Kapitalfonden Nordic Alpha Partners track record på det danske børsmarked er allerede tyndslidt efter bare to børsnoteringer. For de storstilede børsprojekter fra fonden er endt som fejlskud, der har kostet både institutionelle og private investorer dyrt.
Børsnoteringerne af Green Hydrogen Systems og Re-Match siger noget om fonden, der greb tidsånden i 2021 og børsførte to projekter, der ramte markedet helt rigtigt, da aktier med den rette esg-profil og grønne muligheder storsolgte. Men kvaliteten i hverken det ene eller andet selskab kunne stå distancen, og ondt er blevet værre, i takt med at markedsforholdene har ændret sig markant på kapitalmarkederne og for investeringer i grønne og underskudsgivende tech-selskaber.