Antallet af ansatte i skånejob med løntilskud, de såkaldte fleksjobbere, er fordoblet siden 2005 og tæller nu knap 80.000 personer, viser de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Men mange virksomheder kommer på grund af uvidenhed om ordningen i klemme og risikerer at blive straffet med et krav om et halvt til et helt års løn, når arbejdet til en fleksjobber slipper op.
Advarslen kommer fra HR-ekspert ved Ansatte.dk Jørgen Buur, der rådgiver fortrinsvis virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening.
“Mange virksomheder er ikke klar over, at når de ansætter en fleksjobber, træder både lige- og forskelsbehandlingsloven i kraft, foruden funktionærloven og reglerne i en kollektiv overenskomst,” siger Jørgen Buur.
Det betyder, at fleksjobbere i reglen er omfattet af handicapbegrebet, og så er man særligt beskyttet i loven om forskelsbehandling, der gør det vanskeligt at opsige den pågældende medarbejder uden at betale godtgørelse eller erstatning for uretmæssig afskedigelse.
Der er altså en jungle af regler, som virksomhederne ikke er ordentligt informeret eller forberedt på at navigere rundt i, og som i sidste ende kan koste mange måneders løn i godtgørelse.
“Det er jobcentrene, der henviser fleksjobberne, men virksomhederne må selv sørge for at sætte sig ind i reglerne. Det er den besked, vi får, når vi er involveret i sagerne,” siger Jørgen Buur.
Alene i årets første måned har seks virksomheder henvendt sig til Ansatte.dk, fordi de ikke har fået nogen nævneværdig rådgivning om konsekvenserne af ordningen.
“En virksomhed fik et erstatningskrav på 12 måneders løn fra en faglig organisation, som gjorde opmærksom på, at den ansatte var omfattet af handicapbegrebet, til trods for at medarbejderen fungerede fint med en blodsygdom.”
“Det er her, filmen knækker for virksomhederne. De føler sig bondefanget,” siger han.
Dansk Arbejdsgiverforening møder også problemet, fortæller chefkonsulent Maria Bille Høeg.
“Vi ser desværre også en del virksomheder, som har brændt fingrene på at ansætte fleksjobbere. Når først en fleksjobber er ansat på ordningen, så er det op til arbejdsgiveren at dokumentere, at de har forsøgt at tilpasse opgaver og fastholde medarbejderen.”
“Desværre bliver det meget mudret, hvornår en arbejdsgiver har gjort nok, hvilket derfor kan ende med en uretmæssig afskedigelse og efterfølgende bod mod virksomheden,” siger hun.
Jørgen Buur understreger, at Ansatte.dk ikke advarer virksomheder mod at ansætte borgere i fleksjob, men advarer om, at der ikke gives korrekt og ordentlig rådgivning fra den myndighed, der administrerer ordningen, og som formidler kontakterne til virksomhederne.
“Her bør virksomheder på lige fod med borgerne oplyses om de krav og regler for fleksjobbere, der ellers i sidste ende kan koste dem penge og lyst til ordningen,” slår han fast.
Det er ikke lykkedes at få nogen virksomheder til at stå frem, da de ikke ønsker at udstille, at de er i karambolage med en offentlig myndighed.
Børsen har forsøgt at få en kommentar fra Jobcenteret København, men det er ikke lykkedes.
