På den socialdemokratiske hovedbanegård sidder et bittert menneske. Toget med retning mod indflydelse og ansvar er kørt fra perron, og vores ven er ikke kommet med.Hvad gør man så, når man nu selv synes, man bærer på den sande socialdemokratiske fortælling – eller i det mindste kan se, at der er ingen af de ledende kræfter i partiet, der gør det? Man skriver selvfølgelig en bog.