Når en Vestas-mølle kommer ud af fabrikken, er den skinnende ny, effektiv og, ikke mindst, dyr. Det har skabt er stort marked for brugte vindmøller og vindmølledele, der hovedsageligt sælges til Østeuropa.
Og hvor der handles, der tjenes, fortæller Windbrokers, der på Husum Windmesse forsøger at slå sig op som vindmøllebranchens brugtvognsforhandler, til nyhedsbureauet Direkt.
Selskabet holder øjnene åbne efter vindmøller, der bliver taget ned, går i stykker eller på andre måder bliver til overs. Her springer Windbrokers til og sælger de brugte møller og reservedele videre til et hungrende marked.
"Forretningen boomer lige i øjeblikket," siger marketingsdirektør hos Windbrokers, Henrik Van Den Bosch, der ikke lader en brugtvognsforhandler noget tilbage, når det kommer til optimisme.
Så hvad skulle det være? En 400 kilowatt-mølle af typen TurboWinds T400 til 170.000 euro? En Ecotecnia 150 kilowatt-mølle til 31.500 euro. Eller et Vestas tårn fra en V29-mølle bygget i 1996 til 19.500 euro? Det skorter ikke på tilbud hos Windbrokers-boden på Husum Windmesse.
For selvom 170.000 euro ikke er småpenge, så er det meget billigere, end hvis man skulle hen til Vestas, Nordex eller de andre fabrikanter og have en spritny.
"Vi sælger hovedsageligt til nye markeder, altså Østeuropa. Folk vil gerne have møller, de kan sætte op og teste, hvad der er for et marked. Prøve det hele af, inden de tager det store skridt. Og andre vil bare gerne have billige, funktionelle møller. Specielt i eksempelvis Rumænien, hvor der måske ikke er så mange penge at rutte med," siger Henrik Van Den Bosch.
Samtidig kan Windbrokers tiltrække mange kunder, der ikke kan få leveret fra de store producenter. Hovedsageligt fordi de skal vente flere år, før en mølle kommer igennem fabrikken og ud på sitet. Det har skabt en stor efterspørgsel hos Windbrokers.
"Det er ikke en gang, fordi vi har et lager. Vi kan sælge brugte møller allerede, før de bliver taget ned," siger Henrik Van Den Bosch, der har en Vestas V42 til salg i midten af 2009, når den bliver pillet ned.
Og pillet ned, er der mange vindmøller, der bliver. Når en lille vindmølle skal opgraderes til en stor, bliver den til overs. Det sker over det meste af Centraleuropa på grund af de politiske tiltag og støtteordninger til repowering, altså udskiftning af gamle møller. Vindmøller har gerne en levetid på 20 år, men mange bliver i Europa udskiftet efter ti år. For Windbrokers giver det en mulighed for at tjene penge på den sidste halvdel.
Så hvis man ligger inde med en Micon M750-mølle, et sæt LM 15.4-vinger eller en 250 kilovoltampere transformatorstation, så er Windbrokers stedet at afsætte dem.
"Husk at skrive til folk, at hvis de har noget til salg, så skal de bare ringe," siger Henrik Van Den Bosch, der stadig ikke lader en brugtvognsforhandler noget tilbage.
Nyhedsbureauet Direkt