået ca. 38 pct. i afkast siden børsnoteringen af Amazon i 1997, og har man kun investeret i Tesla, ville man også have et bedre afkast end mit,” siger Jeppe Kirk Bonde og tilføjer, at risikoen samtidigt ville have være væsentligt højere end hans risikojusterede afkast.

På Etoro kan man følge Jeppe Kirk Bondes risikotagning måned efter måned på en skala fra ét til ti, hvor ét er lav risiko. I år har risikoprofilen bevæget sig mellem tre og fem.

Investor
Valueinvestor: Sådan undgår du at lade dig rive med af den herskende stemning i aktiemarkedet

Jeppe Kirk Bonde er ikke bleg for at stille sine præstationer op mod verdens bedste investor, Warren Buffett, der siden 1965 har opnået et årligt gennemsnitligt afkast på ca. 20,5 pct.

Værdi og trend

“Warren Buffett har selvfølgelig en noget længere tidshorisont,” siger investoren, der p.t. følges af ca. 9700 kopister, hvis over 16 mio. dollar (100 mio. kr.) replikerer Jeppe Kirk Bondes investeringer.

“Warren Buffett, Bill Ackman, Terry Smith og andre kendte investorer har alle haft lavere afkast og højere relativ volatilitet.”

32

pct. har Jeppe Kirk Bonde opnået som årligt gennemsnitligt afkast siden midt 2013

Jeppe Kirk Bonde er uddannet på CBS, men inden han blev professionel investor med base i London, arbejdede han som managementkonsulent i strategi og transformation, hvor værdiansættelse var en stor del af arbejdet. At regne et selskabs reelle værdi ud er stadig en betydelig del af arbejdet som investor, men Jeppe Kirk Bonde mener også at have en vis forståelse for at læse fremtiden.

Investor
Succesfuld copytraders dom over to undervurderede aktier: “Absurd billig” og “dobbelt så meget værd”

“Jeg har længe snakket om, at hjemmearbejde ville fylde mere, ligesom det sociale liv flytter over på digitale platforme,” siger Jeppe Kirk Bonde, hvis portefølje netop afspejler det med aktier som Amazon, Apple, Microsoft, Intel, Nvidia, Facebook, Nintendo og Xiaomi.

Jeg er blandt de bedste investorer i verden

Jeppe Kirk Bonde, copytrader, Etoro

Hvad angår at læse fremtiden, så solgte han sidste år alt, hvad han havde i oliesektoren og flyttede 30 pct. af sin portefølje ind i grøn teknologi og vedvarende energi, bl.a. Renewables Infrastructure, Solaredge Technology og Ørsted. Desuden har han reduceret i Tesla, som han købte første gang i 2016, og som han har høstet ca. 1000 pct. på. I dag udgør Tesla knapt 1 pct. af porteføljen, selvom han kalder Tesla for “en af verdens mest spændende virksomheder”.

Han er bare dygtig

Hos Aktieinfo er der ros til Jeppe Kirk Bonde, efter direktør John Stihøj har tjekket copytraderens Etoro-profil, hvor man kan se hans afkasthistorik, portefølje og risikoprofil.

“Han er bare dygtig og har valgt de rigtige aktier at investere i som f.eks. Tesla, Nvidia og Sobi. Han ligger heller ikke med nogen særlig stor overvægt i nogen af aktierne. Det kunne man ellers frygte, når hans afkast er så fint. Det ser ud som en fornuftig spredning,” siger John Stihøj, der bemærker, at porteføljen dog har et tilt mod teknologiaktier, og at der i 2016 og især 2017 var store afkast.

Jeppe Kirk Bonde gør hverken brug af gearing eller spekulerer imod markedet via shorting; de store afkast er hentet i bitcoin, der bragede op i 2016 og 2017.

Den eneste bekymring John Stihøj ville have ved at følge Jeppe Kirk Bondes investeringer med sine egne penge ville være ift. selve handelsplatformen, der bl.a. er registreret på Cypern.

“Jeg kan ikke gennemskue, hvilken risiko der ligger i det, så det bør man undersøge.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu