Opdateret 9.21Bavarian Nordic-aktien steg efter markedets åbning, faldt derefter med over 3,3 pct., og nu stiger aktien igen med knap 1 pct. til kurs 183 kr. Aktien hopper mellem plus og minus, efter Bavarian Nordic sendte første kvartals regnskab ud torsdag morgen.
I første kvartal af 2020 opnåede Bavarian Nordic en omsætning på 365 mio. kr. og et overskud af driften på 641 mio. kr.
Aktieanalytikere havde inden kvartalsregnskabet spået, at biotelsekskabet ville nå en omsætning på 333 mio. kr. ifølge Bloomberg, men det var kun baseret på tre analytikere, hvor den mest positive estimerede et salg på 443 mio. kr. og den mest negative, et salg på 208 mio. kr.
Selskabet fastholder forventningerne for hele 2020, hvor der ventes en omsætning på 1900 mio. kr. og et overskud af driften (ebitda) på 675 mio. kr.
Bavarian Nordic-aktien er i år steget med 34,5 pct., og i går faldt aktien med 3,1 pct.
Bavarian Nordic indgik i sidste uge en aftale om videreudvikling af en covid-19-vaccine, men Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, mente, det var en investornyhed.
“Der kommer ikke kun til at være én virksomhed, der vil producere vacciner. På kort sigt er der ingen økonomiske aspekter,” sagde Per Hansen.
